Annonce

Annonce

Brev:

Hjælp til en go rytme og aftenputning


6. januar 2008

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Hjælp til en go rytme og aftenputning

Hej Helen

Vi skriver til dig, da vi efterhånden har desperat brug for hjælp.

Vi har en dejlig datter på 4 mdr (fra 26 aug), som er en utolig glad og aktiv pige. Er ifl. Sundhedsplejersken rigtig godt med fremme i udvikl på alle områder. Hun er nysgerrig, vil gerne lege og jo vildere jo bedre, er god til at stimulere sig selv, stærk, meget social og elsker at være med, hvor der sker noget. Det betyder også, at hun er en bestemt lille dame, som giver klart udtryk for hendes mening både den positive og den negative…

Vi kunne rigtig godt tænke os noget mere rytme i hverdagen (det har vi behov for nu), da vi fra hun blev født, bare har forsøgt at følge hendes rytmer og behov, i håb om, at hun selv regulerede det med alderen. (Det eneste faste, som der har været siden fødsel, er hendes middagslur på ca 4 timer) Men nu synes vi, at vi i stedet er kommet ind i en rigtig ond cirkel, som vi bare ikke kan se os ud af…

Siljes dag kan se sådan ud (nu tager jeg de dage, der ligner hinanden mest, men det er kun ca.tids pkt´er, da det svinger meget):

Kl mellem 8-9: vågner, ammes, står op, leger
Kl mellem 10-11: ammes, bliver lagt udenfor (altid) og sover sin lange middagslur..
Kl mellem 14-15: vågner, ammes, leger
Kl 15.30-16.30: power nap ½ time, vågner, leger gerne m far.., ammes efter behov
Kl 18 ( er noget helt nyt) risgrød (hjemmelavet) +vand (spiser endnu ikke så meget, så får også lidt vælling bagefter), derefter tone ned og evt powernap efter behov ½ t.
Kl 19: Bad (det helt store hit) + nusse og nattøj
Kl 20: Vælling på flaske ca mlm 100 og 150 ml, jævnligt mindre…

Og derefter ville vi jo så gerne ha Silje puttet. (sover i egen seng ved siden af os) Hun begynder at vise træthedstegn v 20 tiden.

Vores store problem er og har faktisk været fra hun var helt spæd; aftenen op til sengelægningen, og at få hende til at sove. MEN, vi har prøvet ALT. Lagt hende, holdt hende vågen uden powernap efter kl 18, sunget, vugget, svøbt, siddet på bolden og hoppe (hjalp os utrolig meget, da hun var mindre og skreg om aftenen), sågar slæbt barnevognen med op, da hun sover så godt deri… Ofte er hun faldet i søvn for derefter altid at vågne igen efter ½ time, og så er der bare ikke noget at gøre…

Så er hun helt tændt, Arme og ben kører og hun hviner af fryd, når hun ser os. (har selvfølgelig også prøvet bare at lade hende ligge selv, (hvor vi selvfølgelig holder øje med hende hele tiden) hvilket resulterer i at hun til sidst kører sig selv helt op og græder) og endelig kl 22-22.30 falder hun i søvn på fars arm.

Men så er det jo, vi har tænkt, at hun ku prøve at være lidt længere oppe, får lov at powernappe, for det er trods alt bedre, end at hun ligger i sin seng og hyler i 2 timer, mens vi på skift er hos hende og overhovedet ikke får noget aften sammen… (et sammenliv vi efterhånden er i totalt underskud af) at hun så hygger med os nede i stuen. Så ammes hun kl 21 og nøjagtig det samme sker igen (det skal siges, at hun nu er dødtræt, altså overtræt)

Nu har vi så prøvet at lade hende være oppe til kl 22 (rigtig ...


Annonce

... meget mod vores vilje) ammes og i seng, og det virkede også nogle dage, men nu er hun begyndt at rykke det hele, powernappe igen (Og vi har selvfølgelig efter alle kunstens regler forsøgt at holde hende i søvnen, for ved godt det måske handler om, at hun her skifter søvnfaser, men det er nærmest umuligt) og falder først i søvn kl 23.15-23.45 og sover bare til endnu senere (kl 9-9.15…altså incl amninger..).

Nætterne er også meget forskellige; som regel vågner hun ved 2-3 tiden, alt efter hvornår hun er faldet i søvn, ammes, (vi gør meget ud af ro og mørke om natten)sover med det samme ( det har hun sjovt nok altid været go til om natten, at falde hurtigt i søvn igen. Og det er jo dejligt) Nogengange kan hun herefter sove til kl 6, ammes, og sove videre til ca 8, andre gange helt til 8 uden amning. Men er også begyndt at vågne igen 2 timer efter, hvor jeg ikke vil amme hende, men vi får hende til at falde til ro ovre mellem os, hvis det ikke lykkedes i egen seng. (Når jeg ammer hende kan jeg næsten altid få hende til at sove videre i sin egen seng bagefter.)

Det sjove er, at f.eks. Nytårsaften sov hun helt igennem fra kl 22 til kl 6 uden amning (og det er jo vores mål,) uden at vågne en eneste gang, nærmest med raketter flyvende om ørene og stuen nedenunder fyldt m gæster. (Hun/vi sover ovenpå). Og det er ikke første gang, vi oplever, at hun sover meget bedre i larm. Har derfor bestilt fra ”Glad baby” cd serien den der hedder Sov Trygt baby. Og vil prøve at lade den spille, når hun skal sove…

Silje er en pige i go stand 7800g (4 jan) og 6400g sidst (28 nov), så man må sige at hun tager fint på og det har udelukkende været på amning indtil midt december, da vi synes hun begyndte at vågne oftere om natten. Så vi begyndte at gi vælling kl 20, men har ikke ku mærke den store forandring.

På nuværende tidspkt er vi så begyndt, efter aftale m sund.pl. at køre mere rytme og ro ind om aftenen og gi grød kl 18.derefter bad og vælling kl 20… Men synes slet ikke det ”slår hende ud”, som vi håbede…

Hvad skal vi dog gøre….???
Skal vi pille ved hendes lange middagslur, evt dele den i formiddagslur/eftermiddagslur, vække hende om morgenen kl 7- 7.30 og stå op, hvis ikke hun er vågnet af sig selv, eller,,????

Ku du ikke prøve at hjælpe os, evt sætte nogle ca. tider på dagligdagen, måltider, og længder for søvn som evt kunne passe til en aktiv pige som Silje???

(Om hendes middagslur skal siges at hun er meget fleksibel. Altså, hvis hun af visse årsager (babysvøm eller powernap i stedet) ikke kan sove før senere, så tager hun bare det lange stræk der. Derfor har vi tænkt, at hun nok har behov for den lange dybe søvn?)

Vi kunne bare så godt tænke os, at få noget mere aften sammen, og også for Siljes skyld få hende til at sove der ved 20 tiden, hvor hun egentlig efter vores vurdering er træt til natten. Det gør ingenting at hun så står meget tidligere op. Hellere det… Hvis hun kan ”rykke rytmen” frem på denne måde, må vi da kunne ”rykke” den tilbage igen. Vi er snart villige til at prøve alt.

Med venlig hilsen
Siljes forældre

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Dagsrytme for baby på tre måneder

Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...

Læs hele brevet og Helens svar


1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Vågner fra lure hele tiden

Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en fantastisk brevkasse og nogle fantastiske og velskrevne bøger. Begge dele har ofte hjulpet os siden vi blev forældre for ca. 1½ år siden!

Tak fra familien i København.


Annonce