Svar: Far er ikke god nok!

---

Kære Far

Tak for dit ærlige brev og meget fine beskrivelse af hvordan du har det. Jeg kan godt forstå du synes det er svært og jeg vil meget gerne dele mine tanker med dig.

For det første tænker jeg at det her simpelthen er noget du bliver nødt til at tale med din hustru om. Den symbiose hun har til jeres datter lyder til at være meget stærk og det lyder rigtig svært for dig at trænge igennem.

Du skriver "Det bliver dog sværere og sværere at tackle, for problemet har været der uafbrudt siden fødslen, og jeg har andre steder set, at mange spædbørn tværtimod ligefrem foretrækker faren i perioder. Det har jeg dog aldrig selv oplevet". Du har fuldstændig ret i at det ville være normalt at din datter nu begyndte at vende sig mere mod verden. Hun er nu 15 måneder gammel og vil derfor naturligt i sin udvikling normalt begynde at fjerne sig mere og mere fra mor og også bruge far på anden måde. Hun skulle meget gerne begynde at opleve sig selv som en afgrænset person og så småt begynde at prøve grænser og dermed også afprøve sin selvstændighed.

Det betyder ikke at hun ikke vil foretrække mor i mange situationer, og at hun på den måde godt vil kunne have et hierarki, fordi mor har været den der har ammet, givet hende den helt nære og tætte kontakt, mens hun var lille. Men hun vil stadig være naturligt at hun også i visse situationer foretrak sin far.

Da du fortæller at det har været et problem siden fødslen, så tænker jeg at det godt kan skyldes at din hustru måske har svært ved at klare adskillelsen fra jeres datter. Hvordan har hun det egentlig med at overlade hende til dig, hvordan har hun det med at jeres datter nu forsøger at være mere selvstændig, viser egen vilje og mere personlighed. Du skriver at hun ...

---

---

... er en god mor og det er slet ikke det jeg stiller spørgsmålstegn ved, for hun er ganske givet sød, kærlig og omsorgsfuld og elsker jeres datter ligeså højt som du gør - men holder hun på hende?

Jeg bliver nødt til at spørge dig, hvordan det har været i det første år der er gået? Har du fået lov til at komme på banen før, har du forsøgt, har du krævet det? Her tænker jeg på, - har du gået rundt med jeres datter når hun græd, har du trøstet hende - eller har mor taget over. Har du skiftet hende, har du valgt hvad tøj hun skulle have på, har du haft del i de daglige beslutninger - eller har mor taget over. Når hun har spist mad, har du så givet hende skemaden, har du været den der har hjulpet hende med at spise og når du har gjort det, har du så kunne gøre det uden mors indblanden - eller har det mest været mor? Når hun har skulle sove, skulle puttes, har du så gjort det - eller har det været mor?

---

---

---

Jeg tror det er enormt vigtigt at du taler med din hustru omkring disse ting. Det er meget vigtigt at du kommer på banen nu og det er meget vigtigt at din hustru lader dig gøre det. Du skal have nogle opgaver i forbindelse med jeres datter og mor skal ikke blande sig.

Det bliver sikkert hårdt for jer alle, men jeg tænker at det er utrolig vigtigt og samtidig så tænker jeg også at det må være aflastende for mor. Et eller andet sted, så må det også være rart for hende at vide, at hun roligt kan tage i byen med et par veninder eller lignende og vide at du hjemme har fuldstændig styr på det og I har det godt. I har således brug for at der sker en ændring alle 3 - ikke bare du og din datter, men også din hustru.

Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre på vej. Rigtig meget held og lykke med det hele fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---