Svar: Mad og dagsrytme - 6 mdr.
Kære Kristina
Nu hvor din datter er blevet 6 måneder, så er det vigtigt at hun får meget mere variation i sin mad, meget mere mad som smager af noget og meget mere mad, som tager udgangspunkt i den mad I spiser.
Derfor synes jeg ikke det er nogen god idé at tilbyde din datter havregrød om aftenen, for om aftenen skal hun faktisk have det samme som jer. Altså ikke kun kartoffelmos, men mad som I spiser, naturligvis moset og i en konsistens som hun kan kapere.
Du kan købe grød og mos som er industrielt lavet og du kan give hende mad, som du selv laver. Det vigtigste er at hun spiser og synes det er dejligt og at hun tilbydes variation. Det er vigtigt for også at holde hendes mave igang. Om aftenen er det derfor oplagt at tilbyde hende mad, som tager udgangspunkt i den mad I andre spiser og at du sørger for at give hende så stor variation som muligt, netop fordi det er mad som I spiser. Rester fra aftensmaden kan gemmes og gives til frokost næste dag.
Du kan lave mos af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Det er ofte en fordel med de lidt gammeldags retter og hvis du kan lave lidt sovs med sødmælk, så kan du give hendes mos lidt smag ved at bruge det. Du må også meget gerne give hende lidt ris og lignende om aftenen. Du kan f.eks. lave boller i karry, kartoffelmos og millionbøf eller mose lidt flødekartofler med indmaden af en frikadelle - det er helt okay, at du giver hende dette, men naturligvis i en konsistens som hun kan kapere. Derfor må du mose det, så et passer til hende.
Det er er vigtigt at du også giver hende kød og fisk. Det er ofte en fordel at begynde med hakket kød, det kan koges til små kødboller som du kan have liggende parat i fryseren eller du kan bruge indmaden af en frikadelle. Kødsovs og lignende som ikke er hårdt stegt på panden, men som mere har stået og simret i tomatsovs er også helt fint. Du kan give hende kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give hende fisk - kogt eller lavet i ovnen - De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må hun gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.
Det er vigtigt for at holde mave igang at grød max udgør to af dagens måltider, resten bør være grøntsagsmos. Derudover vil det være rigtig godt, hvis du kunne variere tilbuddet af grød, så hun får både øllebrød, havregrød og flerkornsgrød.
Du må meget gerne give frisk frugt i hånden, hvis en moden pære eller ...
... æble er for svært, så prøv med et stykke appelsin, en stykke blomme, melon eller lignende og se om det er bedre. Ellers er det rigtig godt at tilbyde hende frugtmos og du kan give mos af alle frugter, eller lave mos af alle slags bær. Da hun har lidt problemer med maven, så vil det være rigtig godt at tilbyde hende frugtmos og meget gerne sveskemos. Det kan være som topping på en grød eller det kan gives efter et grøntsagsmåltid, som en slags dessert.
Indtaget af mælk via flaske vil naturligt nedsættes i takt med at indtaget af skemad sættes op. Det er vigtigt at du ikke giver din datter så store mængder skemad at hun fuldstændig afviser flasken, men samtidig må hun også godt spise, så hun er mæt og ikke kræver mad om natten. Det vil være rigtig godt, hvis I kunne komme ind i en rytme, hvor du tilbyder hende flaske, så hun ikke behøver mælk midt nat, men kan få det sen aften og tidlig morgen i stedet. Så kan I alle få en sammenhængende nattesøvn og det er jo guld værd.
Grunden til at hun ikke er så glad for flasken er sandsynligvis at den keder hende, hun har jo fået den længe. Derfor skal hun ikke presses unødigt, men samtidig i en balance mellem at få sit indtag dækket. Spise forstyrrelse lyder det ikke som om hun har:o)
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske med mme, hun er ikke sulten der nu, men det er jo fordi du har givet flaske kl.02. Hvis du nu kunne springe flasken over midt nat, så ville hun sandsynligvis godt kunne drikke mælk tidlig morgen. Og måske sove lidt længere og ikke stå så tidligt op.
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop
Tilbydes flaske og puttes til formiddagslur ca kl. 9-9.30, sover måske 1½ time
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, rester fra aftensmaden eller mos/middagsret købt på glas, vand af kop. Sidde med lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes til middagslur med en flaske mellem 13-14 og sover igen ca 1½ time, måske 2 timer
Eftermiddag 16: Flaske med mme og kan også få lidt frisk frugt i hånden at sidde med, eller måske en lille smule frugtmos og vand af kop
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, mere og mere udgangspunkt i den mad I får, mad som smager af noget. Igen sidde med lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden, vand af kop.
Puttes til natten med en flaske ca 19.30
Sen aften 23-24: Flaske med mme
Nat 24-06: Så vidt muligt ingen flaske med sove i dette tidsrum.
Det kan godt være at hun afviser nogle af flaskerne i løbet af dagen, men tilbuddet bør være der og tager hun f.eks. kun 50ml så er det også helt okay og det hun så har behov for. Så er det fint at hun om aftenen får det ekstra hun har behov for og du må tror på at hun har en naturlig og sund evne til at regulere sit behov selv.
Jeg håber ovenstående plan og tanker er noget du kan bruge videre frem, fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.