Annonce

Annonce

Brev:

Søvnproblemer og amning


14. januar 2008

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Søvnproblemer og amning

Kære NetSundhedsplejerske

Nu skriver jeg igen, og igen handler det om nattesøvnen.

Arthur er nu blevet 4 måneder - er 19 uger gammel i dag. Han er en meget sød, sjov og dygtig lille dreng, der desværre ikke lader sin mor sove ret meget. Jeg føler mig temmelig fortabt, og ved ikke hvad vi skal stille op for at løse problemet.

Da Arthur var lille suttede han glad på alt hvad man gav ham, både sutteflaske og sut. Han faldt i søvn ved at blive vugget, kørt i barnevogn, og ammet i søvn. Han havde søvnproblemer pga luft i maven indtil uge 9 ca. men græd kun sjældent. Arthur har sovet i sin egen tremmeseng inde på vores soveværelse siden han var ca 2 uger gammel. Han blev som regel puttet et sted mellem 20-22 når han faldt i søvn af sig selv, og sov så til kl ca 7-8 om morgenen, afbrudt af amning et sted mellem 2-3 gange om natten. I perioder var der problemer pga luft, bleskift eller optimering af amning, og så skrev jeg til dig. Den sidste periode var da han var lidt over 2 mdr. Det blev kun ved i to uger, så sov han atter et stræk på 4-6 timer hver nat.

Da Arthur blev 3 måneder begyndte vi at øve sengetids rutine. Den startede ca kl 19 og varede lidt under en time. Arthur blev ammet til sidst, og faldt nogle gange i søvn under amning, andre gange blev han puttet i seng, og brokkede sig (græd lidt) indtil han overgav sig.

MEN før rutinerne var rigtig på plads skete der nogle forstyrrende ting. For det første fik han sine første tænder (de er vokset meget langsomt frem, så han lader stadig til at være ved at få tænder..) så blev han syg med feber og diarre - sidstnævnte holdt to uger og betød at han tabte sig en del. Og så var det jul, med familiemiddage osv - og bagefter begik vi den fejl at køre til Berlin over nytår. Sidst men ikke mindst blev han vaccineret for første gang sidste uge, og fik 39.9 i feber om aftenen.

Med andre ord er der sket en masse ting der har forstyrret rutinerne både hvad angår dagen og natten. Og nu har jeg i snart 7 uger ammet ham næsten fire gange hver nat. Hvor det i starten lod til at være sult og tørst, virker det nu som om det er blevet en dårlig vane. Han vil sutte for at falde i søvn, og nogle gange vil han sutte to gange i træk.

I nat eskalerede det ...


Annonce

... til en ren kamp, da han vågnede mens jeg flyttede ham fra vores seng til sin egen, og jeg lod ham blive i sin seng selvom han ville hen og have bryst igen. Han er blevet en lille hidsigprop der stædigt tuder indtil han får sin vilje. Jeg samlede ham op nogle gange, prøvede at trøste ham i sin egen seng osv osv, og efter to timer faldt han i søvn igen. Men så vågnede han igen en time senere og ville have bryst, og jeg besluttede (sikkert forkert) at det ville ødelægge det han lige havde lært, så jeg prøvede en time at få ham til at sove igen, før jeg overgav mig og ammede ham - hvilket han dog stadig ikke faldt i søvn af.

Vores sundhedsplejerske har foreslået vi giver ham vælling før sengetid, og at hans far giver ham sut i løbet af natten, men problemet er at Arthur ikke kan lide vælling, nægter at tage sutteflaske og heller ikke har villet sin sut siden han begyndte at få tænder for en måned siden. Vi har prøvet på alle mulige måder at få ham til at tage sut og sutteflaske, men forgæves.

I øjeblikket øver vi også grød, hvilket går gangske fint. Han havde i en periode svært ved at koncentrere sig om at spise om dagen, men de sidste to uger har jeg sørget for han fik spist rigeligt, så jeg mener ikke det er derfor han vågner om natten.

Jeg har desuden lagt et skema for os, som vi skal prøve at overholde, for at hjælpe med at få nogle trygge rammer omkring hans hverdag.

Men jeg er meget ked af situationen om natten, føler ikke rigtig jeg har energi til at håndtere det rigtig. Jeg håber meget du har nogle konstruktive råd! Jeg ejer forresten allerede den danske udgave af The no cry sleep solution, som jeg er ved at læse, og jeg har holdt en søvnjournal siden Arthur var helt lille.

Her er vors nye skema (tiderne er kun en guide):

8.00 - god morgen
tøj på, morgenmad (amme), lege
11.30 amme
Første lur (1-2 timer) (evt gå tur)
lege
13.30 frokost (grød med frugtmos + amme)
Anden lur (1-2 timer) (evt gå tur)
snack (amme), lege
17.30 aftensmad (kartoffelmos + amme)
kort lur/ hygge med mor og far
19.00 godnat ritual + amme
20.00 sove
(+ amme 1-2 gange i løbet af natten)

Glæder mig meget til at høre fra dig - håber du kan hjælpe!

Med venlig hilsen Alex, Arthurs trætte mor... igen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce