Annonce

Annonce

Svar: Amning om natten og produktion af mælk


28. december 2007

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Karina

Når din datter kun lige er 7 måneder gammel, så har hun fortsat behov for en del mælk og da du ikke er hjemme til at amme hende om aftenen, så vil det være nødvendigt at hun får mælken på anden vis. Her er det bedste alternativ en flaske og spørgsmålet er om ikke hun vil acceptere den, netop fordi du ikke er der.

Jeg tænker derfor at du skal lade far give det en chance, når han skal putte hende og du ikke er hjemme. Hvis det ikke lykkes, så er alternativet jo at tilbyde hende mælk af en kop og hun vil også kunne få grød og mos, så hun på den måde ikke behøver gå sulten i seng.

Du kan overveje om du vil malke ud, så det er din mælk hun får. Det kan nogle gange gøre det lettere at få hende til at tage imod flasken, hvis det er mors mælk som er i... Du kan også overveje det i forhold til at du skal have din krop til at følge med og at du godt kan få en stor brystspænding og være i risiko for at få en brystbetændelse, hvis du fra den ene dag til den anden, går fra at amme meget til at amme betydeligt mindre. Det vil således i begyndelsen, til din krop lige finder ud af de nye rutiner, være godt, hvis du kan malke ud imens du er på arbejde.

Samtidig tænker jeg dog at det jo kun handler om ca 5 timer, med transport frem og tilbage så måske 6 timer og derfor burde det ikke betyde så meget for amningen i øvrigt. Du vil jo kunne amme hende, inden du tager hjemme fra og du vil også kunne lægge hende til brystet, når du kommer hjem.

Det er i princippet korrekt at børn ikke skal vækkes når de sover, men børn har samtidig en fantastisk evne til at kunne spise i søvne. Når du så samtidig skal sikre din datter mælkebehov og også skal sørge for at holde din produktion igang, så vil det være helt fint, at du tager hende op og ammer hende inden du selv går i seng. På den måde bliver hun også fyldt lidt ekstra op til natten og I kan alle få en sammenhængende nattesøvn.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Amning

Morgen 08: Havregrød, flerkornsgrød evt. med lidt frugtmos, vand af kop.

Formiddag 9.30: Evt. lidt frisk frugt at sidde med eller lidt frugtmos, kan også få en brødskorpe eller lignende i hånden. Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: ...


Annonce

... Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop og igen tilbydes lidt brødskorper, agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden. Kan også en gang imellem tilbydes lidt øllebrød, så hun vender sig til rugbrødssmagen.

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13

Eftermiddag 15: En lille portion grød, flerkornsgrød eller måske en gang imellem lidt frugtmos, vand af kop og du kan amme hende her inden du tager på arbejde.

Det kan også nogle gange være at du skal amme hende, når hun vågner af lur og så lade far give hende et lille mellemmåltid sen eftermiddag, når du er taget af sted. Så hun således ammes kl. 15 og tilbydes lidt grød, frugtmos eller lignende kl. 16-16.30.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og mere og mere af jeres mad, må gerne få lidt ris med lidt sovs, må gerne sidde med lidt kogte blomkåls eller broccolibuketter, brødskorper og lignende at gnaske i. Kan evt. få lidt frugtmos til dessert. Tilbydes vand af kop


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Puttes til natten med en flaske mme eller udmalket modermælk ca kl. 19.30-20. Far kan evt. lægge sig med hende på sengen, så hun få tæt fysisk kontakt som mor plejer, men i munden er flasken i stedet for brystet. Ellers må hun få lidt erstatning af en kop...

Sen aften 23: Kan ammes imens hun sover

Som du kan se at denne plan så er der her ilagt ca 6 amninger og dette er mere end hendes behov egentlig bør være. Ofte vil børn i 7 måneders alderen kunne nøjes med 4 amninger og ofte vil det være amningerne inden middagslurene som forsvinder først, så barnet om dagen lærer at falde i søvn uden brystet i munden. Men hos jer er det jo ikke sikkert at det behøver være denne løsning, hos jer er det måske bedre at du ammer hende de 4 gange i løbet af dagen, så hun rent mælkemæssigt kan undvære om aftenen...

I mellem 8-9 måneder vil de fleste børn være dækket ind med mælk, hvis de ammes 3 gange dagligt og først efter 10 måneders alderen nedsættes til ca 2 gange dagligt, - om eftermiddagen kan de så i stedet få en portion tykmælk eller lignende.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre og giver lidt idé til, hvordan I kan komme videre. Rigtig meget held og lykke med arbejdet, amningen og pasningen af jeres lille pige. Også rigtig godt nytår:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce