Svar: Sovevaner - 14 mdr.
Kære Gitte
Det er ikke usædvanligt at opleve soveproblemer, når barnet er omkring 14 måneder. Når børn er 13-15 måneder gamle, så sker der rigtig meget med dem. Jeres datter er lige nu i en fase, hvor hun har ekstra meget behov for tryghed og nærhed.
Det lyder som om at hun er tryg og glad nok for sin seng, hun har sovet i den længe og har også sovet på eget værelse - jeg tænker at hun således godt ved at det er der hun hører til, der hun skal sove og at det er trygt for hende. Det er nemlig meget vigtigt at børn forbinder deres seng med noget rart.
Så skal I væk fra flasken og i stedet kan I tilbyde lidt te af en kop (fordi hun er vant til at få te) og så en banan og så skal I læse en godnathistorie. Sidde ved siden af, få hende til at slappe af og finde roen ved at I sidder der og læser. På den måde kræver I ikke at hun skal sove med det samme, men at det får lov til at ske lidt i hendes eget tempo.
Efter godnathistorien, så skal I putte hende, betrygge hende i at hun roligt kan lægge sig til at sove, synge en lille sang, holder lidt i hånden osv. Hvis hun lægger sig til at sove mod at I er der, sidder ved siden af sengen, holder lidt i hånd osv. så bliv siddende, - Det er langt bedre at bruge 15 minutter på dette end 1 time med gråd og udmattelse.
Det kan også være at hun slet ikke kan forholde sig til at I sidder hos hende og så skal I i stedet gå. Altså putte hende, betrygge hende i at I passer på hende og at hun roligt kan sove nu og så gå. Lad være med at være væk for længe, 3-5 minutter er passende for hendes alder og gå tilbage til hende selvom hun ikke græder eller protesterer, så hun ser at I er der stadigvæk og at det passer at hun trygt kan lægge sit til at sove.
Men når det er sagt, så er det altså også okay at hun protesterer, det må hun gerne, for det er svært at sige farvel til dagen, når man nu har det så dejligt og gerne vil at det hele skal vare lidt længere. Hun må således gerne græde og være utilfreds med situationen, det er ikke det samme som at hun er ulykkelig og bange, føler sig utryg og det skal I naturligvis skelne imellem.
Så I behøver ikke ...
... fare tilbage til hende, fordi hun skriger og vil have underholdning, - hun skal ligesom lære at hun skal sove, at legen er forbi og I kan lege i morgen. Godnat er godnat. Men hvis hun vil have tryghed og nærhed, så skal I naturligvis give hende det.
Jeg er af den overbevisning at når børn beder om tryghed, så skal de skal naturligvis have den og når børn græder for at forhindre deres forældre i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at de vil have deres vilje eller at de ønsker at bestemme. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.
Når alt dette så er sagt, så tænker jeg også at jeres problemer med at få jeres datter til at sove om aftenen hænger sammen med hvordan hun sover om dagen. I skal til at ændre lidt på soverytmen om dagen. Der er ikke noget at sige til at hun ikke vil sove om aftenen, når hun sover så meget om dagen som hun gør - ofte sover hun ca 4 timer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Umiddelbart tænker jeg at hun må kunne klare sig med kun en lur dagligt og at den lur skal vare mellem 2-3 timer. Måske kan hun derfor nu begynde at springe sin morgenlur over eller alternativt blive vækket tidligere af sin middagslur...
Jeg er faktisk ret sikker på, at hvis I får hende til at sove mindre om dagen, så vil hun også være lettere at lægge i seng om aftenen og det vil her være lettere for jer at bruge ovenstående principper...
Med hensyn til at rive i dine hænder og brystkasse, så må du prøve at holde hende i hånden, så hun ikke har mulighed for at kradse dig, men kun holde. Og ellers må du sige av, så hun ved at det gør ondt på dig. Altså gør alt det du gør. Derudover tænker jeg at I skal arbejde på at få en substitut ind i billedet, en klud, en sovebamse eller lignende, - altså en substitut for mors hænder og brystkasse. Hun skal have noget andet at pille i, noget andet som kan give hende trygheden og roen.
Håber I hermed er hjulpet lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.