Svar: Hvad gør jeg galt?
Kære Karin
Nu kender jeg jo ikke dig og din lille pige, men umiddelbart tror jeg ikke du gør noget galt. Måske sammenligner du med din ældste datter, måske med andre småbørn du kender, men børn er forskellige og nogle børn har rigtig meget behov for hjælp til at finde roen, når de skal sove.
Din datter er stadig ikke ret gammel og lige nu har hun en alder, hvor hun begynder at interesserer sig meget mere for verden, følger mere med, drejer hovedet bevidst efter lys og lyd, gerne vil snakke, pludre, bruger sig selv lidt mere fysisk osv. Alt sammen noget som giver hende indtryk og stimulation, men som også gør at det er svært at koble fra og det er helt normalt. Samtidig er din datter født før tid og er måske af den grund lidt mere følsom...
Du skal naturligvis sikre dig at din datter ikke er sulten, får hvad hun skal have at spise i løbet af dagen, at hun sover om dagen også og ikke er vågen mange timer af gangen. Så skal du sikre dig at hun stimuleres, bruger sig selv både fysisk og mentalt, samtidig med at du skal forsøge at aflæse hvornår det bliver for meget og hvornår det er okay.
Mange børn vil i 3-4 måneders alderen have en periode, hvor de er mere vågne om aftenen. Ofte spiser de meget hyppigt aftenen igennem og går sent i seng, hvorefter de så kan tage et længere stræk. De vil sove ca 3 gange dagligt, formiddag, over middag og sen eftermiddag, hvorefter de så har en længere ...
... vågenperiode, hvor de spiser hyppigt og herefter så kan sove. Det lyder således som om at det kan være ganske fint med en putning omkring kl. 22, som I gør nu, og et bad inden er også en god idé, - men hun skal have mad igen inden hun så puttes.
Nu ved jeg jo ikke hvordan du tænker, om du er bange for at give hende dårlige vaner, ikke vil amme hende i søvn osv. men her tænker jeg at de skal du forsøge at se lidt stort på. Hvis du f.esk. ved at det hjælper hende at blive ammet, så gør du det. Hvis du mener det vil virke med en flaske og give dig lidt ro at far giver hende denne, så gør det. Prøv at tale om, hvad I mener vil være godt for jer alle og forsøg så at holde fast i den metode, den måde at gøre det på. Naturligvis fortsat fleksibelt i forhold til hvordan hun reagerer - man skal f.eks. ikke holde fast i at hun skal sove alene, hvis hun er utryg ved dette osv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg tænker at i takt med at Maria bliver så gammel at hun skal igang med skemad osv. så vil der naturligt komme lidt anden rytme på dagen og det vil også kunne påvirke hende, når hun skal sove om aftenen. Indtil da er det vigtigt at I forsøger at gøre putteseancen hyggelig og tryg, det skal forbindes med noget rart og hyggeligt at skulle sove og det er lagt vigtigere en at holde fast i principper om at det skal gøres på en bestemt måde.
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig godt nytår:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.