Annonce

Annonce

Svar: Mave og søvnproblemer


31. januar 2008

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Susanne

Tillykke med din dejlige dreng:o)

Det lyder umiddelbart som om at du har rigtig fint med mælk til din dreng, han tager rigtig fint på og trives godt med amning.

Det lyder dog også som om at han har lidt maveproblemer og det tænker jeg kan skyldes flere ting. Først vil jeg dog lige give jer lidt idéer til hvordan I kan afhjælpe dette:o)

Når din dreng spiser hos dig, så skal du være opmærksom på at han så vidt muligt skal spise fra et bryst af gangen. Det vil være rigtig godt, hvis du kunne forsøge en ammerutine der hed at han skulle spise fra det ene bryst, lader ham spise godt i bund der og så skifter ham, så han atter vågner op til dåd. Derefter kan han så tilbydes modsatte bryst. Nogle gange vil han kun tage toppen fra den anden side, andre gange spise lidt mere og atter andre gange sig fra. Men tilbudet bør være der.

Grunden til dette er at mælken ændrer konsistens alt efter om det er den første del af mælken han får eller om det er den mælk som ligger sidst i brystet. Den første del af mælken er meget vandholdig og den sidste del af mælken er mere fed. Hvis man skifter fra det ene til det andet bryst for hurtigt, så risikerer man at barnet får for meget af den vandholdige mælk og det giver uro i maven. Samtidig så vil det at tilbyde den ene side, skifte osv. og så tilbyde anden side bagefter give ham mulighed for at få lidt ekstra og det kan således betyde at han så ikke spiser hver 2 time, men måske nogle gange kan klare et lidt længere stræk mellem amningerne.

Det har også noget at sige hvordan han får bøvset. Han er jo naturligt nødt til at trække vejret når han spiser, så derfor vil der komme luft med ned sammen med mælken. Luften skal komme ud som en bøvs efter amning og gør den ikke det så bevæger den sig igennem tarmsystemet og komme ud som en prut. Nogle børn er rigtigt gode til at bøvse og andre har sværere ved det. Da din dreng måske har svært ved at få luften igennem systemet, så prøv at hjælpe ham med at bøvse.

Når han skal bøvse så er det vigtigt at hans ryg er strakt og at armene/skuldrene er lidt løftet - jo mere lige (lodret) han holdes, jo lettere vil luften kunne finde vej op. Derfor er det vigtigt at han, når I sidder med ham, endten kommer så højt op at hænge over skulderen at hans arme ligger oppe på jeres skulder. Alternativt kan I sidde med ham foran jer på skødet, støtte ham ved at holde jeres hænder rundt om livet på ham/holde hænderne under hans armhuler, så han igen får ryggen strakt ud og armene løftet en lille smule.

Når I sidder med ham hen over skulderen, så lav også nogle små lette klap på ryggen af ham, ligesom for at hjælpe luften den rigtige vej. Gør det også til en vane at bære ham, hvor han ligger med maven på jeres underarm og gør det generelt til en vane at han skal ligge på maven når han er vågen. At ligge på maven hen over ammepuden kan f.eks. hjælpe ham rigtig godt.

Mavemassage er også en rigtig god idé og I må også gerne cykle med hans ben. Det kan hjælpe at give ham et lunt bad, fordi han slapper af i kroppen, når han ligger i det varme vand og det kan også hjælpe at lave et lunt omslag og putte på hans mave. Her kan du tænde ovnen på 90 grader, folde en stofble i ca 15 cm tykkelse, rulle den sammen som en roulade og lægge den på risten i ovnen i ca 15-20 minutter. Tag den ud og rul den rundt om livet på ham uden på hans bodystocking og put ham så i dynen. Pas dog på med overophedning!

Læg ham også på puslebordet, sørg for at der er lunt og brug evt. føntørreren på hans lille numse, det kan også nogle gange gøre at barnet slapper af og får lidt ro i maven.

Du spørger om han kan spise for meget og ja det kan han faktisk godt. Når børn har svært ved at få maden igennem systemet så begynder de at søge, deres sutterefleks går i gang og den gør den fordi det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken. Derfor er det også oplagt at vi lægger barnet hyppigere til brystet og det virker også ofte, men kun kortvarigt. For der kommer jo også mere mælk med, mere som skal nedbrydes i tarmene og dermed så også mere uro.

Derfor kan det være en rigtig god idé, hvis I kunne få jeres dreng til at tage en sut. Så vil han kunne sutte, få sat gang i tarmperistaltikken og dermed få hjælp til at få maden igennem systemet - uden at fylde ekstra mad på. Det kan altså give lidt ro i maven. Sutten skal naturligvis først bruges, når du er sikker på at han har fået, hvad han behøver af mælk:o) Det at få en sut ind imellem amningerne kan således være med til at give lidt ro.

Lidt kogt vand kan også bruges til at give ro i maven. Kogt vand skal tarmene ikke arbejde på samme måde med at nedbryde og hvis man kommer lidt sukker i, så virker det også smertestillende. Man blander 1 tsk sukker i 100ml kogt vand og giver meget få ml. mellem ...


Annonce

... 5-20 ml vil være nok til hans alder og det kan bruges, når han f.eks. har spist og ikke har lyst til bryst eller andet og alligevel græder, trækker benene op under sig osv. og I gerne vil hjælpe ham til hurtig ro. Det er således ikke noget I skal give ham hele tiden og flere gange om dagen, men det kan bruges f.eks. om aftenen, hvis det er der, han er mest urolig, grædende og virker til at have rigtig svært ved at slappe af i maven. Det kan altså være med til at give lidt ro og måske lidt bedre søvn for jer alle.

Netop det at du fortæller at han nu er begyndt at gylpe, kan godt være et tegn på at han får for meget mælk.. det kan således være rent overflod der kommer over, når maven er fyldt så flyder det overskydende over:o)

Refluks er egentlig bare betegnelsen for at noget maveindhold glider tilbage gennem spiserøret og op i munden. Det vi som voksne kender som "sure opstød", hvilket er meget almindeligt.

Børn kan i forbindelse med forskellige sygdomme have reflux. Det kan f.eks. være børn med bugvægsdefekter og neurologiske lidelser, børn der fødes med mavemundsforsnævring. Det er dog vigtigt at man ved at gylp og således reflux er noget helt almindeligt hos spædbørn og man skelner normalt imellem, hvorvidt det påvirker barnets trivsel eller ej. Hvis barnet trives, tager på, og således udvikler sig og vokser som det skal, så gør man normalt ikke noget ved det. Hvis barnet begynder at gylpe så meget at det påvirker barnets trivsel, så vil man undersøge barnet nærmere og finde ud af årsag og starte evt. behandling. Dette foregår altid i tæt samarbejde med en børneafdeling.

Hos større børn med refluks er der altid en årsag til dette i form af en eller anden sygdom. Børn som i 1 års alderen fortsat har refluks vil man altid gå ind og udrede. Her taler man om gastroesophagal refluks, hvor barnet ud over at have refluks (opkastning) også vil have spisebesvær i form af svært ved at synke, fejlsynkning (hvor maden ryger i luftrøret i stedet for i spiserøret) og tendens til at spise meget langsomt. Men det er jo slet ikke relevant hos jer.

Som sagt tænker jeg at jeres drengs gylpen godt kan skyldes overflod af mælk og at det at I begynder at give en sut og således strækker tiden lidt mellem amningerne samtidig med at I er opmærksomme på hans måde at spise på osv. så vil det hjælpe jer rigtig godt.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Derudover vil jeg sige at det kan være en god idé at du overvejer hvad du indtager af mad og drikke. Hvis du drikker meget kaffe, cola, spiser meget krydret mad og kål, rå løg, chokolade og lignende, så vil din dreng faktisk godt kunne reagere på dette via din mælk. Det betyder ikke at du skal gå på diæt, du må gerne spise lidt af det hele, men prøv at overveje om der er noget du spiser særlig meget af, som evt. er noget han reagerer på og se så om der sker en ændring, hvis du prøver ikke at indtage det i nogle dage og se hvad der så sker, hvis du begynder igen...

Vær også opmærksom på at nogle børn reagere på d-vitamindråberne. Hvis I tænker at der kan være en sammenhæng mellem hans indtag af dråber og hans mavekneb, så kan I skifte til ACD-dråber som er opslæmmet i noget andet og derfor ikke giver samme problem.

Jeg synes ikke du skal give ham modermælkserstatning. Du har rigtig godt med mælk til ham og det er super dejligt. Børn der får erstatning gylper ofte mere end børn der bliver ammet, netop fordi de meget let på flasken får lidt for meget mælk. Din dreng er også rigtigt glad for at amme (og det er du også), - jeg kan ikke ud af dit brev i dag finde nogen god grund til at du skal give flaske med modermælkserstatning på nuværende tidspunkt:o)

Modermælkserstatning mætter lidt længere tid end modermælk gør og det betyder at børn der får modermælkserstatning ofte ikke spiser så hyppigt som ammebørn. Dette kan der naturligvis godt være noget positivt i på sigt. Det er dog også sådan at hvis man går ind og tilbyder modermælkserstatning, så vil mængden af modermælk i brystet automatisk nedsættes og man kan derfor ret hurtigt komme ud i at give mere modermælkserstatning end modermælk og at amningen stille og roligt stopper. Det synes jeg vil være synd, da jeres dreng endnu ikke er ret gammel.

Hvis du har det sådan at du allerede nu ved, at du gerne vil stoppe med at amme forholdsvis tidligt, at du gerne vil at far f.eks. når jeres dreng er 4 måneder gammel, kan tilbyde en flaske om aftenen eller lignende, så kan det være en god idé at introducere en flaske nu. Simpelthen fordi det ellers ikke er sikkert at jeres dreng vil acceptere den til den tid. Men hvis du ikke har intentioner om at give flaske, men egentlig bare gerne vil amme, så skal du ikke begynde at supplere din amning med modermælkserstatning nu.

Jeg håber alle mine tanker hjælper jer videre, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...

Læs hele brevet og Helens svar


17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce