Svar: Urolig om dagen, taber sut, vågner hele tiden
Hej med dig
Jeg tror der er flere ting som spiller ind omkring Tobias og den uro I oplever med ham.
For det første er der hans alder og hans store opmærksomhed mod verden og du skal forsøge at finde en balance imellem at give ham kontakt, aktivere ham, stimulere ham og ikke give ham for meget... Det er rigtig svært og nogle børn viser meget synlige signaler og andre børn er rigtigt svære at aflæse. Det betyder at nogle børn er rigtigt trætte, når de gaber og måske skulle have været puttet lidt før, men andre børn gaber måske ikke - det er bare trætte og andre kan godt gabe, men så alligevel ikke være klar til at blive puttet.
Han er stadig så lille at du ikke kan regne med noget fast søvnmønster, han skal stadig have lov til at regulere det lidt selv. Det er rigtig godt at du forsøger at putte ham til lur med en sut og en klud ved ansigtet og forsøg også at holde ham sovende, som du gør nu, ved at rille ham en tur, tilbyde ham sutten igen, kærtegne ham lidt osv. Du skal regne med at han ikke kan klare at være vågen mere end 2 timer af gangen. Nogle gange måske kun 1 time, andre gange måske 2½ - han skal naturligvis ikke sove hver time dagen igennem... Så må du prøve at aktivere ham lidt, give ham et bad og så putte ham efter dette, så han på den måde er lidt mere vågen - igen en balance, for han skal jo netop heller ikke blive overtræt.
Han har brug for at få lov til at ligge og kigge for sig selv. Det er således helt okay at han ligger i liften, vågner og kigger og du må rigtigt gerne lade ham ligge - du behøver ikke tage ham op. Han skal nok give dig besked, når han har brug for dig. Du kan kigge til ham en gang imellem, pludre lidt med ham osv. og nogle gange vil du så kunne se at han vil vågner mere og gerne vil op til dig, smiler osv. andre gange vil han måske falde i søvn igen af sig selv. Hvis han græder skal han naturligvis tages op...
Selvom du endnu ikke kan sætte tider og putte ham til fast klokkeslet, så må du rigtigt gerne indføre fast putteritual - svøbe ham, give ham sut, sutteklud, synge en bestemt sang, vugge ham, vende ham til at sove i barnevognen, kører med ham til nogenlunde samme tid en gang dagligt, gøre tingene på samme måde. Genkendelighed giver tryghed og det vil hjælpe jer på sigt.
Børn har ...
... perioder, hvor de virker mere tryghedssøgende, urolige, pyldrede. Hvor de skal bæres mere, have mere fysisk kontakt og så har de andre perioder, hvor de igen virker lidt mere glade og tilfredse. De perioder, hvor de pylrer mere sker der ofte noget i deres udvikling, både fysisk og mentalt. Når de så har lært sig nye færdigheder, så får de atter en periode med mere ro indtil en ny periode med færdigheder skal læres.
Måske er det dette I mærker i øjeblikket, det som gør at jeres dreng vågner mere, pylrer mere osv.
Det er naturligvis også oplagt at tænke på hans maveproblemer og man kan sige at med den alder han har, så er det helt normalt at have afføring ca hver 4 dag, når han ammes 100 pct. Det er dog sådan at nogle børn har rigtig svært ved at der går flere dage imellem afføringerne, de græder, har tydeligt ondt i maven, det går ud over deres appetit, de har svært ved at spise rigtigt og det har det faktisk skidt. Derfor vil man nogle gange vælge at give lidt laktulose selvom barnet ammes, simpelthen for at holde maven lidt igang og det kan I naturligvis overveje.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Han må få 1 ml pr kg han vejer, så jeg ville starte med at give ham 3½ ml morgen og aften og se hvordan han reagerer på det. Måske det er alt for meget, så når maven fungerer og der er passage, så kan I sætte det ned så det passer i mængde - det kunne være at 2ml morgen og aften er det han behøver for at holde maven igang... Nogle gange kan man nøjes med at give det en gang imellem, andre gange er man nødt til at give lidt hver dag.
Det vil også være relevant at du overvejer om der er noget i din kost, som din dreng reagerer mod. Det at afføringen er meget grøn, lugter dårligt osv. kan måske også handle om den mad du spiser. Du skal derfor overveje om du spiser meget kål, chokolade, spinat, rå løg, syreholdig frugt, bær mv. Drikker du kaffe, cola eller andet, som kan genere hans mave. Du skal ikke gå på diæt, men det kan være udmærket at forsøge at fjerne visse fødevarer fra kosten, for at se om det gør en forskel. Efter 1-2 uger kan du så prøve at spise det igen og hvis han så får tydeligt ondt i maven herefter - ja så lyder det som om at der er en sammenhæng og så blev du jo så klog...:o)
Jeg håber du også kan bruge mine tanker i dag, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.