Svar: Flasken mætter for meget?
Hej med dig
Rasmus er nu knap 8 måneder gammel og derfor vil han godt kunne begynde med små brødhapsere som du også forsøger med, men stadig er det vigtigt at han får grød og mos ved siden af. De fleste børn vil i 7-8 måneders alderen kunne spise 4 måltider mad og derudover få lidt i hånden som mellemmåltider. Samtidig er det uroligt vigtigt at udnytte deres naturlige lyst til at putte i munden og sundhedsstyrelsen taler ligefrem om at der er et vindue, som man skal søge at udnytte.
I forhold til mælk, så har han stadig behov for en del mælk, ofte vil 4 flasker dagligt være passende i 7-8 måneders alderen og i 9-10 måneders alderen kan nedsættes til 3 flasker dagligt og først efter 10 måneders alderen nedsættes yderligere til 2 flasker dagligt (400ml) som så vil sikre barnet sit jernbehov frem mod 1 års alderen. Hvis børn har behov for 3 flasker dagligt, for at nå op på 400ml så må det være sådan - nogle børn kan jo sagtens tømme en flaske på 200ml, hvor andre har sværere ved det. Hvor mange flasker man skal give afhænger således også af, hvor meget barnet drikker af gangen.
Det er altid en god idé at give flasken efter at barnet har spist sin skemad. Det sikrer at barnet ikke drikker så meget mælk, at der ikke er plads til skemaden efterfølgende.
En plan for dagen til et barn på omkring 8 måneder, hvor jeg har forsøgt at passe jeres dagsrytme ind, kan se således ud:
Tidlig morgen 05.30: Flaske
Sover morgenlur
Formiddag 9-10: Havregrød, evt med frugtmos, vand af kop. Må også meget gerne sidde med lidt frisk frugt i hånden, brødskoper, f.eks. ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden, øve sig og styrke sin mundmotorik. Vand af kop.
Sover formiddagslur
Frokost 12-13: Grøntsagsmos med kød eller fisk, og ved siden af små brødhapsere med smørbart pålæg. Du må også gerne give ham en rest fra aftensmaden, det kan være indmaden af en frikadelle, det kan være lidt godt godt pasta, lidt ris med lidt sovs osv. Naturligvis i en konsistens, som han kan kapere. Lad ham også her sidde med lidt agurkestænger, brødskorper og lignende i hånden. Vand af kop
Det ser ud som om at Rasmus ikke sover om eftermiddagen og det kan godt være at det ikke er nødvendigt for ham, de fleste børn vil dog i 8 måneders alderen ...
... fortsat have behov for at sove en lille lur her...
Derfor vil en flaske her efter frokost måske få ham til at sove en lur igen og det kunne så gøre, at han ikke gik helt så hurtigt i seng om aftenen og ikke var så træt, så han kunne spise lidt mere der.
Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød, øllebrød eller lignende, evt. med lidt frugtmos, vand af kop. Frisk frugt i hånden at sidde med selv, det kan være stykker af appelsin, melon osv. hvad du nu kan få i øjeblikket. Du kan også på dette tidspunkt give ham lidt sveskemos, da det kan have god virkning på hans mave.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød og fisk og ved siden af mere og mere af jeres mad. Han må meget gerne begynde at få alt hvad I spiser, naturligvis i en konsistens som han kan kapere, men giv ham gerne kød, fisk, ris, pasta, grøntsager og sovs af forskellig slags. Maden må gerne smage af noget og I må meget gerne variere. Hvis I en dag, får noget som slet ikke er børneegnet, så vil det være helt okay at I giver ham et glas industriel børnemad. Det er jo netop vigtigt at udnytte det 'vindue', der er til stede netop i denne alder:o) Vand af kop
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes til natten med en flaske kl. ca 20
Sen aften 23-24: Evt. flaske
Du skriver at du er bange for at han ikke vil drikke væske nok af kop. Prøv med et lille snapseglas som passer bedre i størrelsen til hans lille mund, prøv i det hele taget forskellige typer. En tudkop kan også bruges, men du har naturligvis ret i at han skal lære at drikke af en almindelig kop og øvelse gør mester. Dog må væskeindtaget vel prioriteres i forhold til, hvad kop han drikker af...:o) Nogle har også glæde af at give deres børn vand af en kildevandsflaske og børnene synes det er sjovt.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig til at se hvordan en dag kan se ud. Man skal naturligvis ikke være rigid og hvis Rasmus trives sådan som jeres dagsplan er, så er det helt okay. Som sagt lyder antallet af flasker du tilbyder ikke problematisk, men det er vigtigt at han som udgangspunkt først får dem efter at have spist rigtig mad. Hvis du oplever at de 200ml om morgenen mætter for meget, så må du naturligvis også gerne prøve at skrue lidt ned, men igen skal hans mælkebehov jo også dækkes.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o) Godt nytår.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire