Svar: Vores datter vil ikke sove i sin egen seng mere
Kære Mor i Malaysia
Der er ingen tvivl om at der for jeres lille pige, har været mange omvæltninger og at det at skulle vende sig til at sove et nyt sted, nye lyde, nye skygger, omgivelser osv. naturligt spiller ind på jeres datters søvn.
Det vigtigste i det du fortæller er, at jeres datter ikke er bange for at lægge sig til at sove og at hun således fint accepterer at blive puttet i sin egen seng og falde til ro der. Det er rigtig godt og meget vigtigt at I holder fast i. Det er klart at hun godt kan ytre ønske om noget andet, fordi hun har prøvet at sove hos jer og mormor i en periode, men her er det vigtigt at I fortsat betrygger hende i at hun roligt kan sove i sin seng.
Samtidig så synes jeg dog også at børn skal have lov til at komme ind til deres forældre og sove, når og hvis de om natten vågner af en drøm eller andet og føler sig utrygge. Det er helt naturligt og vigtigt at de får denne tryghed og omsorg - kan du ikke huske hvordan du selv nød at gøre dette som barn?
Det er naturligvis uhensigtsmæssigt at hun kravler op i tremmesengen til sin lillebror, men samtidig er det også meget sigende for hvad det er hun ønsker - nemlig trygheden ved at sove sammen med en anden og hvis ikke hun får lov hos jer, så søger hun naturligt ham:o)
Det er sådan at børn i deres udvikling gennemgår forskellige faser, hvor de er bange for forskellige ting. Små børn, dvs børn under 2 år, vil ofte være bange for fremmede, være bange for højder, høje lyde, ting som pludselig dukker op.
Børn i 2-3 års alderen vil ofte være bange for mørke og bange for små dyr. Frygten for mørke kan fortsætte i årevis, faktisk helt op i 7-8 års alderen og frygten for små dyr kan også fortsætte op i 5 års alderen.
Omkring 4-5 års alderen er mange børn bange for ...
... "onde og skrappe" mennesker. De er f.eks. bange for indbrudstyve, bange for at komme til skade, bange for at blive kidnappet og denne frygt kan børn sagtens bibeholdes op i 7 års alderen. Børn kan fastslå ud fra udseende om personen hører til den onde og de skrappe mennesker kan være personer som hæver stemmen på en måde, der får barnet til at føle sig skidt tilpas.
Omkring 6 års alderen begynder mange børn at blive bange for overnaturlige væsener, - en frygt for uhyrer, spøgelser, hekse, mumier, vampyrer osv. Det kan være vigtigt at tjekke under sengen for at sikre at værelset er helt 'monsterfrit'.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeres datter er måske nået dertil i sin udvikling hvor hun begynder at blive lidt mere bange for mørke, for skyggerne på væggen osv. og da I så samtidig er flyttet og hun skal forholde sig til nye lyde mv. så er det helt naturligt at hun reagerer med at vågne om natten. Hun drømmer også mere, skal bearbejde en masse nyt som hun oplever i dagligdagen. Der er rigtig mange nye ting som hun skal forholde sig til og alt dette kommer frem i hendes drømme, gør at hun sover mere uroligt og derfor også vågner og søger mere tryghed om natten.
Jeg tænker at et alternativ til både tremmesengen på lillebrors værelse eller jeres seng i soveværelset kan være en madras på gulvet. Det at hun ved at hun kan komme ind og lægge sig på madrassen, hvis det er hos jer, så få en hånd at holde i, mærke at I er der uden at I behøver dele seng, - det kan give hende den tryghed hun behøver for at sove videre. Samtidig er det lettere at flytte fra en madras til eget værelse end det er at komme fra smørhullet til egen seng...
Jeg synes derfor I skal overveje om ikke dette kunne være en løsning, der tilfredsstillede jer alle fire:o) Fortsat held og lykke med dem begge.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.