Svar: Madforvirring, slår hovedet

---

Kære IK

Tak for dit brev og 1000 tak for alle de pæne ord du giver mig med på vejen:o) Det er rigtigt at det er meget forvirrende og ting ændrer sig også lidt hele tiden, man bliver jo klogere, laver nye undersøgelser osv. og derfor er retningslinjerne og de råd man får nogle gange mere vildledende end vejledende:o)

Jeg vil dog meget gerne svare på dine spørgsmål, ud fra det jeg ved i dag, jeg svarer ikke helt i den rækkefølge de kommer, men det håber jeg er okay, svarene er der...

Børn spiser ofte meget ensidigt forstået på den måde, at de nogle gange heller vil spise lidt af grøntsagerne, andre gange mere af kødet og atter andre gange mere af brødet. Det der er vigtigt er at man som forældre forsøger at variere deres indtag, så de har forskellige valgmuligheder. Både under det enkelte måltid med også i løbet af dagen. Og det er en god idé generelt at se på det samlede indtag over en lille uges tid. Hvis man ser på indtaget over flere dage, så vil de fleste børn ofte have spist både ris, pasta, brød, kød, fisk, grøntsager af forskellig slags.

I Danmark vægter vi meget at børn så hurtigt som muligt får samme mad som den øvrige familie. Vi synes det er vigtigt at man som familie spiser sammen - måltidet skal være hyggeligt og rart, det er der hvor familien samles og hygger sig. Derfor er det også helt naturligt at børn og forældre spiser samme mad og derfor anbefaler sundhedsstyrelsen, at børn ret hurtigt tilbydes familiemad - naturligvis tilberedt og lavet i en konsistens, som barnet kan kapere.

Det er en rigtig god idé at give børn både kød og fisk og det anbefales at de får dette fra ca 6 måneder. I begyndelsen gøres det meget findelt, men stille og roligt gives det lidt grovere moset.

I starten tilsættes ca 1 spsk fugt findelt kød eller fisk i grøntsagsmosen og det anbefales at variere, skifte med nye smagsprøver mellem kød og fisk i uges løb. Barnet bør således få endten kød eller fisk dagligt.

Det er en god idé at starte med de lidt lyse typer kød eller fisk og ofte en god idé at begynde med hakket kød. Kød kan være kylling, kalkun, svin, kalv, lam, okse, and. også indmad som lever og hjerte kan man give en gang imellem. Fisk kan være både de fede fisk som makrel, sild, laks, tun fra dåse, og de magere finsk som torsk, skrubbe, rødspætte, issing, sej, rødfisk og havkat. Også torskerogn, rejer og muslinger kan gives af og til.

Det anbefales at man i starten koger fisk og kød eller laver det i ovnen. Barnet er ikke i stand til at tygge stegeskorpen. Men nu hvor jeres datter er 9 måneder gammel, så er det måske ikke noget problem for hende at tygge og hun kan derfor sagtens få de fiskedeller som far har lavet. Hvis de er for hårde i skorpen til at hun kan tygge dem, så må I give hende lidt, hvor I fjerner det yderste.

Børn må meget gerne få mad der smager af noget og de kan ofte rigtig godt lide det. Hvis I således krydrer maden naturligt med lidt løg og en lille smule salt, lidt oregano, timian, karry og lignende almindelige krydderier, så må jeres datter meget gerne få det. Hører I til dem der bruger meget salt og generelt spiser stærk mad, så skal hun ikke have det, så er det en god idé endten at tage lidt af maden fra til hende inden krydderierne kommer i, eller at krydre ekstra med salt og peberkværnen ved bordet. Det vil således også være en rigtig god idé at I en gang imellem laver lidt sovs og giver dette til jeres datter - det smører lidt, og giver samtidig smag.

Generelt gælder altså at maden skal tage udgangspunkt i jeres mad og at hun skal spise så varieret som muligt. Det betyder at hun også kan få hårdkogt æg en gang imellem, ligesom hun naturligt også har godt af at spise både ris og pasta.

Med hensyn til mælk, så er det rigtigt at der er stor forvirring omkring dette. Det er sådan at børn far de er 0 år og til de er 12 måneder, bør få endten modermælk eller modermælkserstatning. Man bør således ikke inden for dette tidsrum udelukkende give dem komælk.

Netop fordi vi i Danmark prioriterer meget højt at børns mad tager udgangspunkt i familiens mad, så kan børn fra 6 måneders alderen få en lille smule sødmælk. Det betyder at hvis man f.eks. laver kartoffelmos til hele familien og den er lavet med sødmælk, så kan I alle sammen spise det samme. På samme måde giver det mulighed for at give barnet lidt sovs osv.

Man kan også en gang imellem give barnet små slurke sødmælk af en kop, hvis man gerne vil lære barnet at drikke kold mælk - dette er dog ikke noget man skal. Man kan også, hvis barnet er lidt syg, har lidt diarré eller lignende, f.eks. give barnet en lille smule A38 (3,5%) med lidt æblemos, for at se om det stabiliserer maven lidt - men igen er det ikke noget man skal... Det er meget vigtigt at barnet fortsat får endten modermælk eller modermælkserstatning.

Efter 9 måneders alderen siger vi i Danmark at komælk, altså sødmælk og sødmælksprodukter kan begynde at udgøre en større del af barnets indtag. På dette tidspunkt er overgangsperioden på sit sidste og barnet skal nu spise mere eller mindre som den øvrige familie. Barnet kan i denne alder tygge og spise mad i små stykker. Amningen og tilbuddet om modermælkserstatning skal stadig være der, men barnet kan nu også få dækket sit behov for mælk og kalk via ost i maden, en portion tykmælk, A38 osv. som f.eks. kan udgøre det for en eftermiddagsamning.

Når man giver komælk og surmælksprodukter før 12 måneders aldren, så er det sødmælk, ...

---

---

... A 38, tykmælk og neutral sødmælks yoghurt - altså produkter lavet på sødmælk med 3.5% fedtindhold og ikke over 3,5g protein pr 100g. Produkter som ymer, ylette og kvark anbefales ikke til børn under 12 måneder på grund af det meget høje proteinindhold. Det anbefales at man giver de neutrale produkter og selv tilfører frugtmos, fordi man derved undgår at give barnet ekstra sukker.

Fra 12 måneders alderen anbefales det at man giver sit barn letmælk og surmælksprodukter af letmælkstypen (1,5% fedtindhold), med mindre barnet er meget spinkelt eller spiser meget lidt af det, så er det ligemeget om det er sødmælksprodukter eller letmælksprodukter. Generelt bør ylette fortsat begrænses fordi det har et højt protein indhold i forhold til lille indhold af fedt. Først omkring 3 års alderen anbefales de mere fedtfattige produkter som skummetmælk, minimælk og kærnemælk.

Med hensyn til bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kikærter og linser, så kan dette gives i små mængder fra 6 måneders alderen. Der er heller ingen problemer i at give løs, tomater og lignende. De grøntsager som man skal være særligt opmærksom på er rødbede, fennikel, selleri og spinat fordi de indeholder nitrat. De bør derfor kun udgøre 1/10 af grøntsagsmosen eller alternativt gives med 14 dages mellemrum.

Grøntsager har et naturligt indhold af nitrat, som dog påvirkes af gødningsforholdende. Nitrat er ikke i sig selv sundhedsfarligt, men kan omdannes til nitrit både i maden og i mave-tarmsystemet. Nitrit i stor mængde kan reagere med blodets hæmoglobin så det ikke kan binde og transportere ilt rundt i kroppen. Man ved at spædbørn under 3 måneder er særligt følsomme for nitrat/nitrit og som en ekstra sikkerhed anbefales det således at vente med de nitratrige grøntsager til efter 6 måneders alderen og her ikke lade dem fylde for meget i kosten.

Sukker ved man at børn generelt får rigtig meget af. Det er ikke sådan at de ikke må få sukker, modermælk er f.eks. også meget sødt.. men det er vigtigt at de får den naturlige sukker som f.eks. findes i frugt. Børn har således ikke brug for at der bliver tilsat ekstra sukker i f.eks. yoghurt eller behov for at drikke saftevand i stedet for almindelig frisk vand.

Med hensyn til madmængde så spiser børn meget forskellig og man må som forældre gå ud fra at barnet er i stand til at regulere behovet selv. En almindelig portion ligger som regel mellem 1-2 dl. mos og med den alder jeres datter har nu, burde hun ved siden af sin mos og grød så også kunne spise rigtig mad i stykker. Hun skal have begge dele og nu mere og mere rigtig mad, - mad som skal spises med fingrene eller med en gaffel.

Med hensyn til variation, så er det igen vigtigt at I tilbyder jeres datter det samme som I andre spiser og hun må som sagt få stort set alt med den alder hun har nu. Al slags kød og fisk, alle slags frugt og grønt.. Kan du ikke få alt i økologisk frugt og grønt? Sådan noget som Årstiderne, de har mange slags frugter og grøntsager og reklamerer jo med det økologiske...

---

---

---

Kartofler, ris, pasta og groft brød er vigtigt hver dag. Kartofler indeholde dog flere kostfibre og andre næringsstoffer end pasta og ris gør, så hvis man spiser ris og pasta flere gange om ugen i stedet for kartofler, så anbefales det at man giver barnet mere frugt og grønt som kål, rodfrugter og bønner.

Brød og gryn bidrager med bla. kostfibre og en god tommelfingerregel er at mindst halvdelen af barnet indtag af brød og gryn skal være rugbrød og havregryn, så kan resten varieres mellem fuldkornsprodukter og finere hvidt brød. Når man vælger brød til sit barn, så er det skal være tungt i det, og lavet af groft mel. Men det betyder ikke, at du skal vælge brød, hvor du kan se de hele kerner.

Børn skal have kostfiber fra den mad, de spiser. Kostfibre er med til at holde maven i gang. Kostfiber findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel og fuldkornshvedemel, og havregryn, er lavet af de hele kerner, der er blevet formalet eller valset, så skallens kostfiber kommer med. Brødet kan altså indeholde kostfiber, selvom man ikke kan se de hele kerner i brødet.

Mange rugbrød og grovbrød indeholder hele kerner, der ikke er knust eller formalet. Det kan være hele rug- eller hvedekerner, men det kan også for eksempel være solsikkekerner eller hørfrø. Det kan smage godt, men hvis man ikke tygger kernerne godt, kommer de hele ud i den anden ende. Derfor har små børn ingen glæde af de hele kerner, og får de for mange, giver det en meget løs afføring.

Ris og pasta indeholder naturlig stivelse, det er kulhydrater, som giver energi til kroppens celler, når de fordøjes og nedbrydes i kroppen.

Så igen er det altså vigtigt at variere jeres datters kost, sørge for at hun får lidt af det hele og ikke for meget af kun en ting. Hun har brug for at spise alle slags fødevarer og det er rigtig godt, hvis hendes mad stille og roligt kan tage mere og mere udgangspunkt i jeres mad.

Med hensyn til at kravle rundt og slå sig, så skal I naturligvis sikre jer at hun ikke bevidst sidder og slår hovedet ind i noget, ligesom I skal sikre jer at hun ikke kan falde ned fra noget og slå sig voldsomt, hvis hun f.eks. rammer gulvet. Men at hun vælter en gang imellem i sin seng eller når hun øver sig i at sidde på gulvet, kan I desværre ikke forhindre...

Jeg håber at mine svar hjælper jer lidt videre og at jeg fik svaret på det hele:o) Fortsat held og lykke med hende og fortsat god søndag:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---