Brev:
Afbrudt søvn...
Hej Helen.
Vores Magnus på fire måneder er begyndt at sove temmelig dårligt om dagen - før var det værst om natten, men det har vi skrevet sammen om før:-) Nætterne er ok, nu, dog vågner han også ofte om natten og kan have svært ved at falde i søvn igen. Men om dagen er jeg ved at blive desperat:
Han falder som regel hurtigt i søvn, da jeg synes, vi er ret gode til at aflæse, hvornår han er træt. Men allerede efter en halv time vågner han som regel - man kan være heldig at han falder i søvn ved at give ham sutten, men ellers er balladen så startet - frem og tilbage fra barenvognen i fast rutefart, og det er ved at være frustrerende, også fordi vi jo har en datter på to, vi gerne vil hygge os med, når lillebror skulle sove...
Dagens program ser sådan ud:
kl. 07 - vågner, får tøj på
kl. 08 - spiser en portion grød og ca. 100 ml. mme
kl. 09 - sover ca. en time (med afbrydelser!)
kl. 12 - spiser en portion grød ...
... og ca. 100 ml. mme
kl. 13 - sover ca. 2½ time (med RIGTIG mange afbrydelser!)
kl. 16 - spiser ca. 100 ml. mme
kl. 18 - spiser kartoffelmos og ca. 100 ml. mme
kl. 20 - spiser 200 ml. vælling og bliver puttet til natten.
Om natten spiser han 1-2 gange, men vågner som sagt ofte eller ligger meget uroligt.
Har du nogen forslag til, hvordan vi kan få lidt flere sammenhængende timers søvn - både barn og forældre?.-)
Han virker ikke som om han har ondt i maven, og afføringen er fin og daglig. Han er heldigvis glad og tilpas, når han er vågen, men det kunne være rart ikke at skulle løbe inde/ude hos ham hele tiden. Jeg har prøvet at lade ham ligge og skælde lidt ud, når han vågner og klager, men den går ikke - han falder ikke i søvn igen før han får sutten eller noget at drikke (vand eller kamillethe).
Håber ikke det var alt for forvirrende? Glæder os til at høre fra dig, på forhånd tak.
Venlig hilsen Catherina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire