Annonce

Annonce

Brev:

Søvn og lidt rytme


11. januar 2008

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Søvn og lidt rytme

Hej Helen

Nu har jeg været medlem i et par mdr. og har haft megen glæde af at læse dine svar til andre. Jeg har dog ikke fundet emner der matcher mit problem, så derfor skriver jeg nu.

Jeg er i tvivl om jeg gør det rigtige mht. søvn med min søn (Robert), der blev 5 mdr. den 5. jan. Vi har ingen rigtig rytme endnu, hvilket nok til dels skyldes at jeg er meget udadvendt og sjældent har mange dage, hvor vi bare er derhjemme. Jeg besøger gerne veninder eller ses med andre mødre eller har forskellige ærinder i byen. Jeg kan prøve at give et billede af vores hverdag:

5.30-6: Vi står op. Har en dreng på fire, der bliver kørt i børnehave, når far skal på arbejde ved 7-tiden. Robert får tøj på og puslet. Han er allerede træt igen efter en time til halvanden og bliver ammet (ca. 7- 7.30) og puttet når storebror og far er kørt.

ca. 8-8.30: Robert vågner efter ca. en time.

10: Her er han træt igen og jeg putter ham i barnevognen efter en amning. sover måske en time eller to. Efter denne søvn tilbyder jeg grød og han spiser omtrent en halv dl.

Herefter flyder tiderne ret meget mht søvn og amning. Jeg forsøger at strække amningerne til hver tredie time i samråd med min egen SP, hvilket lykkes nogenlunde. Hvis vi er ude kan han ikke koncentrere sig om at spise, men spiser så mere, når vi kommer hjem.

Jeg henter den store ved halv tre tiden, i cykel med Robert i autostol (vi har en ladcykel). Robert sover, når vi kommer hjem og sover til ved 16-16.30-tiden. Herefter er han vågen og umulig at få til at sove før ved 18.30 tiden, hvor også den store får nattøj på (han kommer i seng kl. 19 ca.)

Her går det helt galt synes jeg. ...


Annonce

... Putningen foregår på den måde at jeg sidder i sofaen og ammer og Robert falder i søvn med lidt kamp. Enten sidder jeg så med ham eller lægger ham i barnevognen, som står i køkkenet (vi bor ret småt). Hvis jeg lægger ham i træmmesengen i vores soveværelse, vågner han øjeblikkeligt. Så vi lister rundt og hvisker og kan ikke få lavet nogetsomhelst, før han vågner ved 20-tiden og får en flaske mme (ca. 150 ml) og bliver puttet til natten.

Nogle gange kan vi lægge ham i sin egen seng, andre gange er jeg nødt til at gå i seng og lægge ham ved siden af mig i sengen, før han falder til ro. Jeg ammer kl. ca. et, tre og fem, men det er forskelligt - nogle gange kun kl. to og fem. Han sover ved siden af mig i dobbeltsengen, da han vejer over ni kg. og jeg synes det er en kamp at få ham bakset i over i hans egen seng om natten.

Jeg vil gerne have mere struktur på hverdagen. Hvordan kombinerer jeg mit eget liv med Roberts behov. Er jeg nødt til at holde mig hjemme i et stykke tid, til der er kommet mere rytme på hverdagen?

Hvordan og hvornår er det hensigstmæssigt at putte en dreng på fem mdr.? Hvis vi leger nat ved 18.30 tiden vågner han jo allerede kl. 23. for at få mad og da har jeg jo så sovet max. 1 time. Jeg har prøvet at vække ham for at give ham flaske men har kan bare ikke vågne og spise på kommando.

Hvorfor bliver han så hurtigt træt igen om morgenen? Skal jeg prøve at trække luren så den bliver til en rigtig formiddagslur på et tidspunkt?

Sikken en smøre!! Håber du kan hitte rede i det. Vil nok gerne bare have et indspark til at komme videre, både med rytme men også med mad og søvnkombinationen.

Mange hilsner fra Sarah

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vuggedød - uventet spædbarnsdød

Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.

Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:

1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...

Læs mere i Babylex

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce