Svar: Mad til min dreng
Kære Sebmor
Nu hvor din dreng bliver 6 måneder, så vil der være mere og mere mad at give ham og det vil være rigtig godt, at du tilbyder ham så meget varieret som muligt. Det er helt fint at du her i starten har givet ham den industrielle mad, men i takt med at han kan spise mere og mere, så er det vigtigt at maden også tager udgangspunkt i den mad du selv spiser.
Fra 6 måneders alderen må du gerne begynde at give ham flere grøntsager. Du kan lave grøntsagsmos af: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Det er rigtigt at det er godt at begynde med lidt kød og fisk. I første omgang er det en god idé at begynde med det hakkede kød og det er generelt godt at starte med de lyse typer, både når man taler om kød og om fisk. Det er således en god idé at begynde med lidt kylling, kalkun, svin, kalv, okse, lam i nævnte rækkefølge og også torsk, rødspætte og laks. Du skal koge det og i begyndelsen er det fint at du blender det, så du er sikker på at han ikke får det galt i halsen. Der skal ikke ret meget i en portion - ca 1 spsk. i 2 dl. mos er passende.
Med hensyn til grød og mos, så er det en meget god idé at du giver dette på nogenlunde faste tidspunkter i løbet af dagen. Det vil give dig lidt overblik over hvad din dreng egentlig indtager, så du ikke skal være urolig over om han får, hvad han har behov for af mælk, mad osv. og samtidig vil det ofte være godt for jer alle med en lidt fast rutine for mad og søvn. Det gør ofte at din dreng sover bedre, hvis dagene ligner hinanden og du vil også kunne planlægge din tid bedre, hvis du nogenlunde ved hvornår han spiser, hvornår han sover osv.
En plan for dagen med 3 måltider skemad kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Amning
Formiddag 9: Grød, ...
... havregrød eller lignende, evt. med lidt frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur 9.30-10
Frokost 12: Øllebrød eller grøntsagsmos, evt. med lidt kogt kød eller fisk, vand af kop. Må gerne sidde med lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 15-16: Ammes
Powernapper evt. ½ times tid, en del børn begynder at springe denne sene lur over i 6 måneders alderen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 17.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, meget gerne begynde lade maden tage udgangspunkt i det I andre spiser. Hvis I f.eks. laver en kartoffelmos med sødmælk, så må I alle gerne spise det samme, lidt af jeres sovs på hans mos vil også være et hit. Sidde med ved bordet, så I spiser sammen, give ham brødskorper og lignende i hånden. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten mellem 19-20
Sen aften 23-24: Ammes
Nat 24-06: Så vidt muligt forsøge undvære amning. Hvis han er ammet som ovenstående beskriver, så vil han ikke rent ernæringsmæssigt behøve mælk i dette tidsrum, men kan naturligvis godt have behov for trygheden.
Jeg håber at ovenstående giver dig en idé om, hvordan en dag kan se ud og hvordan du kan give ham både skemad og mælk som dækker hans behov. En normal portion varierer - nogle børn spiser lidt, andre meget og i princippet skal de have lov til at selvregulere. Det er dog vigtigt at de ikke spiser så store mængder fast mad at de ikke får mælk nok... Samtidig vil de fleste børn stille og roligt selv begynde at vælge amningen efter skemaden fra, og skemaden vil således komme til at fylde mere og mere og amningen mindre og mindre. 6 måneder gammel, er mælkebehovet dog fortsat stort og han har behov for at få brystet tilbudt, også selvom han tilsyneladende drikker fint med vand.
Med hensyn til kop, så er det stadig rigtig svært for ham at drikke selv og han har brug for din hjælp. Nogle vælger at give barnet en kop med tud og håndtag, så barnet bedre kan være med selv. I må forsøge jer frem og finde ud af hvad der kan fungerer hos jer.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke og rigtig godt nytår:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.