Svar: En dejlig dreng med store hysterianfald

---

Hej med jer

- og tillykke med at I har fået en lillesøster i familien:o)

Det er normalt at børn i jeres drengs alder kan reagere meget voldsomt og det er også normalt at barnet reagerer meget fysisk, når det mangler ord. Selvom man er 3 år gammel og efterhånden har udviklet et rimelig godt ordforråd, så er det fortsat rigtig svært at sætte ord på sine følelser. Det er det jo faktisk også for mange voksne, så hvordan skal det så ikke være, når man er barn...:o)

Jeres dreng er simpelthen ikke i stand til at beskrive, når han føler sig uretfærdigt behandlet, når han føler dig overset, når han bliver vred over ikke at få sin vilje eller over at I hindrer ham i noget han gerne ville. Når han oplever at noget bare ikke gør som han gerne ville have det.

Nogle gange er det store ting, det kan f.eks. godt være følelsen af at være overset fordi der er kommet en lillesøster til verden. Men andre gange kan det også være en voldsom frustration der opstår, når cornflakes pakken var tom og han godt kunne have spist nogle flere, når æblet blev skåret i både og han gerne ville have haft at det var skrællet...

Sådanne situationer kan medføre det jeg kalder for fortvivlelsesanfald. Her er barnet ikke uartig, men er ked af det og skuffet over at tingene ikke lige gik eller var som han havde ønsket. Det har han brug for at I forstår, han har brug for en medlidende reaktion, brug for at I sætter ord på for ham, brug for at I siger de ord som han mangler "Du bliver bare så ked af det, når mor sidder med lillesøster", "du bliver bare så vred, når der ikke er flere cornflakes" eller hvad det nu kan være.

At sende ham væk eller blive vred på ham, kalde ham hysterisk eller lignende får ham måske nok til at holde op med at græde, men det hjælper ham ikke på sigt. Han har brug for at I er der for ham lytter til ham, sidder med ham, holder om ham og beroliger ham.

Prøv at sammenligne med situationen, hvor I går ind til jeres arbejdsgiver for at fortælle hvor utilfredse i er med et eller andet, I er vrede, I er frustrerede og synes bare ikke det her er rigtigt. Chefen han møder jer med "hold dog op med at være så hysterisk" eller "hvis du skal være så vred, så må du sætte dig hen til skrivebordet og så kan du komme tilbage, når du kan finde ud af at tale med mig".. Hvordan ville I have det?

Og hvordan ville I modsat have det, hvis chefen sagde "det kan jeg godt forstå du blev vred over", "er der noget vi kan gøre for at det skal ...

---

---

... blive anderledes", eller måske bare "det kan jeg godt forstå, der er desværre ikke så meget jeg kan gøre ved det lige nu, men jeg vil gerne tænke over det du har sagt"... her bliver I mødt med åbenhed og der bliver lyttet. Det kan godt være at det ikke ændrer på noget, at tingene ikke bliver anderledes, men I føler jer i hvert fald lyttet til og det er rart. Det er vigtigt!

Man skal ikke bruge time-out eller anbringe barnet alene i et værelse, hvis det har anfald af fortvivlelse.

Børn kan dog også have en anden type anfald, hvor barnet ønsker at kontrollere sine forældre, ønsker at manipulere dem til at få sin vilje. Det er hvis barnet som f.eks. græder, skriger helt vildt fordi det ved at det derved får sin vilje. Barnet har således lært at bare jeg skaber mig længe nok, så får jeg det jeg vil have. Der er således ikke tale om at barnet er dybt fortvivlet. Barnet har ofte heller ingen tårer og ofte er barnet også i stand til at formulere sit krav "Jeg vil have den - Nu!"..

Denne type anfald kan man bedst behandle ved at sørge for at barnet ikke får publikum og ved at ignorere barnet. Ikke nødvendigvis sende barnet væk, men i stedet gå væk fra barnet. Hvis der ikke er nogen til at se, hvordan barnet skaber sig, ja så er det jo ikke længere sjovt at blive ved.

---

---

---

Man skal ikke forhandle med et sådan barn, men kort og godt holde fast i sit nej og derfor heller ikke give efter. Hvis man giver efter, så lærer barnet at bare det bliver ved længe nok, så får det sin vilje.

Humor er en rigtig god idé, når man skal få barnet afledt fra denne form for anfald og så kan "time-out" nogle gange komme på tale.

Time out bruges normalt kun, hvis en rolig advarsel til barnet ikke har været nok, eller hvis barnet har gjort en anden bevidst ondt. Time-out anbefales normalt også kun til børn fra 5 års alderen og så siger man at den tid barnet er på værelset bør max være 1 minut antal år barnet er. Altså et barn på 5 år, kan blive sendt på værelset i 5 minutter. Samtidig skal man så også være lige uden for døren, så barnet ved at man stadig er der. Når barnet sættes på værelset skal det have en forklaring: "Jeg sætter dig herind fordi du sparkede mig. Man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre".

I kan læse meget mere om time-out og fortvivlelsesanfald i bogen "Fantastiske forældre", som I finder i min bogguide under 'Børneopdragelse'.

Jeg håber dog at mine tanker her hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---