Svar: Dagpleje - dagsplan
Kære Cecilies mor
Nu hvor Cecilie er blevet 8 måneder, så vil det være rigtig godt, at hun begynder med mere familiemad, mere mad i stykker, rugbrødshapsere, godt kogte pastaskruer og lignende og det betyder også at hun nu skal til at ammes mindre.
Det betyder ikke at du ikke fortsat skal amme hende eller at du skal begynde at give hende modermælkserstatning. Du kan sagtens dække hendes mælkebehov med brystmælk og hun kan fint få vand af kop, når hun er hos sin dagplejer. Da hun ikke tager flaske, så er der ingen grund til at introducere hende for det nu.
Normalt vil 3-4 amninger være nok til at dække hendes mælkebehov nu og da jeg tænker du skal begynde at arbejde i normal dagvagt, så vil det således være rigtig fint at du tilbyder hende brystet tidlig morgen (dejlig måde at vågne på), eftermiddag (dejlig måde at sige hej på), aften (god måde at sige godnat på) og sen aften (for at sikre at hun ikke behøver vågne for bryst midt nat).
Når hun bliver 9 måneder gammel, så kan du begynde at tilbyde hende lidt tykmælk eller lignende om eftermiddagen og det vil så fjerne eftermiddagsamningen, så hun der kun ammes tidlig morgen, aften og midnat. Efter 10 måneder, så vil det være fint at du ammer hende 2 gange dagligt - tidlig morgen og aften.
Umiddelbart tænker jeg, at hvis du gerne vil aflevere hende 8.30, så vil det være relevant at hun får en portion grød hjemmefra, så kan hun i dagplejen få sit formiddags-mellemmåltid og sin frokost samt et eftermiddags-mellemmåltid, alt efter hvad tid hun bliver hentet.
En plan for dagen som passer til et barn på 8-9 måneder ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes
Morgen 7.30: Havregrød ...
... eller flerkornsgrød evt. med frugtmos, vand af kop
Køres i dagpleje 8-8.30
Formiddag 9: Formiddagsmåltid, som er lidt frisk frugt, ½ bolle med lidt smør, ost i stænger eller lignende.
Frokost 11-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, grøntsagsmos med kød eller fisk ved siden af, tilbehør af aftensmaden, - små stykker frikadelle, godt kogte pastaskruer og lignende. Vand af kop
Puttes til middagslur mellem 12-13
Eftermiddag 15: En portion grød, frugtmos, ½ bolle med smør, evt. en lille portion tykmælk eller lignende, frisk frugt, vand af kop
Sen eftermiddag: Evt. amning (men denne udgår snart, det vil bare være dejligt for jer at mødes på denne måde lige i indkøringsperiode..)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18: Mere og mere familiemad, noget i stykker og noget moset. Hun må få stort set alt, mos kartofler med sovs, lav også sovs til ris, pasta og lignende - hun må gerne få pasta bolognese, frikadeller og flødekartofler og lignende. De gammeldagsretter er tit gode til børn og hun har brug for at få det samme som jer. Vand af kop
Evt. en portion frugtgrød med mælk til dessert, nogle vælger også at give lidt grød som godnatgrød, så I er sikre på at hun har fået, hvad hun kan spise, vand af kop
Puttes til natten med amning 19.30-20
Sen aften 23-24: Amning
Nat 24-06: Bør ikke ammes
Jeg synes generelt at det er vigtigt at børn tilbydes små og hyppige måltider og da et formiddagsmåltid ofte består at frugt og lignende lette ting, så vil jeres datter fint kunne spise dette selvom hun har fået grød hos jer derhjemme og selvom hun får frokost allerede kl 11..
Håber ovenstående hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.