Svar: Antal måltider og lidt om lure
Kære Katrine
Det er helt normalt og helt okay at din lille dreng har behov for at sove lidt ekstra og "falder lidt omkuld", når han har været i vuggestuen. Det er som du skriver en tid, hvor han naturligt bliver mere træt, fordi han får så mange nye indtryk i løbet af dagen, skal forholde sig så meget til nye ting.
Hvis han har behov for en lur sidst på eftermiddagen, når I kommer hjem, så er det således helt fint at han tager en powernap her og således sover måske bare ½ time. Du vil sandsynligvis skulle vække ham lidt, for sover han meget længere, så vil du ikke kunne få ham i seng igen kl. 20 og så vil han jo have svært ved at stå op om morgenen, atter blive for træt i vuggestuen osv. Så en powernap om eftermiddagen er helt i orden, men sørg for at den ikke varer så længe at han ikke vil sove om aftenen...
Det er helt fint at du tilbyder ham grød om eftermiddagen, hvis du har indtryk af at han er rigtig sulten på dette tidspunkt. Det er dog nok grøden, som gør at han ikke er sulten til aftensmaden og derfor kan alternativet til grød ofte at give lidt grønt, som børn netop ofte ikke spiser særlig meget af til aftensmaden og så kan barnet fortsat spise med ved bordet og der så spise lidt pasta, kød og lignende...
En plan for dagen vil normalt se nogenlunde således ud:
Tidlig morgen 6-6.3: Ammes og sover lidt videre, dejlig måde at vågne på og hvis der ikke ...
... var noget at komme efter, så ville han ikke gide brystet...:o)
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand eller mælk af kop
Formiddag 9.00: Frugt, ½ banan eller anden frisk frugt, ½ bolle eller lignende. Vand af kop
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med smørbart pålæg, grøntsager som mos eller kogte, rester fra aftensmaden, pasta, frikadelle mv. får de varm mad i vuggestuen er det fint, har han madpakke med er det også fint.
Eftermiddag 14.30: ½ bolle med smør, vand af kop, frisk frugt eller friske bær, en portion tykmælk med rugbrødsdrys, frugtmos eller lignende
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
16-16.30: Powernapper lidt en overgang
Sen eftermiddag 17: En tallerken med lidt grønt - kogte ærter, majs, gulerod, rød peberfrugt, avokado, agurk, tomat og lignende
Aften 18: Udgangspunktet er jeres mad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, kartoffelbåde, mos, sovs osv. Evt lidt frugtgrød med mælk til dessert og lidt mælk eller vand af kop
Ammes og puttes til natten ca kl. 20
Som du kan se får han ikke for mange måltider, den plan du har sendt passer umiddelbart fint med det jeg skriver. Han er bare træt fordi der er så meget nyt at forholde sig til og det er okay. Det betyder ikke så meget hvor meget han spiser, men det er vigtigt at han lige får en lille smule - små hyppige måltider er således bedre end få og store måltider:o)
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.