Svar: Pyldret datter

---

Kære C

Det lyder som om at din lille pige lige nu er rigtig godt igang med en udviklingsfase og netop omkring i 13-15 månedersalderen sker der rigtig meget med børn. Det påvirker hende lidt ligesom da hun var i separationsfasen da hun var 8-10 måneder gammel. Nogen kalder det for et tigerspring, hvis du har hørt om det og det er således ikke usædvanligt det du oplever og det er heller ikke fordi der er noget galt med din lille pige:o)

Din datter er stille og roligt i gang med at blive mere og mere bevidst om verden omkring jer, det er nu gået op for hende at vuggestue ikke bare er sjovt, men at det faktisk er hver dag, hun ønsker og søger at have jer indenfor synsvidde, så hun er sikker på at I ikke går fra hende. Det er vigtigt for hende at vide at I stadig er der for hende. Det har været så trygt og dejligt i juleferie, men nu starter hverdagen igen og det er lidt hårdt:o)

Det er altså en fase, som I skal igennem og at der er lys forude - I skal nok få jeres glade datter igen. Hendes udvikling og det spring hun tager er både mentalt og fysisk. Hun udvikler sig motorisk, bliver mere og mere sikker i at bevæge sig ud på egen hånd, oplever mere og mere af verden på den måde og får ekstra mange stimuli at bearbejde, ...

---

---

... samtidig med at hun fysisk har en stor motorisk uro - det er svært at slappe af i kroppen.

Mentalt sker der også mere og mere, forståelsen af at I er der selvom hun ikke kan se jer, at I kommer igen og henter hende, når I afleverer hende osv - den forståelse udvikles stille og roligt. Det er også en masse indtryk der skal bearbejdes og bruges energi på og det hele er med til at gøre hende ekstra fysisk afhængig og samtidig sover hun sikkert også mere uroligt.

---

---

---

Børn har perioder, hvor de har behov for mere tryghed, klynger sig mere til den ene forældre end den anden, kan skifte rigtig hurtigt mellem glæde og gråd og på den måde virke lidt uligevægtige og det er helt okay. Det bedste man kan gøre er at forsøge at rumme dem og være der for dem. Lyt til hende, forsøg at hjælpe hende, når hun synes noget er svært, giv hende så meget fysisk kontakt, nærhed, kærtegn, knus og kram som overhovedet muligt i løbet af dagen, sid hos hende, hold om hende osv. når hun viser behov for dette og støt hende så også i at forsøge at bevæge sig ud i verden.

Man kan sige at hun rent fysisk skal tankes op for at kunne bevæge sig mere og mere ud på egen hånd...

Håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---