Svar: Sove trygt og passes af mormor
Kære Anja
Tusind tak for dit brev:o) Det lyder meget omsorgsfuldt og nærværende det du skriver, dejligt! Når det er sagt, så vil jeg dog også lige fortælle, at jeg bestemt ikke opfatter jeres dreng som utryg, eller som et utrygt barn. Det jeg mente i mit sidste brev er at han lige nu har en alder, hvor han naturligt i kraft af den udvikling han går igennem - har behov for mere tryghed end tidligere, hvilket man naturligvis skal give ham.
Jeg kan næsten fornemme på dit brev, at jeg har givet indtryk af at jeg opfattede jeres dreng som utryg generelt og det er der altså bestemt ikke tale om. Jeres dreng lyder som om han har en rigtig fin tilknytning til jer forældre, der er intet problematisk i det I fortæller og I lyder som gode og nærværende forældre.
Jeg synes at det er super fint at I lige nu vælger at sidde lidt hos ham. Han bliver rolig af det, han slapper af og nyder at holde jer i hånden og hvis han lægger sig til at sove på denne måde i løbet af 15 minutter, så er det rigtig godt. Det er jo et stort plus at han ikke længere er bange for sin seng, men begynder at forbinde det at sove med noget rart.
Jeg synes dog heller ikke at godnatlæsning og putning bør vare mere end 15 minutter, så hvis I oplever at han ikke rigtigt kan finde roen, så synes jeg at I allerede der skal begynde at gå fra ham, men så hele tiden vende tilbage, betrygge ham i at han roligt kan sove, at I passer på ham osv. Hvis han som I skriver 'kammer helt over', så skal I naturligvis sætte jer lidt hos ham igen og på den måde må man flexe, variere mellem at være der og gå til og fra.
Jeg synes også det er vigtigt at I holder fast i at han skal puttes i sin egen seng, selvom han vågner om natten. Betrygge ham i at han roligt kan lægge sig til at sove. Hvis I oplever at han evt. er tørstig om natten, så vil det være en god idé at give ham en drypfri kop i sengen så han selv kan tage sig noget at drikke. Det kan også være en god idé at lægge lidt ekstra sutter ned til ham, så han har større chance for at finde en i søvne.
Jeg synes det er værd at prioritere at jeres dreng sover i sin egen seng, falder i søvn der og sover det meste af natten der - vågner han tidlig morgen og I alle kan få en times søvn ekstra mod at han kommer ind til jer, så er det naturligvis i orden, men udgangspunktet er hans egen seng.
Dette siger jeg også fordi jeg ved at mange børn omkring 1½ års alderen kommer ind i en fase hvor de drømmer mere, vågner op om natten, grædende på grund af lidt mere onde drømme og derfor her naturligt vil søge forældrene mere. Hvis I således nu begynder at få en rutine med at ...
... han skal sove hos jer, når han vågner om natten, så vil det være en vane der kan blive rigtig svær at komme fra, fordi de næste måneder ikke vil opfordre til at lave det om, nærmest modsat.
Så det handler altså om at jeres dreng skal betrygges i at han roligt kan sove i sin egen seng og det er helt okay at I går fra ham, når han har ligge lidt, fundet roen osv. og så går til at fra, - præcist som I gør nu:o)
Med hensyn til at rejse fra ham i 4 dage, så er det rigtig godt at han skal være hos mormor som elsker ham overalt på jorden, de kender hinanden og vil hinanden rigtig meget.
Det er helt essentielt for børns udvikling at de har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person som vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære omsorgspersoner og barnet kan godt have flere primære omsorgspersoner - oftest mor og far.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Børn har også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejemor osv. Det er altså en person barnet søger, når den primære omsorgsperson ikke er til stede og det er således rigtig fint at jeres dreng er knyttet til sin mormor, det er fint at han bruger hende og kan det.
Det betyder dog ikke at han ikke kan reagere lidt negativt på at blive passet. Selvom han er glad for sin mormor og vil have det godt sammen med hende, så vil han jo ikke kunne forstå hvor I er og han vil naturligvis savne jer. Han kan ikke forklares at I kommer igen om 4 dage, det vil han slet ikke kunne forholde sig til og derfor vil han godt kunne reagere, når han ser jer.
Ofte reagerer børn med at virke lidt afvisende, måske vil han ikke lige over i jeres favn, skal lige se jer an - I skal jo ikke bare tro at I sådan kan tage væk...:o) Derfor reagerer han med sit kropssprog og det er ikke usædvanligt at små børn afviser forældrene, holder fast i mormor, eller måske render deres vej osv. når man mødes igen.
Det vil være helt okay at han kan hører jer i telefonen, så han kan høre at I er der, at I ikke er forsvundet. Det vil også være fint at han får et lille billedealbum med billeder af jer, af jer sammen, så han også kan se at I stadig er der. Savner han jer, så kan han kigge på billerne og mormor kan snakke med ham om det og betrygge ham i at I nok skal ses igen, at hun passer på ham sålænge.
Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.