Svar: Hvordan hjælper jeg mit barn med vreden?
Kære mor
Nu er jeg jo ikke børnepsykolog, som måske ville være den bedste til at besvare dit spørgsmål. En psykolog har jo uddannelse i netop at se, hvad det er for mekanismer der går igang hos jeres dreng og gå dybere ind i hans relationsdannelse til andre - voksne såvel som børn - end jeg som sundhedsplejerske har mulighed for. En psykolog ville også kunne lave nogle tests som kunne vise om din dreng har nogle problemer, man skulle arbejde videre med.
Jeg vil dog meget gerne dele mine tanker med dig og så håber jeg at du kan bruge dette lidt videre:o)
Først vil jeg sige at jeg synes det lyder rigtig godt at I har valgt en skovbørnehave til jeres dreng. Udefra set, så lyder det jo helt ideelt netop for en dreng som han. Der har han masser af mulighed for at bruge sig selv fysisk og udvikle sin motorik og netop fysisk stærke børn har ofte lettere ved at få venner end de stille og tilbageholdende børn.
Det er godt for børn med lidt voldsom leg, det er godt at tumle på græsset, løbe og klatre. Den lidt mere voldsomme leg kan være mellem børn eller det kan være mellem en voksen og et barn. Voldsom leg er at slås for sjov. At have brydekampe for sjov, vælte hinanden osv. og legen er på den måde fysisk fri. Derfor skal man som voksne også sikre at legen ikke bliver for voldsom at reglerne ikke overtrædes - for der er naturligvis visse regler - man sparker ikke i skridtet, man bider ikke, man nikker ikke skaller, man slå ikke så hårdt at man får blå mærker osv.
Når børn opfører sig meget voldsomt så kan årsagerne være mange. En af de første ting man må se på er naturligvis om barnet er sulten, børn opfører sig generelt dårligt, når deres blodsukker er lavt. Man må modsat også se på om barnet er fyldt op med sukker, for så opfører barnet sig dårligt, fordi det er speedet. Man skal derfor sikre sig at barnet spiser sufficient og får god og nærende mad, små hyppige måltider som er gode og næringsrige.
Børn har også brug for anerkendelse, præcis som du selv nævner at I har arbejdet rigtig meget med hjemme. Børn har, ligesåvel som voksne, brug for at føle at det kan gøre et vist indtryk på omverdenen. Hvis et barn således føler sig overset og ignoreret, at der ikke lægges mærke til det, så vil barnet ofte begynde at opføre sig dårligt simpelthen for at blive lagt mærke til. Dårlig opførsel kan således komme som et indre råb om "lad være at ignorere mig". Negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed.
Børn har også brug for struktur. De har brug for faste rammer, brug for at vide hvilke regler og rutiner der er. Børn har brug for at der sker noget bestemt og brug for at vide, hvad det er.
Børn får raserianfald og nogle anfald er helt okay. Det er udtryk for at barnet oplever en følelsesmæssig smerte, f.eks. når I forældre bare ikke forstår, ...
... hvorfor noget er enormt vigtigt for jeres dreng, så kan han få et følelsesmæssigt anfald, som kan virke meget voldsomt. Når børn får disse følelsesmæssige fortvivlelsesmæssige anfald, så skal man som forældre være der, lytte, trøste, vise at man hører det, prøver at forstå det.
Børn kan dog også få rigtige raserianfald, som ikke handler om følelser, der er ingen smerte, desperation og panik, men som handler mere om at barnet har lært at hvis det bare skriger længe nok, så får det sin vilje. Hvis bare jeg teer mig tilstrækkeligt længe, så får jeg det jeg vil have. Det vil sige at barnet bruger sin raseri til at kommunikere sin vilje igennem med og faktisk søger at manipulere sine forældre - der er ingen tårer, men ren hidsighed.
Den bedste måde at reagere overfor disse anfald på er ikke at give barnet kontakt. Hvis man er et sted, hvor der er mange andre, så må barnet trækkes til siden. Har du mulighed for at gå, så gør det og du vil se at dit barn meget hurtigt holder op. Børn med denne type anfald vil nemlig ofte stoppe, når de finder ud af at der ikke er publikum.
Det dur heller ikke at forhandle her. Det er derimod vigtigt at skitsere at sådan er reglerne, sådan gør man, sådan gør man ikke og man er nødt til meget konkret at fortælle sit barn, at den måde barnet opfører sig på er uacceptabel.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Til en dreng på 6 år, så vil det også være helt relevant at fortælle ham, hvordan han så skal handle. "Hvis du sparker og slår på den måde, så vil de andre børn ikke lege med dig". Man kan også tale med ham om, hvad han tror de andre børn tænker. Spørge ham om hvad der gør ham glad, hvad der gør ham ked af det osv. og på den måde få ham til at se, hvad han så gør ved andre.
Problemet er jo at han nu ikke gør det hjemme og du har således ikke mulighed for at gøre noget i de situationer, hvor han pludselig opfører sig sådan. Derfor tænker jeg om en løsning kunne være at du simpelthen prøvede at gå med ham i børnehaven nogle gange. Prøvede at være der, så hvad der sker, om du kan se hvorfor han pludselig bliver så voldsom.
Derudover så synes jeg også at I skal tage kontakt til en børnepsykolog. Jeg ved ikke hvordan mulighederne er hvor I bor. I Danmark ville der være knyttet en til institutionen og det ville være helt oplagt at få en sådan person sat ind i tingene. Både fordi jeg tænker at jeres dreng har brug for hjælp, men det har I forældre og pædagoger jo også. I har i den grad alle brug for at få redskaber til hvordan I kan tackle jeres dreng, når han får det sådan og ikke mindst, hvad man kan gøre for at de så vidt muligt ikke når så langt. Især inden han skal starte i skole.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke og du må meget gerne skrive til mig igen og fortælle hvad der sker, hvordan I finder hjælp videre:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder