Svar: Søvnproblemer - 8 mdr.
Hej med dig
Der er mange ting som spiller ind på, hvordan børn har det med at falde i søvn om aftenen og når man er 8½ måned gammel, så sker der rigtig meget udviklingsmæssigt, som især påvirker søvnen. Både når Mads skal falde i søvn, men også i løbet af natten, når han sover.
Udover hans udvikling og den fase han gennemgår i øjeblikket, så spiller han søvn og hans rytme om dagen også ind. Det er vigtigt at han spiser godt (og det lyder sådan hos jer), det er også vigtigt at han sover passende om dagen og her vil det i forhold til hans alder, normalt være passende med en formiddagslur og en lur over middag.
En plan for dagen til et 8-9 måneders barn kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Amning
Morgen 7.30-8: Sidder i høj stol, får en portion havregrød eller lignende, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, eller en anden brødskorpe eller lignende i hånden, ½ banan eller anden frugtmos eller frisk frugt. Vand af kop
Puttes til formiddagslur ca kl. 10 og det er okay at du i en periode ammer her, hvis han så sover bedre. Samtidig kan det give dig en tryghed at vide, at han har fået hvad han skal have af mælk i løbet af dagen og således ikke behøver få det om natten...
Frokost ca kl. 12: Sidde i høj stol, tilbydes rugbrødshapsere (f.eks. bondebrød eller shulstad levebrød) med smørbart pålæg. Giv ham grøntsagsmos ved siden af. Det kan være grøntsagsmos med kød og fisk som du kan købe på glas, det kan også meget fint være rester fra aftensmaden, du må meget gerne give ham små stykker frikadelle, godt kogte pastaskruer eller lignende. Vand af kop
Kan her evt ammes igen og puttes så til middagslur, gerne i barnevognen, puttes mellem kl. 13-14
Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes en portion frugtmos med mælk på, ½ bolle med smør, 1 banan, en lille portion tykmælk med lidt drys, frugtmos eller lignende
Aften 18-19: Aftensmad og her mere og mere familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsagsmos, sovs af forskellige slags. Give mad i stykker og mad som er moset - begge dele, så I er sikre på at han er fyldt godt op. Han må få stort set alt - ris, boller i karry, pasta med kødsovs, kartoffelmos og millionbøf, frikadeller og flødekartofler, laks og stuvet spinat. Giv også brødskorper og lignende i hånden, som han selv kan sidde med, Vand af kop.
Han kan tilbydes en lille portion frugtgrød med mælk til dessert eller I kan vælge at give ham en "godnatgrød", hvis I vurderer at han ikke har spist særlig meget og kan være sulten. Ofte er børn jo trætte og har simpelthen ikke overskud til at spise nok til aftensmaden, det er derfor lettere at få ekstra i dem, hvis man giver dem lidt let tilgængeligt med en ske...
Ammes og puttes til natten ca kl. 20
Kan evt. ammes igen sen aften kl. 23, fordi du så er sikker på at han ikke behøver mælk om natten, men så skal han heller ikke ammes yderligere.
Normalt vil 3 amninger være nok til at dække mælkebehovet i denne alder. På grund af den udviklingsfase han går igennem, så har han måske behov for lidt mere fordi det er tryghedsskabende og beroligende for ham. Derfor tænker jeg at du godt i en periode, kan tilbyde brystet lidt ekstra, men gør det i givet fald om dagen og altid først efter et måltid, så du er sikker på at mælken ikke kommer til at fylde for meget.
Jeg har nævnt udviklingsfase et par gange og her handler det om separationsfasen. At være i separationsfasen ...
... betyder at han har brug for at se jer, for at vide at han ikke er forladt. Han har i øjeblikket rigtig meget behov for at vide at I er der og vil naturligt i kraft af sin alder være mere pylret og krævende i forhold til kontakt.
Hans natlige uro og hans vægring mod at sove hænger sammen med hans alder og måske kan I fornemme at han rent motorisk også er igang med at udvikle sig. Det er i denne alder at mange børn begynder at kravle, kryber hen over gulvet, sidder op, prøver måske selv at sætte sig, rejse sig osv og han øver sig både dag og nat - både vågen og sovende. Han har derfor en naturlig fysisk uro, som gør at han har svært ved at slappe af. Jo mere han øver sig om dagen, jo bedre bliver han til det og jo mere han mestrer det og øver sig om dagen, jo mere ro vil der efterhånden komme på ham om natten.
Mads har altså en motorisk fysisk uro og en mental uro, flere drømme, flere ting at bearbejde via sine drømme og det bedste I kan gøre er at hjælpe ham videre i søvnen om natten, blive lagt i en god stilling, så han atter finder roen og så putte ham igen og igen - uden at give ham bryst, bare hjælpe til stillingsskift. Nogle gange hjælper det at lade far gøre dette, da han ikke forbindes med amning.
I forhold til selve putteritualet, så kan man gøre flere ting og dette ud fra hvad der er tale om. Hvis I oplever jeres dreng utryg, han græder, står med armene strakt op imod jer, udtrykker "gå ikke fra mig", "tag mig med", "jeg kan ikke lide at være her alene osv. så skal I ikke gå fra ham.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når børn beder om tryghed, så skal de skal naturligvis have den og når børn græder for at forhindre deres forældre i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at de vil have deres vilje eller at ønsker at bestemme. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.
Derfor vil det i disse situationer være godt at I sætter jer hos ham, holder ham i hånden, kærtegner ham og beroliger ham, fortæller ham at I er der, passer på ham, at han trygt kan lægge sig til at sove osv.
Børn der derimod søger underholdning, som oplever forældrenes nærhed som en mulighed for at man skal lege, pjatte osv. skal have en anden puttemetode. De børn skal man betrygge ved at gøre sengen dejlig og tryg, putte dem osv. men samtidig fortælle at de skal sove og så går man. Hele tiden vender man dog tilbage for at vise at man stadig er der, men holder fast i at de skal sove. Aldrig være væk i mere end 3 minutter og altid komme tilbage også selvom barnet ikke protesterer eller græder - det handler om at betrygge barnet i roligt at kunne sove og forklare på en tryg måde at man mener det ikke er legetid men sovetid.
I skriver at jeres dreng græder, at han bliver ulykkelig og derfor er det vigtigt at I forsøger at skelne imellem de forskellige typer af gråd, som børn kan have. Hvorfor og hvordan græder han og hvordan er det så hensigtsmæssigt at reagere i forhold til dette. Hans måde at græde på, har altså betydning for om I skal blive hos ham, om I skal vugge ham, om I skal gå fra ham kortvarigt eller hvilken metode I skal bruge.
Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig godt nytår til jer også:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder