Svar: Dyne, banan, gå mv.
Kære Pia
Det lyder som om at Sebastian er godt igang med at bruge sig selv fysisk og derfor også har en uro i kroppen og især i benene som gør at han lettere sparker dynen af. Han er stadig så lille at han ikke kan trække dynen om sig og puttes sig igen, så det har han behov for hjælp til. Derfor er det fint at du forsøger at putte dynen lidt ned omkring hans sider, så han ikke kan sparke den af.
Igen skal du passe på, at han ikke bliver overophedet, - sundhedsstyrelsen skriver faktisk i deres anbefalinger omkring vuggedød at juniordyne først anbefales fra 12 måneders alderen. Igen tænker jeg at børn jo er meget forskellige og nogle børn bevæger sig meget og er ligeså store når de er ½ år gamle, så andre børn først er når det er et år...
Det er en god idé at give ham en natdragt på med lange ben og evt. fødder, så han ikke fryser, hvis han får dynen sparket af.
Med hensyn til banan, så er der ikke noget fast indtag i forhold til dette. Generelt gælder at børn har behov for at få variation og det gælder også frugt. En banan mætter meget og den kan være rigtig god at give inden luren om aftenen f.eks. eller en gang imellem bruges som et mellemmåltid. Men det er vigtigt at din dreng også får alt muligt andet frugt og at der er plads i maven til grøntsagsmos, kød, fisk osv.
Det er helt okay og rigtig fint, at du giver ham mad i små stykker og supplerer med lidt mos, så du er sikker på at han bliver mæt og tilfreds. Det er godt med vand at drikke til.
Det er meget forskelligt hvor gamle børn er når de får tænder. Nogle fødes med tænder, andre får første tænder når de er 1 år - gennemsnitlig kommer de første tænder dog omkring 6 måneders alderen. Spørger man tandlægerne, så er der ikke nogen fordel i at få tænderne meget tidligt, så længe barnet stadig får meget mælk, ammes om natten osv. (selvom det ikke er tilfældet hos jer) så er det fint ikke at have tænder - (mælkesukkeret ...
... ligger sig jo om tænderne).
Med hensyn til at gå, så skal han ikke det endnu. Du må gerne have ham stående på dine lår og han må gerne hoppe op og ned på lårene, men han er for lille til at gå - også selvom du støtter ham om livet. Det er vigtigt at han stadig lægges så meget på maven som muligt og motiveres til at kravle og det du skal støtte ham i nu, udover kravleteknikken, er at sidde på gulvet, lære at tage fra, finde ud af at komme fra siddende til liggende stilling og fra liggende til siddende stilling. Alle disse bevægelser er vigtige og giver en styrke og en balance, som han skal have før han begynder at rejse sig fra tingene. Det at gå har mange faser og først skal han selv vise tegn til at rejse sig ved ting - møbler osv...
Mental stimulering er godt. Det er som du siger en rigtig god idé med en skuffe fyldt med forskellige ting, hvor du sørger for at indholdet varierer en gang imellem, så han motiveres af nye spændende ting. Det er også godt at lege med vand og sand. Små spande, skovle, bøtter og kander. Du kan få 'vandting' som kan sættes på væggen, der hvor han sidder og bader i sit babybadekar. Ellers tænker jeg at det kommer stille og roligt i takt med at det bliver forår og sommer og I kan være mere ude på græsset.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
En ballon, byggebægre, puttekasse, æsker og dåser til at komme ting i, tage ting ud af. To mælkekartoner rengjort og klippet over og sat sammen, telefon, en papkasse så stor at man kan kravle igennem, bagepapir der kan krølles, en stor bold som en badebold og små bolde evt. med noget inden i som bevæger sig osv.
Musik at danse til og at tumle med ham, lade ham kravle rundt på dig, trille ham, lege borte-tit og kildeture, lufture. En babygynge han kan sidde i og gynge frem og tilbage (ikke en hoppegynge).
Dejligt at han selv har sagt natamningen fra. Rigtig fint og hold endelig fast i dette.
Fortsat held og lykke, håber du er hjulpet videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.