Svar: Sover ikke igennem - 5 mdr.
Kære Siljes mor
Tak for dit brev og hvor har du dog ret i det du skriver: "Tænk at skulle gå så meget imod alt hvad ens logiske sans siger. Det eneste man vil, er jo at tage sit barn op og trøste det.."
Men det er også uholdbart at skulle give bryst hele natten igennem og her skal du sige til dig selv, at det netop er trygheden og nærheden jeres datter har behov for og ikke brystet. Det behøver således ikke være dig, der tager dig af din datter mellem kl. 24-05/06 - det kan være far og han kan give alt andet end amning. Nogle gange hjælper det derfor at far tager 100pct over også selvom hun græder og protesterer. Så længe i er bevidste om at hun ikke græder fordi hun er sulten, men fordi hun hellere vil ligge hos jer... så skal hun jo så ikke have brystet.
Nogle gange hjælper det at give en flaske, måske far kan give hende en flaske med mme eller vælling sen aften. Det er ikke noget I skal gøre, du må også meget gerne amme, men nogle gange er det hvad der skal til. For det første har man som mor mulighed for at gå tidligere i seng og får ikke søvnen afbrudt kl. 23/24, for det andet, så ved far jo at hvis han ligesom har fået 100-200ml mme i lillepigen - ja så er hun altså ikke sulten, hvis hun vågner igen kl. 01, 03 osv. men kan med god samvittighed godt holdes hen til næste morgen tidlig, hvor hun naturligvis skal have lov til at blive ammet.
I skal selvfølgelig også sikre jer at hun spiser hvad hun har behov for i løbet af dagen. Er I kommet igang med skemaden? Ellers vil det være rigtig godt at gå igang med det nu, da hun er 5 måneder gammel og søger brystet så meget som hun gør. Jeg ved at I tidligere har givet lidt vælling og det synes jeg som sagt at I skal give hende sen aften, så I er helt sikre på at hun er fyldt godt op.
Jeg synes ikke det er for meget at kræve at hun kan undvære amning i 5 timer, hvis hun er fyldt godt op om dagen. Det kan du godt gøre med god samvittighed og du må her prøve at sige til dig selv, at hun også har behov for sammenhængende søvn. Man ...
... siger normalt at hvis far tager over, så vil man efter 3 nætter kunne se en forskel - efter 3 nætter vil hun således begynde at sove et lidt længere stræk om natten, vil ikke vågne helt så tit. Det kan være svært at se nogen forbedring, når man selv er smadder træt, for så flyder tiderne sammen. Men hvis far f.eks. skriver tidspunkterne ned for hvornår hun vågner og sover om natten, så vil I altså efter ca 3 nætter kunne se en forskel. Jeg tænker at det vil hjælpe jer at vide dette, det er et overskueligt tidsperspektiv...
En plan for dagen kunne se således ud nu:
Tidlig morgen 05/06: Amning og sover lidt videre.
Formiddag 9.30-10: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grød af ris, majs, hirse, evt. med lidt frugtmos, vand af kop
Ammes og puttes til middagslur 13.30-14
Eftermiddag 16-16.30: ammes
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sen eftermiddag: powernapper måske ½ times tid.
Aften 18: Grøntsagsmos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash og lignende, vand af kop
Ammes/flaske og puttes til natten ca kl. 20.
Sen aften 24: Ammes/flaske inden sengetid
Nat 24-05/06: Far tager over, vugger hende lidt, putter lidt med hende, forsøger med sutten, måske lidt vand, prøver at få hende til at sove uden brystet men giver hende nærhed og omsorg, som hun naturligt har behov for.
I skal være opmærksom på at børn i jeres datters alder naturligt har en fysisk uro i kroppen. Hun triller om dagen og øver sig også om natten, derfor får hun sig lagt i stillinger, som ikke er så behagelige for hende. Hun er stadig ikke motorisk så god at hun selv kan vende sig og derfor vågner hun - er urolig, småklynkende. Ikke fordi hun er sulten, men fordi hun har brug for hjælp til at skifte stilling. Prøv derfor at hjælpe hende med at blive lagt rigtigt igen. Hold hænderne på hende lille krop, kærtegn hende blidt osv. så hun kan mærke at I er der og så I hjælper hende med at finde fysisk ro. Det er vigtigt for hende lige i øjeblikket.
Håber ovenstående hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.