Annonce

Annonce

Svar: Vågner meget ofte nogle gange


5. januar 2008

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Jeanett

Det er rigtig flot at I er kommet væk fra natamning og at du fortsat forsøger at holde Emil fast i at han ikke skal have bryst om natten. Det er dejligt at far også kan tage over en gang imellem, så du bedre kan få sovet lidt.

Umiddelbart lyder det som om at Emil tilbydes fint med mad om dagen og du bliver jo et eller andet sted nødt til at tro på, at han tager, hvad han har behov for. Nogle børn spiser meget, andre mindre og sådan er det. At han hører til de slanke behøver jo ikke være noget problem, så længe han udvikler sig og trives og det gør han jo. Når man i bedste soldaterstil kan krybe hen over gulvet, så lyder det som om at energien er der:o)

Du skal naturligvis være opmærksom på at han har en alder nu, hvor han bliver mere og mere bevidst, får mere og mere egen vilje, selvstændighed og temperament. Det betyder at han måske vil lukke munden for skeen, for maden. Ikke fordi han er mæt, men mere fordi han vil selv og fordi han også vil se din reaktion.

Han kan fint selv spise med fingrene eller med en gaffel, men skeen mestrer han ikke endnu. Det er dog sådan at det stadig er meget krævende og kræver stor koncentration og undersøgelse også at spise selv og derfor bliver børn hurtigt for trætte. Det vil sige at han siger nej tak til mere mad før han egentlig er mæt nok og derfor kan det i denne alder være rigtig godt, hvis du en gang imellem kan få lov til at hjælpe ham lidt ekstra med lidt skemad. Præcis som jeg også kan se du gør om aftenen - giver ham aftensmad sammen med jer, hvilket jeg går ud fra han selv forsøger sig lidt med og så supplerer du ham op med en portion grød inden sengetid. På den måde sikrer du ham mad nok og det lyder således fint og godt at du har disse overvejelser med.

Amning 2-3 gange i løbet af dagen er rigtig fint og nok til at dække hans mælkebehov. Vær dog opmærksom på at han ikke bør ammes yderligere, da det så vil tage pladsen væk og lysten til mere rigtig mad, som er vigtig for ham nu. Der er ikke grund til at appetitten bliver mindre end den er:o)

Du fortæller at han sover 2 gange dagligt, sammenlagt ca 2½ time og om natten sover han fra ca kl. 20 til næste morgen kl. 7-7.30 - naturligvis afbrudt af amning. Det lyder rigtig fint og umiddelbart som om at hans søvnbehov bliver fint dækket ind i forhold til hans alder. Jeg kan derfor godt forstå at han protesterer, når du forsøger at få ham til at sove ...


Annonce

... mere.

Grunden til at du oplever ham mere pylret og træt hænger sandsynligvis sammen med hans alder og netop hans øgede spirende selvstændighed. Der er så meget han gerne vil og så meget han ikke kan, og det frustrerer ham og trætter ham. Når han vil frem på gulvet så kommer han baglæns, når han vil have fat i noget, kan han ikke nå det, når han vil forklare dig noget så kan han ikke fordi han mangler ord osv. Det er altså helt naturligt at han i denne alder virker mere pylret og til at have lidt mindre overskud og det plejer at blive bedre i takt med at barnet begynder at kravle.

Han udvikling om dagen, hans øgede bevidsthed på verden og hans motoriske udfordringer gør at han sover mere uroligt. Han har en fysisk uro i kroppen og kan ikke finde ro, han får sig lagt i en stilling som han ikke kan komme væk fra og samtidig skal alt hvad han oplever bearbejdes i drømme så han har også en mere mental uro. Han kan således godt græde og småklynke i søvne, men hvor det er en del af en drøm og derfor ikke noget I nødvendigvis skal reagere på. Derfor er det rigtig godt at I forsøger at afkode hvad det handler om, når han græder.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Nogle gange skal man være der med det samme, fordi han har brug for lige at blive lagt godt tilrette igen, for at kunne sove videre, andre gange skal man forsøge at lade ham selv komme videre i søvnen. Der sker i princippet ikke noget ved at han er vågen mellem 4-5 hvis han ikke er ked af det, så må han jo gerne ligge og pludre for sig selv og finde ud af at det kommer der ikke nogen reaktion på, men vågner han af en drøm og er ulykkelig, så skal han naturligvis trøstes og evt. ind til jer for at kunne sove videre.

Det er som sagt ikke nogen god idé at du giver ham brystet om natten og du må virkelig forsøge på alle mulige andre måder at få ham til ro. Hvis det kun er brystet der du, så gør det, men gør det kortvarigt, så han ikke fylder sig med mælk. Lad ham finde roen og træk så brystet væk fra ham. Lige netop dette kan du godt finde råd til i "Sov igennem uden gråd", men jeg tænker at I allerede er godt på vej i forhold til søvnen, så jeg ved ikke hvor meget du vil få ud af at læse nogen bøger om søvn lige nu...

Jeg er ret sikker på at det er en fase I skal igennem og jeg synes I skal fortsætte som I har gjort hidtil. Det lyder som om at I er på rette vej og støtter hinanden godt.

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre. Rigtig meget held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce