Svar: Søvn - lære at falde i søvn
Kære trætte mor
Når jeg ser på din plan for dagen, så tænker jeg at det umiddelbart ser fint ud, hvad angår mad. Det lyder som om at din dreng spiser godt og det lyder som om at du er god til at få ham fyldt ekstra op, hvis du fornemmer at han ikke har spist helt nok, at den mad du har serveret. Det er rigtig godt, for så er det jo ikke på grund af sult at han vågner.
Det slår mig dog at din dreng sover en meget sen eftermiddagslur og at han med den alder han har burde kunne undvære denne eller alternativt komme senere i seng. Det er klart at når han sover en lur på ca 45 minutter kl 17-18, så har han simpelthen ikke behov for at blive puttet igen allerede kl. 20 og derfor protesterer ham mod dette.
Ser man på hans samledes søvnbehov, så vil de fleste børn på hans alder have behov for at sove to lure dagligt, en formiddagslur og en lur over middag. Sammenlagt vil denne lur ofte vare mellem 2½-4 timer og om natten vil barnet så sove måske 11 timer - sammenlagt ca 14 timer i døgnet. Din dreng sover 1½ time om formiddagen og 2 timer over middag - det er ialt 3½ time og derudover vil du gerne have ham til at sove en lille times tid mere sen eftermiddag. Ser man på hans samlede søvnindtag så er det ikke fordi han sover meget mere end man kan forvente, men han sover så sent om eftermiddagen at han lige der når at powernappe så meget at han ikke er træt nok til at sove om aftenen og rytmen er derfor det du skal prøve at ændre lidt på.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Amning
Morgen 08: Havregrød med pære, vand af kop
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ½ banan eller anden frisk frugt eller frugtmos.
Ammes og puttes til formiddagslur omkring kl 10, hvor han så sover 1-1½ time
Frokost 12: Grøntsagsmos, rugbrødshapsere, rester fra aftensmaden som indmaden af en frikadelle, godt kogte pastaskruer osv. Van af kop
Ammes og puttes til middagslur i barnevognen, hvor du går en tur med ham - puttes 13.30-14 og sover her et par timer
Eftermiddag 15.30-16: En lille portion havregrød eller anden grød, evt. begynde med lidt tykmælk eller lignende, ½ bolle at gnave i, ½ banan eller anden frisk frugt eller frugtmos, Vand af kop.
Aften 18: Mere og mere familiemad, grøntsagsmos med kød, fisk, ris, pasta, sovs. Tilbydes både mos som mætter, men også mad i stykker. Han må få stort set alt af jeres mad, naturligvis i en konsistens som han kan kapere. Kan tilbydes lidt frugtmos som dessert. Vand af kop
Ammes og puttes til natten kl ca 20 som nu.
Det er helt okay at du forsøger at lægge ...
... ham til at sove uden brystet, men når han bliver ked af det og har brug for brystet for at falde i søvn, så skal du gøre det. Han har en alder nu, hvor han netop på grund af separationsfasen har behov for mere fysisk kontakt og nærhed og derfor slet ikke behov for at du går fra ham.
Når han græder så skal du vurdere hvad gråden handler om. Når du putter ham efter amning og lægger ham i hans egen seng, så er det vigtigt at vurdere, hvad han har behov for og du skal skelne typerne af gråd fra hinanden. Hvis han græder fordi han er utryg, han klynger sig, han vil ikke sove alene, han har brug for stor fysisk kontakt osv for at sove - så skal man være der og man skal være der 100 pct.
Men hvis han småklynker lidt, forsøger at få lov til at lege lidt længere, gerne vil have lidt underholdning osv. så er der ikke noget problem i at gå. Her skal man så bare betrygge ham i at han roligt kan lægge sig til at sove og så skal man hele tiden gå frem og tilbage, så han ikke føler sig forladt, men oplever at man rent faktisk mener, at han skal sove nu og så betrygge ham i det.
Jeg kalder denne metode for "se-til-metoden" og det handler om at putte efter fast putteritual og fortælle at du kommer lige om lidt igen, at du bare er lige ved siden af osv. Intervallet mellem at gå og komme tilbage skal aldrig vare mere end 3 minutter og det skal ikke forlænges! Selvom han ikke græder, så skal du vende tilbage til ham, så han hele tiden ser dig og dermed ved at han ikke er alene. Det at blive puttet og sove i sin egen seng skal forbindes med noget trygt og rart og det er alfa omega for at få børn til at sove.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det handler derfor om at hjælpe ham med at blive lagt ned igen, atter få dynen om sig, blive kærtegnet lidt osv. så han atter føler sig tryg. Han har en alder, hvor det er vigtigt for ham at have dig inden for synsvinkel for at han helt forstår at du er der. Kan han ikke se dig, kan han godt føle sig forladt. Og hvis det viser sig at han har behov for den meget tætte fysiske kontakt for at sove i øjeblikket, så skal han naturligvis have den, men prøv i første omgang at se om ikke det at gå frem og tilbage vil betrygge ham nok.
Ofte vil det også være sådan at det er lettest at lære ham at sove uden brystet og uden favn i løbet af dagen, netop fordi du der kan putte ham i barnevogn, trille ham en tur osv. På den måde kan han lære det om dagen først og så senere lære det til natten.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre og giver lidt idéer til hvordan du kan gå videre frem.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.