Svar: Urolig nattesøvn - 9 mdr.
Kære Rikke
Jeg er helt enig med din sundhedsplejerske i at du skal stoppe amning om natten. Jeg ved godt at det er hårdt, men rent ernæringsmæssigt har din dreng ikke behov for mælk om natten mere. Han er så gammel nu at han skal tage sit indtag om dagen og hvis han fortsat ammes om natten, så er han ganske simpelt ikke sulten nok til at spise hvad han behøver om dagen, hvorfor han så bliver ved med at vågne om natten... Altså en rigtig dum cirkel at komme ind i.
Det er derfor rigtig vigtigt at du får trappet den amning ned og med den alder din dreng har nu, så vil det normalt være passende at amme 3 gange dagligt. For at det skal kunne lade sig gøre ved jer, så vil jeg foreslå at du ammer tidlig morgen, til natten når han puttes og så igen sen aften inden midnat. Men mellem kl 24 og 06 skal han altså ikke ammes. Her må du hjælpe ham med at blive vendt om, blive puttet igen, finde roen og sove videre - uden brystet.
Han vil sikkert blive ked at det, men så længe du ved at han ikke er sulten, så går det nok endda. Det er okay at han protesterer, han kender jo ikke klokken og kan ikke forstå hvorfor han får lov kl 20 og 23.30, men ikke kl. 03, men sådan må det være. Det er vigtigt for hans fortsatte trivsel.
Din dreng er nu igang med separationsfasen. Han er så stor nu at han sandsynligvis kryber eller kravler over gulvet og oplever derfor verden meget større end tidligere. Du kan sikkert fornemme det, når du går fra ham, går ind i et tilstødende lokale - så bliver han urolig og ked af det. Det er meget vigtigt for ham at han kan se dig for ellers tror han at du har forladt ham.
I denne periode har børn også en fysisk uro og kan altså rent fysisk ikke slappe af. Det handler altså både om at han rent mentalt skal bearbejde alle de nye indtryk han får og det gør han gennem drømme om natten, men det handler også om at han har brug for hjælp til at slappe af i sin lille krop.
Det er en periode, hvor du bliver nødt til at hjælpe ham, putte ham flere gange, hjælpe ham med at skifte stilling, så han bliver lagt godt igen og kan sove videre. Trøste ham, når han klynker fordi han har drømt osv. Men det skal være en balance imellem at være der for ham når han har behov og samtidig give ham ro til selv at komme videre i søvnen.
Det er en hård periode, men som sagt en periode og det bedste du kan gøre er at give ham omsorg og masser af kærtegn i løbet af dagen og når han skal sove, så han hele tiden bekræftes i at du er der. Det vil også være en god idé at lege "titte-bøh", "gemmeleg" osv. det er også en god øvelse. Du kan altså gøre mange ting for at hjælpe ham videre i søvnen om natten - mange andre ting end at amme.
Det er fint at du gør det nu, inden han skal starte pasning. Når han først begynder der, så er der endnu mere at bearbejde i drømme om natten... man skal dog aldrig tage sorgerne på forskud, ...
... måske det kommer til at gå helt fantastisk med indkøringen og det kan sagtens få en positiv effekt på søvnen. Nogle gange så bliver børn så trætte og mættet med indtryk at de bare falder omkuld og sover, andre gange ja så bliver de mere urolige, fordi de så igen drømmer mere på grund af alle de indtryk de har fået. Det kan kun tiden vise.
Du spørger om jeg tror at din drengs søvnvaner vil ændre sig og du nævner at det ofte er bedre omkring 1 års alderen... Jeg tror desværre ikke at du skal regne med at det kommer helt af sig selv, børn har brug for at lære at sove selv, de har brug for at man viser dem at de kan være trygge og derfor er man som forældre nødt til at gøre en vis indsats, når man gerne vil have at ens barn får gode sovevaner...
Jeg sender dig en plan for dagen for at du kan se hvordan en dag kan være skruet sammen. Da dagsrytmen og indtaget af mad og så har stor betydning for hvordan barnet sover om natten.
En plan til et 9-10 måneders barn kan se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ½ banan eller anden frugtmos eller frisk frugt, ost i stænger. Vand af kop
Puttes til formiddagslur ca kl. 10 (uden amning - det skal han kunne når han skal passes)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 12-12.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg og ved siden af fortsat grøntsagsmos med kød eller fisk, begynde med lidt rester fra aftensmaden, det kan være små stykker frikadelle, godt kogte pastaskruer, lidt ris med lidt sovs osv. Og han må også gerne få lidt frugt til dessert, hvis han er glad for dette. Vand af kop.
Puttes til middagslur 13.30-14
Eftermiddag 16: En lille portion tykmælk med rugbrødsdrys, frugtmos, bær, evt. lidt grød en gang imellem, men ellers så igen også ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan og anden frugt. Vand af kop
Aften 18: Grøntsagsmos med kød og fisk og mere af jeres mad. Han må få det hele, pasta med kødsovs, kartoffelmos med millionbøf, boller i karry, frikadeller og flødekartofler, laks og spinat. Alt hans mad skal tage udgangspunkt i jeres mad og maden skal smage af noget. Den skal bestå både af moset mad og mad i stykker. Evt. lidt frugt til dessert, vand af kop.
Puttes til natten med amning ca kl 20. Hvis han ikke har spist særlig meget, så kan man godt indføre en portion natgrød eller give ham 1 banan eller lignende inden han skal sove, så du er sikker på at han får mad nok
Sen aften 23-24: Ammes evt.
Nat 24-06: Ingen amning, vand hvis behov.
Så sådan er planen og jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre. Far må evt. tage over, hvis det kan være en hjælp om natten. Far kan alt andet end at amme, så hvis jeres dreng har behov for tryghed, nærhed, fysisk kontakt osv. så er far ofte ligeså god til dette som mor..:o)
Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre