Svar: Dumme ske
Kære mor
Først en vigtig melding herfra:o) Du er ikke den eneste i verden med en baby som ikke vil spise med ske! Det virker naturligvis ekstra hårdt for dig, fordi du jo har en søn at sammeligne med, men man skal passe på med sammenligninger... hvilket du jo også ved.
Jeg synes lige nu at du skal prøve at fokusere på det positive. Det er kun 2 uger siden du skrev til mig sidst - her ville din datter næsten slet ikke spise og det eneste du kunne få i hende var risgrød. Nu fortæller du at hun putter agurkestænger og lignende i munden, hun vil gerne smage på forskelligt og du har også fundet ud af, hvilken konsistens der er god for hende. Jeg synes I er nået rigtig langt på meget kort tid. Din datter er jo stadig kun 6 måneder gammel og der er børn om ikke begynder med skemad før hendes alder - de er altså ikke længere fremme end hun:o)
Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt, men jeg synes ikke det er nogen god idé at du slet ikke giver hende skemad og vælger helt at droppe det og i stedet gå tilbage til fuld flaske. Din datter har brug for at få noget anden mad end mælk, det er vigtigt for hende og for hendes udvikling. Men derfor skal du naturligvis ikke presse hende og det er vigtigt at det sker i hendes tempo.
For at det skal være praktisk muligt for dig at give begge børn mad i løbet af dagen, så synes jeg du skal prøve at lave en lidt større portion og så give dem fra samme tallerken. Jeg tænker at hvis lillepigen også kan spejle sig i sin bror, så vil det måske gå lidt bedre. Sæt dem i den høje stol (hvis de ...
... er stærke nok til det) og så dig foran med en ske i den ene hånd og en skål med mad i den anden og så en skefuld til hende, en til ham, en til hende osv.
Det er helt okay at hun selv vil holde en ske i hånden, giv hende endelig det, giv hende også gerne en brødskorpe, et stykke agurk eller lignende. Det gør ikke noget - det er lidt ligesom den agurkeske du har forsøgt dig med. Du er god til at tænke alternativt og det er helt fint, selvom det kan virke anstrengende. Der er stor forskel på at give hende mad imens hun gnasker på noget andet og således snyde det lidt ind - her sidder hun jo trods alt og spiser og skal lære at spise. Modsat at proppe skeen ind mellem hendes sammenknebne læber - det må du endelig ikke gøre, på den måde må hun ikke presses.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg synes også du skal give mad i stykker og grovere moset mad en chance. F.eks. give hende kartofler og sovs moset med en gaffel ris, godt kogt pasta eller forsøg med lidt brødhapsere som du selv foreslår. Det må hun godt få, det skal dog være i mængder der stiger gradvist på grund af gluten - men forsøg det endelig. Hvis hun allerede nu vil have mad som skal tygges så er det helt okay. Det er især i hvede at glutenindholdet er højt, så giv ikke for meget af dette.
De fleste børn er omkring 8 måneder før de mestrer at tygge og spise mad i stykker, jeg har dog set børn helt ned i 7 måneders alderen spise med en gaffel. Jeg har tilgengæld også set børn på 9 måneder som ikke kunne finde ud af det...
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet