Svar: Beskytter amning mod skoldkopper
Kære Tina
Skoldkopper smitter rigtig meget og det er faktisk sådan at en person med skoldkopper smitter flere dage før udbruddet er synligt og indtil, der ikke kommer flere skoldkopper frem. Det smitter både ved direkte (berøring) og indirekte kontakt (hvor man f.eks. rører ved samme ting) og det kan også smitte via luften (nys og hoste).
Hvis et barn i institution er smittet, så vil det derfor ofte være sådan at rigtigt mange børn smittes. Hvis ens større barn er smittet, så vil sandsynligheden for at de mindre søskende også smittes være meget stor.
Det er desværre ikke nogen fuld garanti at du ammer, heller ikke selvom du selv har haft skoldkopper. Børn kan således godt få forskellige sygdomme selvom de ammes.
Immunsystemet er kort sagt et samarbejde mellem celler, som forsvarer kroppen mod angreb fra andre celler/mikroorganismer, der forsøger at trænge ind. Immunsystemet kan således skelne imellem kroppens egne celler og "de fremmede", som forsøger at trænge ind. Når kroppen møder virus eller bakterier, stimuleres immunsystemet. Organismer, der kan aktivere et immunforsvar, kaldes under ét for antigener. Typiske antigener er bakterier, virus, svampe og parasitter, der alle kan give infektioner.
Vores immunsystemet kan "huske", hvis det har mødt et antigen før. Det er det man benytter man sig af, når man f.eks. vaccinerer. Ved vaccination indgiver man en meget lille mængde dræbt eller svækket bakterie eller virus (antigen). Man giver antigenet et sted, hvor kroppens immunsystem har mulighed for at opdage det fremmede og gå til angreb på det, typisk i en muskel (f.eks. som ved vaccination mod difteri og stivkrampe). Hvis immunsystemet ved en senere lejlighed igen møder antigenet som et rigtigt virus eller en bakterie, kan det huske det og er parat til at ødelægge det. Personen bliver da ikke syg, eller kun syg i mildere grad.
Når man taler om immunitet overført fra mor til barn, ...
... så ved man at i de sidste tre måneder af graviditeten overføres beskyttelse fra mor til barn i form af såkaldte antistoffer. Antistoffer er proteinstoffer, der skal bekæmpe antigener. Arten og mængden af antistoffer afhænger af, hvilke antistoffer moderen har i forvejen.
Barnet får forskellige beskyttelse af de forskellige antistoffer. En mors antistoffer mod mæslinger kan f.eks. give barnet beskyttelse op til et år efter fødslen. Derfor vaccinerer man først mod mæslinger, når barnet er 15 måneder gammelt. Hvis man vaccinerede tidligere, kunne antistofferne, som barnet havde fra moderen, ødelægge virus i vaccinen, før barnet selv fik dannet antistoffer. Modsat giver moderens antistoffer mod kighoste ingen eller kun kortvarig beskyttelse for barnet.
Da antistoffer fra moderen overføres i de sidste måneder af graviditeten, vil for tidligt fødte børn have modtaget færre antistoffer og være dårligere beskyttet end børn født til normal tid.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der er ingen sikre holdepunkter for, at amning beskytter specifikt mod de sygdomme, som vi i dag f.eks. vaccinerer mod. Derimod tyder meget på, at brysternærede børn via modermælken får overført beskyttelse mod f.eks. mave-tarm-infektioner. Det kan både være, fordi det ammede barn får færre antigener, når det kun får modermælk, og det kan også skyldes, at modermælken indeholder antistoffer, der beskytter slimhinden.
så hvad er det så jeg vil sige med alt dette: Jo din datter vil få visse antistoffer via modermælken og da du har haft skolkopper selv, så vil du også have antistoffer i kroppen, som vil blive overført til hende. Men der er desværre ikke nogen garanti for at det er nok til at hun ikke smittes med skoldkopper - hvor stor risikoen er i procent ved jeg dog ikke, men jeg har desværre i min karriere mødt flere ammebørn med skoldkopper..
Håber du kan bruge ovenstående lidt videre og rigtig god bedring, hvis det viser sig at jeres børn bliver syge:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.