Brev:
Putte, morsyg og at lære at gå
Hej Helen
Godt nytår.
Vores skønne dreng Albert på 14 måneder er en super fantastisk skøn dreng. Han sover 10-12 timer hver nat og er rigtig glad og stortrives.
Vi har talt om det at flytte ham på eget værelse. Hans værelse ligger ret lang fra vores soveværelse, hvilket stresser os lidt, da han stadig skal have sutten indimellem og også have dyne på igen. Han sover som sagt fint igennem, men at skulle løbe frem og tilbage gider vi ikke rigtigt..
Jeg har læst dine svar til andre. Du skriver at 18 måneders alderen kan være svær at indføre en ny sovevane på, men er det ladesiggøreligt både før og efter 18 måneder eller bliver det bare sværere og sværere jo ældre han bliver?
I den forbindelse vil jeg godt spørge dig hvad din holdning/erfaring er mht. at putte inden sovetid. Albert er selv faldet i søvn indtil han var 9 måneder og kunne begynde at rejse sig. Så blev det simpelthen for spændende. Derfor faldt han i søvn på enten sin fars eller min mave. Noget der er fortsat og tager 5-10 min. Han nyder trygheden, nærheden og omsorgen i det og det fungerer fint. Vi er fri for den timelange putning som vi oplever mange forældre har.
Er det forkert af os ikke at lade ham falde i søvn selv eller er det ok at gøre som vi gør, så længe det virker?
Og så har vi balladen ...
... med at jeg hver 10. uge er på skole i 5 dage. Jeg kommer hjem om aftenen. Albert reagerer meget voldsomt ved at afvise mig. Sidst kastede han op 3 gange af savn og udmattelse over at jeg ikke var der i dagtimerne. Det bekymrer mig jo enormt meget, når han gerne skulle starte i vuggestue til februar.
Kan man skabe en følelse af svigt hos de små pus når de nu så tydeligt reagerer som Albert gør? Han er meget på mig i øjeblikket. Kysser mig og pjevser hvis jeg ikke lige er der. En adfærd han også kan udvise hvis hans far er væk. Er det normalt for alderen at være så "klistrende"?
Et andet spørgsmål er omkring det at lære at gå. Albert går rundt om bordet og rejser sig op af alt og går med os i hænderne. Det har han gjort i 2 måneder, men han tør ikke slippe og han er også alt for usikker på benene endnu til at gå selv. Han er jo 14 måneder og vi begynder at tænke på om det bare kommer lige pludselig eller om vi skal til at reagere? Han er en meget høj dreng ad sin alder. 85 cm. Så vi tænker om det kan have noget med det at gøre, altså at han pga. sin højde har svært ved balancen og derfor skal bruge ekstra tid på at lære at gå?
Ja så røg der sørme lige en masse spørgsmål ind alligevel. Glæder mig til at blive klog på dine svar:-)
Kærlig hilsen
Karoline (Alberts mor)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.