Brev:

Vuggestuestart , temperament og MME

Hej Helen

Først og fremmest tak for en rigtig god brevkasse, som jeg har haft meget gavn af som førstegangsmor.

Jeg har nogle spørgsmål, som jeg har gået og samlet sammen, så nu tænkte jeg, at jeg ville skrive til dig, for at få lidt gode råd angående min datter.

Først lidt om min datter:
Min datter er 9½mdr. gammel, og jeg synes at hun er det dejligste lille menneske på hele jorden (det skal jeg jo mene som mor). Hun vejer 9,2kg. og er lige begyndt at kravle her i december måned. Hun vil også meget gerne, stå på sine egne ben, og er begyndt at hive sig op i sengen, så hun står op. I december fik hun også sine første to tænder (i undermunden) -så december måned har været en travl og dejlig måned både for hende og hendes forældre.

Min kæreste og jeg, har fra starten slæbt hende med rundt allesteder, så hun er vant til lyde og mennesker, og det er vi da rigtig glade for idag, fordi vores datter synes at have godt med selvtillid, og befinder sig ligeså godt ude som hjemme. Dog kan hendes temperament til tider være et kapitel for sig (det er ét af mine spørgsmål længere nede i mailen). Så alt i alt, er vores datter en rigtig dejlig glad og nysgerrig pige, med ben i næsen og god appetit på livet.

Her er mine spørgsmål:

Vores datter er lige begyndt i vuggestue for en lille uge siden (jeg er igang med at køre hende ind i øjeblikket, og har god tid, da jeg først skal starte på arbejde igen i februar måned). Institutionen hun går i, er en integreret institution med både vuggestue/børnehave og fritidshjem, så børnene er op til 12 år gamle. Det er ikke den institution jeg havde ønsket mig (den er jeg stadig skrevet op til), og jeg er både nervøs for, og usikker på, om det nu også er det bedste sted hun er kommet hen.

Vores datter er den yngste i hele institutionen, og den næstyngste er 2 år gammel. På vores datters institution er børn i alle aldre blandet sammen på stuerne, så støjniveauet kan til tider været ret højt (det ser dog indtil videre ikke ud til, at støjen generer hende).

Der er 12 børn på hendes stue, og 3 pædagoger til at passe på dem. Vores datter er her i starten kun tilknyttet to af pædagogerne, så overgangen bliver lettere.

Der er ikke meget fred på stuen, og hver gang min datter græder, er der med det samme 2-3 børn omkring hende, der enten prøver at give hende sutten, give hende noget at spise, eller give hende et stykke legetøj (jeg ved godt, at de mener det godt, men hun bliver meget forvirret over alle de store børn, og alle de nye ansigter). Pædagogerne prøver at holde de andre børn væk, men det kan jo godt være svært.

Jeg fik også et helt klar indtryk af, at det var lang tid siden, at institutionen havde haft helt små børn (på trods af, at det også er en vuggestue) fordi både pædagoger, forældre og børn er meget interesseret i at se "sådan en lille størrelse". Og køkkenet måtte spørge mig, hvad børn i sådan en alder spiser. Det forstår jeg jo ikke helt, da det er en vuggestue. Og så bliver jeg jo bekymret.

Nu må du endelig ikke tro, at jeg er en "hønemor" der helst ikke vil give slip, når min datter skal i ...

... vuggestue, fordi jeg mener faktisk, at det er sundt både for hende og mig, at hun kommer lidt væk fra mig, og lærer at stå "på egne ben", og finde ud af, at hun ikke kan være verdens mindtpunkt hele tiden :o)

Men jeg må indrømme, at denne her institution har gjort mig lidt nervøs.

Vores datter har indtil videre reageret normalt på vuggestuestarten (siger pædagogerne). Hun græd meget i starten, men har efterhånden lært, at hun skal kunne blive trøstet af andre, få mad af andre, og at andre skal kunne lægge hende til at sove. Så indtil videre går det efter planen.

Men hvad mener du? Er det sundt, at vores datter er den yngste, og at de andre børn er så meget ældre end hende? Eller skal jeg skifte til den anden institution hun er skrevet op til, når der bliver en ledig plads? (det er kun en vuggestue).

Og så et spørgsmål angående temperament:

Vores datter har et til tider meget hidsigt temeperament (eller som hendes morfar siger: "hun har bare sine egne meninger om tingene, og det er sundt") og det bliver værre op ad dagen. Når klokken bliver 15.00/16.00 så begynder hun at skrige ad sine lungers fulde kraft (ikke gråd) og når hun endelig er holder pause, så smiler hun meget selvtilfreds.

Vi troede at det var mangel på opmærksomhed, så vi prøvede at lade være med tale "hen over hovedet" på hende, når vi talte sammen, og prøvede at involvere hende i samtalen, men ligemeget hjalp det. Hun kan sidde på sit "lege-gulv" med alt hendes legtøj og blot skrige og råbe i flere timer. Hun ser ud som om hun nyder det (det gør vi andre dog ikke). Det er fuldstændig umuligt for mig og min kæreste at føre en normal samtale, og når vi når til aftenen, er vores hoveder ved at eksplodere.

Også ordet "nej!" kan få hende til at gå helt amok, og nogle gange så meget, at hun knytter hendes små næver, skærer tænder og ryster over hele kroppen. Hvordan kan det være, at hun bliver så hidsig? Er det "blot" noget medfødt, eller er det noget vi gør forkert, og i så fald, hvad kan vi gøre anderledes? Vores sundhedsplejerske siger at det er en fase, men "fasen" har efterhånden varet 2-3 mdr. så jeg begynder at have mine tvivl.

Og så til sidst et par spørgsmål om måltider og mad:

Vores datter får to flasker med MME om dagen, én om morgenen når hun vågner, og én om aftenen når hun skal sove (hun drikker/spiser ca. 400-500ml. ialt). Jeg giver hende jern bare for at være på den sikre side.

Mit spørgsmål er: hvornår skal man stoppe med at give MME? Er det noget hun selv skal bestemme, eller er der et tidspunkt hvor vi som forældre skal stoppe det, og erstatte det med noget andet?

Vores datter får nogle gange saftevand med meget meget lidt saft i (men oftest letmælk og almindeligt vand) - mit spørgsmål er: er det meget skadeligt med saftevand, hvis der kun er minimalt saft i? Fordi hun drikker nemlig mere, når der bare er en smule saft i (light selvfølgelig).

Puha, det var godt nok en ordentlig omgang, og jeg håber at du kan finde rundt i min mail :o)

På forhånd tak, og endnu engang tusind tak for en super god brevkasse.

Med venlig hilsen
Henriette

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar

24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar

15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar

12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar

6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: