Annonce

Annonce

Brev:

Mad mad mad - 5 mdr.


6. januar 2008

Alder:
5 mdr.

Mad mad mad - 5 mdr.

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Status er nu, at Agnethe stadig ikke er nogen storspiser... Vores dag i dag er forløbet nogenlunde således:

kl. 8.15: Vågner med pludren, bliver tilbudt flaske og spiser 90ml MME
kl. 10.00 - 11.45: Formiddagslur
12.00: 3/4 dl grød med frugtmos + ca. 50 ml vand
14.00: 140 ml MME
14.15 - 16.30: Eftermiddagslur
17.00: ½ dl Kartoffel/gulerodsmos + ca. 50 ml vand
19.00: 130 ml MME
23.00: Tager hende op og hun spiser 100 ml MME sovende

Jeg har forsøgt at tilbyde hende flaske lige efter hun har spist grød/mos, men det vil hun slet ikke have. Hun er først interesseret, når der er gået et par timer. Jeg synes ikke helt, hun får nok, men jeg ved bare ikke, hvordan jeg få hende til at spise mere... Jeg er også bange for at presse hende for meget, så det ender med, hun helt holder op med at spise. Det skulle jo gerne være dejligt og hyggeligt at få maven fuld. Det går da også meget bedre end da jeg ammede! Hun vejer ca. 6400 g nu, så lidt har hun da taget på (5/12 - 5900 g).

Jeg kan nok godt få mere grød i hende. Men da jeg ...


Annonce

... lod hende spise 1,25 dl den anden dag, kastede hun det hele op igen. Hun blev ikke ked af det eller noget - det hele kom bare op igen. Hun kan bare ikke rumme så meget. Hun sover godt og vågner ikke om natten. Kun en sjælden gang for at sutten.

Skal jeg til at sætte vækkeuret til og stå op og give hende en flaske mere om natten? Hun kommer op på ca. 500 ml MME i døgnet + grød og vand. Grøden er hjemmelavet på MME og med en god smørklat. Tror du hun får nok?

Udover vores evige madproblem, tænker jeg også meget over Agnethes reaktion på bedsteforældre mm. Hun har det bedst, når hun sidder hos mig eller far og vil kun være med til at sidde hos andre i meget kort tid. Hun er også nærmest umulig at få til at spise, når vi ikke er hjemme.... Synes du, det er bedst hvis vi holder hende hos os eller er det en god idé at prøve at få hende passet i nogle timer, så hun vænner sig til det? Er hun overhovedet gammel nok til at være bevidst om det?

Jeg tænker mest i forhold til, hvordan det bliver for hende at starte i dagpleje eller i det hele taget at blive passet i fremtiden. Skal vi vente og håbe at hun med tiden bliver mere tryg ved andre eller er det bedst at få startet lige så stille?

Med venlig hilsen
Heidi

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce