Brev:

At sove

Kære Helen.

Jeg skriver til dig igen mht. vores søn Xander.

Min mand og jeg har problemer med hans søvn-"rytme"- både det at falde i søvn og efterfølgende om natten i søvnen.

Problemnet er:
Fra starten af- Xander har aldrig været nem at lægge til at sove, det har altid taget tid-mere eller mindre men mest mere:)
da han var spæd kom vi ind i en rutine med at vugge ham i søvn, da han græd meget-senere fandt vi ud af det var pg.af smerter i ryggen, det blev afhjulpet og vi kom ud af den rutine.

Fra da af, hvor han var et ½ år og indtil nu har han bøvlet meget når han skulle sove. Det har typisk været sådan at vi skulle blive ved hans side til han faldt helt i søvn- enten sidde stille med ham i armene, sidde ved siden af hans tremmeseng, eller ligge ved siden af ham i vores egen seng. og det har taget mellem ½-1 time inden han sov helt- ofte længere tid.- nogengange også kortere men aldrig sammenhængende.

Når vi kunne mærke at det begyndte at tage længere tid har vi så valgt at skifte situation- eks. i et stykke tid kunne han fint blive lagt til at sove i hans tremmeseng, hvor vi så sad på en stol ved siden af-til han faldte i søvn.- det gik godt i et stykke tid men så begyndte han at rejse sig op og tage enormt lang tid om overhovdet at falde til ro og det tog nemt en time inden han overhovdet lagde sig til at sove!- det var bare for hårdt i længden, så der har vi så valgt at bruge en anden metode, som så igen har virket i et stykke tid og så er det sådan set startet forfra.

Han har altid være meget opmærksom på alting- og er altid blevet mere og mindre påvirket af, hvad der sker i hans omverden- i det første stykke tid efter han blev født passede vi meget på han ikke blev overstimuleret, for det voldte ham store problemer med at bearbejde bagefter- nu tackler han fint mange mennesker, nye steder, direkte fremmed kontakt. samtidig kan vi også se han nogle gange bliver genert og forlegen- på den der søde måde, hvor han kigger væk og smiler.det er sket 3 gange indenfor den sidste md.- han er jo i konstant stadig udvikling- nu kan vi så se det går mere mod selvstændighedsfasen- stadig tryghed, masser af gåpåmod og nogle gange frustration over at være både lille og stor på samme tid- med alt hvad deraf indebærer:)

Han kan mange ting selv-spise selv med hænder, gaffel og ske, drikke selv, går, løber og klatrer, vil selv tage strømper på, sko og jakke, hue af, bukserne op, kravler op i vores lidt høje sofaer, osv. han krøb fra knap 4 mdr. kravlede på knæ fra 5 mdr og gik fra 9 mdr- jeg ammede fuldt til han var 5 ½ md. og han fik mælkeerstning dag og nat derfra og til han var 8 mdr.- dog kun en gang om dagen! derfra kun om natten og så til han var 13 mdr.

Han har altid været meget aktiv! han sidder ikke stille og leger, helst kun med en bog/sangbog i højest 10 -15 min.- er også begyndt med duploklodser når han lige skal koncentrere sig om at sætte dem sammen. Hans sprog ligger på normalstadiet for drenge tror jeg- han har ca. 20 forskellige ord og ryster og nikker på hovdet som svar til ja og nej, siger nogle gange "ja eller nej". han "forstår"et nej men reagerer ikke altid på det:)- helt iorden. han elsker dyr og er meget kærlig, vi har hund og kat som han aer og giver knuser

Han er også glad for tit at få et knus og kys og han lægger selv op til det ved at lægge sig om halsen på os, når han trænger, vi giver selv rigeligt med knus og kys til ham også.- både i forbindelse med at mødes og tage afsked også når han kommer op at stå fra puslebordet, så ryger der lige et knus ind imellem der, ligesådan midt i leg og andre sammenhænge.- han er dog også begyndt med at prøve at slå! jeg skriver prøve, fordi han har et spørgende/undrende udtryk i ansigtet når han har gjort det- ofte er det i en situation hvor han er hos os, tæt på vores ansigt, ligepludselig slår han så- ovenpå hovdet eller i ansigtet.

Vi giver udtryk for at vi undrer os, både med sprog og mimik-"hvorfor gjorde du det Xander?"- " du må ikke slå"- ryster på hovdet til ham, "du skal ae ae"! hvorefter vi så aer og så er det det.- det er sket regelmæssigt i en måned nu? men det er ikke blevet værre eller mindre.

Vi prøver at indrage ham selvstændigt i hverdagen ved at spørge ham om feks. er du tørstig?- sulten, træt, hvor han nikker eller ryster på hovedet- for at gøre ham bevidst om brugen af tale-at give ham en verbal mulighed for at dække hans behov men også for at have en kontakt- jeg vil dog påpege at vi er meget bevidste om at det er os der bestemmer, så at vi spørger om han er træt er ikke ensbetydende med at han kommer i seng, der siger vi istedet, feks. "så Xander, nu skal du snart op at sove, nu skal du lige have skiftet ble og børstet tænder"- når det så er ordnet siger vi igen"nu skal du i seng, op at sove, putte, lign.

Inden det overhovdet begynder har vi siddet med ham i sofaen, hvor han ligger op af en af os og slapper af.- i sådanne situationer får han intet valg, for det kunne jo være han sagde nej og der skal vi slet ikke ud.-så det er vi meget bevidste om.

Det sidste situationsskift gik fra at han selv lagde sig til at sove i tremme sengen, hvor vi sad ved siden af- han begyndte så at tage enormt lang tid om at falde i søvn, han blev mere vågen nærmest og sadte og rejste sig op selvom han var ved at falde i søvn og vi kunne overhovdet ikke gå fra ham!- det forlængede også bare tiden.

Vi prøvede at holde fast i at han skulle ligge i sengen og når vi kunne se han havde lukket øjnene og lagt sig til gik vi ud af rummet men det blev bare værre og værre.

Derfor valgte jeg at tage ham i favnen og sidde med ham til han havde lukket øjnene og vejrtrækningen var faldet til ro, så blev han lagt ned i sengen og lagde sig helt til at sove der. det tog højest et kvarter, så det var et usandsynligt dejligt afbræk, især for far thomas der har taget størstedelen af aftenerne, da jeg nu er 35 uger henne med vores næste barn- planlagt:)- en lille pige!. en god graviditet skal det siges men det er fysisk anstrengende nu, det ville jo nok komme:).

Den "rutine"kørte så rigtig godt indtil han igen er begyndt at tage længere tid og blive mere "bøvlet"- vågen, strækker tiden. den anden aften kulminerede det- Xander græd sig selv i søvn for første gang nogensinde- jeg har det bestemt ikke godt med det, men i går føltes det som en slags magtkamp tilsidst -

Thomas havde siddet med ham i en time, der orkede han så ikke mere og jeg afløste- stille og roligt og Xander var tydeligvis træt nok, han kunne bare ikke nå det punkt, hvor han lagde sig til at sove- hver gang man kunne se øjnene falde i prøvede han ihærdigt at holde ...

... sig vågen. jeg sad med ham et godt stykke tid ½ time, hvor jeg prøvede at holde ham i ro, ikke snakke eller have øjenkontakt, bare holde ham og vente- som sædvanligt.

Det havde ingen virkning, så jeg lagde ham i tremmesengen, puttede ham og sadte mig i stolen ved siden af- så begyndte han at ville have min opmærksomhed og snakkede og rejste sig op, jeg hentede noget vand og han drak men det var ikke noget der hjalp som sådan, så jeg puttede ham og listede ud af værelset, for jeg kunne mærke at jeg var irriteret på det tidspunkt!

Den næste time gik så med at vi lod der gå længere tid inden vi gik op til ham for hver gang og tilsidst sov han da- jeg får kuldegysninger over at vi gjorde sådan, nu hvor jeg sidder og skriver, for det har aldrig været noget vi ville vælge, igår kom vi så så langt ud at det var eneste udvej, hvis vi skulle undgå at snakke vredt og være sur på ham.

Vi følte simpelthen ikke vi havde et valg.- magtesløshed:(
næste skridt kunne så være at lægge ham til at sove i vores seng igen, vi har tidligere i en kort periode brugt metoden med at putte og gå, som vi gjorde igår men det er ikke metoden for Xander- fandt vi hurtigt ud af-det drejer sig om tryghed og nærvær og det syntes vi vi altid har givet ham fuldt ud af, vi har så også rykket os lidt igen når han reagerer modsat- som tidligere beskrevet.

Hvad kan vi ellers gøre - jeg syntes det er enormt strengt, vi skal snart have en lille ny og det jeg tænker på i den sammenhæng er mig og min mand!- for jeg er ikke i tvivl om at Xander og baby nok skal klare sig- hvis vi giver dem de bedste omstændigheder, faste rammer og rutiner.- hver nat imellem 1-3 er Xander kommet ind i vores seng og sove, fordi Thomas ikke orker at sidde på hans værelse eller at gå frem og tilbage.

Xander er urolig og klagende- sandsynligvis er det indtryk der bliver bearbejdet og drømt. Han plejer at sove fast og godt lige til omkring det tidspunkt. vi har det fint med at han kommer ind i sengen og sove- igen er det nærheden og trykhed der gælder for ham, men vi bliver nødt til at finde en fast ordning for det putteritual, hvis vi skal holde nogenlunde sammen som forældre fremover.

Skal vi måske prøve at tage en madras eller tremmesengen ind i soveværelset, så han ikke lander i sengen om natten men bliver puttet og sover resten af natten i vores soveværelse bare?-

Han har de sidste par mdr. været meget plaget af tænder- kindtænder, det har altid generet ham om natten.- vi bruger gel til at smøre på- fra apotek og helsekost og i hans slemme tilfælde panodil til natten.

Han var også hjemme i 4 uger fra uge 46 da han ikke havde det optimalt i hans dagpleje, så jeg havde ham hjemme til han kunne starte i den ny vi havde fået tilbudt. i hans første dagpleje gik han 3 mdr. og han havde det godt med dagplejerne- det var en stordagpleje, hvor mand og kone havde 4-5 børn hver, altså 8-10 børn i alt.

I uge 44 gjorde de os opmærksomme på at Xander de fleste dage på en uge ikke kunne kapere al larmen og lukkede af og blev ked af det- lige fra han startede af, har jeg gjort meget opmærksomt på, at det kunne være et problem for ham og at vi alle skulle være opmærksommme på det- hvilket vi var enige om- at der så går 3 mdr, hvor vi får at vide at han har det fint nok og at han selvfølgelig lige skal vende sig til det er jeg stadig skuffet over!

Jeg føler at jeg blev betragtet som en pyller-mor der var evig ængstlig for hendes barns velbefindende og at de af den grund valgte at fortælle om hans dagligdage med omsvøb, så jeg ikke ville "overreagere"!! pædagogen der er tilknyttet området var ude og vurdere ham i uge 45, på en "god"dag og hun mente bestemt at hvis vi ventede et par måneder ville han aldersmæssigt være kommet så langt, at han ville være vokset fra det.- det var jeg så dybt uenig med hende i. hun skulle så vurdere ham over flere gange, så jeg håbede at hun ville opleve ham sådan, selvom det jo ville være på hans bekostning!

Hele uge 46 holdte dagplejen ferie og den uge vi havde ham hjemme så og mærkede vi tydeligt at Xander ikke havde været sig selv de sidste måneder, han blev mere selvsikker, spiste mere, sov bedre og var bare glad, snakkede også mere. han kom ikke tilbage i dagplejen og han startede i ny dagpleje d. 10 dec. og han kan nu endelig være sig selv, dagplejeren er et utroligt dejligt og roligt menneske og han har det godt der.

Efter juleferien syntes han godt nok at det var træls at skulle være der og græd til Thomas var gået ud af døren- hvorefter han prompte holdte, han sover ikke 100 % godt til middag endnu, vågner grædende og er ikke veludhvilet, sover mellem 1-2 timer dog kan hun godt trøste ham, dog har der også været et par gange hvor han har været ked af det til jeg har hentet ham ved 16-tiden hun lukker 16.15- jeg har så bedt hende om at ringe efter mig hvis det gentager sig!-så henter jeg ham.

Thomas har først fri kl. 17 og hjemme ca. 17.30 senest, så jeg kan lige holde til at have ham den time fra vi kommer hjem, til far kommer hjem, så laver jeg mad til kl. 18 - hvor han spiser sig godt mæt, i løbet af dagen har han de store måltider-morgen, middag og aften og så flere småmåltider imellem, han får mad når han er sulten. Imens jeg laver mad, leger thomas og xander, vi spiser, leger lidt igen, læser bøger og synger sange, når vi så kan se at det er ved at være tid, slapper vi af i sofaen der er kl. ca. 19-19.30 - det er både for at få ham til at falde til ro og også for at være sikker på han er træt nok!

Derefter- (efter 15 min. ca) tager Thomas ham ud og skifter ble og børster tænder og putter i seng. der har dog været flere dage på det sidste hvor han er kommet i seng allerede 18.30-19, fordi han ikke har sovet så godt til middag og her han han faldet lidt nemmere i søvn men det har ikke gjort den store forskel.

I øvrigt bruger han også sut-når han skal til at sove og når han bøvler med tænderne.

Pyha, sikke et brev, det bærer nok også præg af mange følelser og en del tvivl og forvirring fra vores side:)

Jeg håber du kan komme med forslag til hvad vi kan gøre, hvad du mener der vil være bedst for Xander, ud fra det du kan læse i dette brev, jeg har fået det hele med:)- omkring hans situation.

Jeg har faktisk skrevet til dig før, jeg ved ikke om du kan huske brevet?- jeg havde en planlagt god hjemmefødsel og havde en efterfødselsreaktion...

Jeg kan fortælle at efter du havde skrevet tilbage, begyndte jeg at gå til psykoterapeut og jeg fik vendt situationen en hel omang, vores dagligdag blev glad, rolig og positiv igen- så tak for hjælpen Helen!!:)

Jeg glæder mig til at læse dit svar.

Mange kærlige hilsner
MA

Læs Helens svar »

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.

Jakke og flyverdragt i autostol?

Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...

Læs hele brevet og Helens svar

18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar

13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar

16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar

12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: