Svar: Leg - frustreret når legen stopper
Kære Dorthe
Det er helt naturligt at din dreng bliver ked af det og frustreret, når du fortæller at legen skal stoppes. Han har det jo smadder hyggeligt og han forstår ikke og kan slet ikke forholde sig til, hvorfor der ikke må komme mere mel i bolledejen eller hvorfor du også skal have lavet andre ting og derfor ikke kan lege mere.
Børn bliver frustrerede og det skal de have lov til, du kan ikke undgå dette og det skal du heller ikke. Frustration hører med til livet og det din dreng skal lære er at tackle sin frustration, han skal altså lære at man ikke kan lægge sig på gulvet eller skrige højt, hver gang han ikke får sin vilje. Sådan er det når man er to år, sådan er det også når man er større barn og når man bliver voksen.
Du skal altså give dig selv lov til at sige nej og sige fra. Det har din dreng også behov for. Når din dreng bliver mødt af et nej, så bliver han naturligvis frustreret, men han skal altså lære at tackle de følelser der uvilkårligt følger med, når tingene ikke går efter hans hoved.
Du skal så tilgengæld rumme ham og det betyder at du ...
... skal kunne holde ud, at han har det som han har det, uden at du vil ændre på det eller uden at du tager det personligt og jeg tror det er det, som du skal arbejde lidt med:o)
Det betyder altså at du skal kunne holde ud at din dreng er vred, ked af det, bange osv. ligeså vel som du kan klare det, når han er glad, sjov og fuld af humor. Hvis du ikke kan klare hans følelser, vil han heller ikke selv kunne. Det er derfor en god idé at anerkende hans følelser ved at sige 'jeg ved godt du bliver vred, når vi ikke kan lege mere, men nu skal mor ud at lave mad'. På den måde viser du ham at det er okay at være vred, men samtidig holder du fast i det du har sagt, fordi du (som den voksne) ved at det er bedst for ham.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle gange kan du også give ham et alternativ: "Jeg ved godt at du bliver ked af det, når der ikke skal mere mel i, men prøv at se her, du kan trykke på knappen her i stedet for" eller "jeg ved godt at du gerne vil lege lidt mere, men du kan hjælpe mig med at dække bord"...
Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre på vej, fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor