Svar: Seperationsangst - bare en fase?

---

Kære Gitte

Ja, jeres søn brager lige nu gennem separationsfasen og det du fortæller er helt normalt for hans udvikling:o)

Der er ingen tvivl om at det er en periode, som I skal igennem og der er lys forenden af tunnelen. Det er meget normalt at børn i den periode, hvor de øver sig rigtig meget motorisk bliver utroligt frustrerede samtidig med at de vil så meget selv og stadig ikke kan det. Også når de sover ser man det, de kaster sig rundt i sengen, kommer op i kravlestilling og rokker der, og samtidig har mange børn tit sådan en monoton lyd mmmm mmmm, og pjevser så meget, så man kan være ved at blive vanvittig....

Samtidig så har han utroligt meget behov for at se dig for at vide at du er der, han forstår simpelthen ikke at du er inde på den anden side af væggen, hvis ikke han ser dig.Han bliver dybt frustreret når du går og han føler sig forladt.

I kan lege gemmeleg og bortetit med ham, så han stille og roligt lærer at I er der og at han kan lede efter jer, følge efter jer og prøve at finde jer, når I går. Det vil også være rigtig godt at du snakker til ham, når du går, så han kan høre din stemme og du skal også opmuntre ham til at bevæge sig ud til dig, så du ikke hele tiden skal komme til ham.

Det hjælper når han begynder at mestre det at kravle rundt og I må ...

---

---

... meget gerne hjælpe ham op i kravlestilling og hjælpe ham med at rokke. Det er fra rokkende stilling at han lærer at kravle, så I skal ikke flytte på hans hænder og fødder, men hjælpe ham med at rokke frem og tilbage, frem og tilbage igen og igen.

Det vil også være rigtig godt med en babygynge. Ikke en hoppegynge men en rigtig babygynge, hvor han gynger frem og tilbage. Sådan en man sidder nede i...

---

---

---

Og så skal far prøve at møde jeres dreng og acceptere at han mangler mor, når mor går. Det er rigtig vigtigt at I øver jer i at rumme jeres drengs følelser, det at kunne rumme betyder at man kan holde ud at han har det, som han har det. Uden at I tager det personligt og uden at I vil ændre det. Børn skal have lov til at være frustrerede, føle smerte, føle sig kede af det ligesåvel som de skal føle glæde og sjov. Og det er enormt vigtigt at vi som forældre kan rumme at de har det, som de har det.

Det betyder ikke at far så ikke kan bruges, men far må meget gerne bekræfte hvad han tror jeres dreng føler ved at sætte ord på: "Hov gik mor, bliver du bare så ked af det" og så måske foreslå "skal vi se om vi kan finde hende, kom skat" tage jeres søn på armen og så leder I efter mor.

Jeg håber at I kan følge mine tanker og se lys forenden af tunnelen...? Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---