Annonce

Annonce

Svar: Mad og sut


6. februar 2008

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Helle og Amaya

For mange kokke... det er jo problemet ved at spørge den ene og den anden, vi er (selv som sundhedspersonale) desværre ikke altid helt enige i tingene og der er jo naturligt andre måder og andre regler for tingene i England, i forhold til vejledningerne i Danmark.

F.eks. omkring tilskud af vitaminer. I Danmark anbefales det at man giver D-vitamin og jern (med mindre barnet drikker min 400ml jernberiget mme dagligt), men man skal ikke give A, D2, B1,B2 , B6 og vitamin C til børn. Vi anbefaler D-vitamin fordi det forebygger rakitis (engelsk syge), så spørger du mig, som arbejder efter den danske sundhedsstyrelses retningslinier, så er det altså D-vitamin du skal give din datter og ikke nogen af de andre...

Med hensyn til skemaden så tænker jeg præcist som du, at det er rigtig vigtigt at du giver Amaya mad som hun kan sidde med i hånden. Netop fordi hun så får styrket sin mundmotorik og fordi hun lærer at forbinde det at spise med noget rart og også lærer at det man putter i munden kan have smag og være udfordrende.

Jeg tænker dog at det er udmærket at du nu forsøger med lidt skemad og at ½ dl. er okay. Det vigtigste er at hun spiser og så betyder det ikke så meget hvor stor en mængde det er lige nu. Det er også en god idé at tilbyde hendes skemaden 3 gange dagligt, så hun får en fast rytme omkring det at spise. Det at blive sat ved bordet på samme tidspunkter hver dag, giver hende en genkendelighed, så ved hun hvad hun skal og så begynder hun forhåbentlig at forbinde det med noget rart. Genkendelighed giver jo tryghed.

Det vil her være en rigtig god idé at du starter med at give hende skemaden, efter hun har sovet og således først giver hende flaskerne inden hun skal sove igen. Efter hun så har fået skemad, så kan hun så få lidt at sidde med selv og øve sig på, gnaske i.

En plan kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske med mme

Sover sin morgenlur

Formiddag 9-9.30: En portion grød med frugtmos, vand af kop og efterfølgende noget at sidde med selv imens du spiser din mad.

Puttes til formiddagslur med flaske ca kl. 10 - sover ca 45 minutter, en lille time

Frokost 11.30: Grøntsagsmos, begynde med lidt kogt kød eller fisk i mosen, lav mos af rodfrugter og tænk på at det virkelig skal smage af noget. Bagefter får hun så igen mad i hånden, som hun selv kan spise og øve sig på.

Puttes til middagslur med en flaske mme kl. ca 13-13.30, sover 1½-2 timer.

Eftermiddag 15.30-16: Flaske med mme og her lidt frisk frugt at sidde med selv, evt lidt frugtmos, hvis hun er glad for dette og det hjælper med til at holde maven igang, hvilket er vigtigt for at hun overhovedet vil spise..

Powernapper evt sen eftermiddag

Aften 17.30: Grøntsagsmos med lidt kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, hvis du laver lidt sovs eller lignende, så giv hende det på. Hendes mad skal smage af noget og de lidt gammeldagsretter er tit gode til børn - flødestuvede kartofler, indmaden af en frikadelle osv. Det kan også bare være lidt smørsovs du hælder over grøntsagsmosen. Bag efter få hun igen lidt mad at sidde med i hånden imens du spiser aftensmad.

Puttes til natten med en flaske ca kl. 19

Sen aften 23: Flaske med mme

Nat 24-06: Sover uden mælk

Som du kan se ligner planen her meget din ...


Annonce

... egen og jeg har forsøgt at passe tiderne ind efter det du har skrevet. Det er passende med tilbuddet om flasker efter hendes alder og som sagt tænker jeg at du skal give både skemad og mad hun selv kan sidde med. Gør det hyggeligt at spise, det skal forbindes med noget rart og det er lige nu vigtigere en mængden der kommer indenbords. Giv mad til faste tider, så hun oplever genkendelighed og tryghed i forhold til det.

Du skriver at du er blevet anbefalet at holde igen med mælk, fisk og gluten - jeg synes ikke du skal sætte hende på diæt med mindre du har talt med en læge omkring det. Det er netop vigtigt at hun får så mange forskellige smagsoplevelser som muligt, for at hun er interesseret i at at spise.

Det er rigtigt at der kan være en sammenhæng mellem hendes børneeksem og de fødevarer hun indtager, og derfor kan man nogle gange vælge at eliminere visse fødevarer - men at fjerne både mælk, brød og fisk lyder umiddelbart lidt voldsomt. Jeg synes naturligvis du skal gøre det, hvis du har talt med børnelægen omkring det, men hvis ikke der er en læge inde over, så pas på med at sætte hende på sådan en diæt:o)

Soya må børn i din datters alder ikke få. Sundhedsstyrelsen skriver:

"Soyadrik, havredrik, risdrik og lignende har intet med mælk at gøre og kan ikke anvendes som modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk. Mælk er en naturlig kilde til mindst 10 forskellige værdifulde næringsstoffer. Ud over protein af høj kvalitet og calcium indholder mælk en række vitaminer og mineraler.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Soyadrik har nogenlunde samme proteinindhold som komælk, men et langt lavere indhold af mineraler. Desuden er der et højt indhold af fytinsyre, der har en negativ effekt på optagelsen af visse mineraler. Mht. fyoøstrogener gør de samme betænkeligheder sig gældende som ved sojabaseret modermælkserstatning. Sojadrik beriget med calcium kan gives til veganbørn tidligst fra 2 års alderen, hvis barnet spiser varieret (inkl. sojaprodukter, tørrede bønner, korn, frugt og grøntsager) og vokser normalt med tilfredsstillende vægt og højde.

Havredrik og risdrik indeholder meget lidt protein og har, i modsætning til mælk, ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Havre- og risdrik beriget med calcium kan tidligst anvendes efter 3 års alderen.

Kokosmælk indeholder meget mættet fedt og frarådes som drik." (Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring, s.85, 2005).

Med hensyn til tandpasta så anbefales det normalt at man fint kan bruge en voksen tandpasta, mængden man giver barnet skal svare til barnets lillefingernegl.

Med hensyn til sut om natten, så er det sådan at børn i Amayas alder ofte sover uroligt, får sig lagt i en ubekvem stilling og har svært ved selv at blive lagt rigtigt og komme videre i søvnen. Prøv derfor om du ved at hjælpe hende til stillingsskift, blive lagt rigtigt, få dynen om sig, blive nusset lidt hen over håret, kærtegnet og beroliget med et stille "syyy" eller "sååå" - kan få hende til at sove videre igen uden sutten. Nogle gange vil det måske lykkes, andre gange har hun behov for sutten og det er okay - det er bare vigtigt at hun ikke får den i munden, hver gang den tabes, så hun lærer at du så putter den i munden igen...

Håber at mine tanker hjælper dig videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Kiks til baby

Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det går bare rigtig godt med vores datter :) Vi har ingen kamp ved sengetid længere, hun er endelig begyndt at gå selv og hun stortrives.

Tak, Cecilies mor


Annonce