Svar: Hvad må vores datter få at spise og hvad må hun ikke få?
Hej med dig
Din datter må få stort set alt at spise og det er meget vigtigt at maden nu tager udgangspunkt i den mad I andre spiser. Det er også vigtigt at du begynder at gøre hendes grød og mos grovere i konsistensen, så hun stille og roligt lærer at spise mere rigtig mad og omkring 8 måneders alderen begynder at kunne tygge.
Hun bør fortsat få modermælk eller modermælkserstatning at drikke og normalt vil 4 amninger/flasker være tilstrækkeligt til at dække hendes mælkebehov. Du må derudover gerne bruge lidt sødmælk i maden, netop fordi I således kan spise det samme. Du må altså gerne give hende lidt sovs eller lignende og kan også bruge lidt sødmælk i grød og mos efter behov. Hun må også gerne få små slurke sødmælk af en kop, men som udgangspunkt vil det være bedre at du giver hende vand, - først efter 9 måneders alderen bør komælk udgøre en større del af hendes indtag. Hun må ikke få ymer, ylette og kvark før hun er mere end 12 måneder gammel.
Hun må få alle slags kød: kylling, kalkun, gris, kalv, lam, okse, and osv. og det er fortsat en god idé at koge det eller lave det i ovn. Hun må også gerne få indmaden af en frikadelle, hvis I får det en dag og hvis du laver millionbøf eller bolognese så må hun også gerne få det.
Hun må få fisk: Dog det er rigtig godt at tilbyde hende forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk.
Børn under 14 år bør kun spise begrænset mængde af rovfisk. Det er tunbøffer, sværdfisk, sildehaj og gedde. Det skyldes at der er risiko for forurening af kviksølv. Men hun må dog gerne få tun fra dåse, da de oftest indeholder meget lidt kviksølv.
Fisk bør igen koges eller laves i ovn, du kan dog også købe makrel, torskerogn, sildepostej og lignende og bruge det. Det kan være lidt nemmere en gang ...
... imellem.
Hun må få alle slags grøntsager: Gulerod, kartoffel, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Du må gerne give hende ris og kan evt. også begynde med lidt pasta. Hver dog opmærksom på at pasta indeholder hvede og derfor skal hun ikke tilbydes det i store mængder, men gives lidt stille og roligt - det handler om hensynet til gluten.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du må gerne give hende de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød og du må også gerne give hende lidt brød af forskellig slags uden kerner, hvis du oplever at hun allerede nu vil være i stand til at kunne spise lidt af det. Hun kan få brødskorper i hænderne men kan også få små brødhapsere med smør eller smørbart pålæg, hvis hun virker interesseret og parat til det. Mange børn er dog omkring 8 måneder inden den helt kan kapere dette og finde ud af at tygge.
Hun må få alle slags frugt og du kan give hende det som frugtmos eller som frisk frugt hun kan sidde med i hånden. Hun må også gerne få alle slags bær - igen kan du give det som mos eller i små bidder.
Hun bør ikke få honning og hun bør heller ikke få rosiner endnu, - det vil hun sandsynligvis ikke kunne tygge. Men omkring 9-10 måneders alderen vil mange børn være glade for rosiner - her skal du så være opmærksom på at børn max må få 50g rosiner og ugen. Det skyldes svampegiften ochratoksin A.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig videre, som du kan se er der næsten frit valg på alle hylder:o) God appetit.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.