Brev:
Amning, mælk og afbrudt søvn
Kære Helen
Tak for dit sidste svar - det var dejligt at høre at vi gjorde noget rigtigt.
Arthur bliver et halvt år gammel i morgen, og er så 27 uger såvidt jeg husker. Han er ca 71 cm lang (53) og vejer lidt under 8 kg (3,590) og har nu fået FEM tænder! De to fortænder i undermunden kom da han var 3 måneder, de to store i overmunden lige da han fyldte fem måneder, og her for en uge siden tittede endnu en tand frem i undermunden. Det virker som om tænderne generer mere og mere, men det kan jo være meget svært at vurdere hvad det er der er galt.
Arthur er selvfølgelig en meget dejlig dreng, og han er meget interesseret i alt hvad der foregår omkring ham, vil meget meget gerne kravle, stå, spise osv helt selv, hvis bare han kunne.
Den sidste måneds tid er han begyndt endelig at blive lidt mere forudsigelig i sine mønstre. Jeg har fået ham ned på ca 3 amninger om natten, ell en hver 2,5-3 time, og har forsøgt at vænne ham af med at blive ammet i søvn døgnet rundt, men med begrænset held. Han sover om dagen nu ca hver 2,5 - 3 time:
Vågner om morgenen omkring kl 6.30, sover så igen omkring kl 9.30.. Så nupper han den første halvdel af dagen gerne en lur på en time, og en lur på over to timer, det er så lidt forskelligt om den korte eller den lange lur kommer først. Han er også blevet bedre til en powernap sidst på dagen.
Arthur har et stykke tid fået grød ell mos to gange dagligt, men var nået op på ca 150 ml pr måltid, så nu har jeg forsøgt at indføre et tredie måltid. Det er for det meste færdigmad (altså købegrød ell. mos på glas) da jeg ikke kan nå at lave det hele selv, og da det i øvrigt er svært at få ham til at spise den hjemmelavede mad. Det han spiser kommer planmæssig ud af ham ca dagligt.
Siden sidst jeg skrev har han i øvrigt været igennem endnu en sygdom m høj feber - denne gang en rigtig slem forkølelse, der virkelig besværede vejrtrækning og søvn, men det har været overstået en måneds tid nu. Til gengæld er min forkølelse gået i lungerne så jeg i disse dage bøvler med en slem hoste, der er umulig at undertrykke. Vi sover stadig alle sammen i samme lille soveværelse, så derfor vækker vi hinanden når vi larmer.
Arthur vil stadig ikke tage sut! Og det er stadig mig der bliver brugt som sut. Der var lige en uge hvor han klarede sig uden at blive ammet i søvn, men så er han begyndt at brokke sig gevaldigt indtil jeg giver mig.. Han har tydeligvis svært ved at sove uden brystet, og bliver vred hvis man forsøger på anden vis at hjælpe ham med at sove. Det er faktisk nærmest blevet sådan at han kun får bryst når han er træt, dvs omkring sovetiderne om dagen og om natten, og han spiser stadig en hel del ved brystet. ...
... Jeg prøver selvfølgelig at amme ham når han var vågen i stedet, men så gider han ikke rigtig.
Jeg er desuden begyndt at øve Tud-kop med Arthur, der jo ikke vil kendes ved sutteflaske. Så håber jeg at han snart vil kunne blive tilbudt lidt MME af sin far hvis han vågner om natten. Jeg vil meget gerne blive ved med at amme lang tid endnu, men vil også gerne at vi snart får sovet bedre om natten, og planlægger også at vi snart flytter værelse, sådan at Arthur bliver hvor han er, mens vi voksne får nyt soveværelse.
Jeg er meget alene med alle kampene, da Arthurs far arbejder rigtig meget, også nattearbejde. I nat var hans far fx ikke hjemme, og Arthur har været helt umulig, uden at jeg ved hvorfor. Han har vågnet hysterisk grædende næsten hver time og har ikke været til at få til at falde til ro uden brystet. Har prøvet, men alt andet end brystet resulterer i at han vågner mere op, og i nat er det derfor kun blevet til i alt 6,5 timers søvn for Arthur, og endnu mindre for mig. Og det er jo ikke spor smart.
I går fortalte min mor mig at hun kun ammede os børn til vi var ca 4 mdr gamle. I dag anbefaler man at barnet (fuld-) ammes mindst til det er 6 mdr gammelt. Man hvor længe bør man helst blive ved? Jeg har læst at det er bedst helt op til et år, samt at mælk bør være hovedbestanddelen af måltiderne indtil 8 mdr.
Egentlig er jeg glad for at amme, og synes det er meget hyggeligt: Samtidig må jeg sige at de mange tænder begynder at genere, og det gør det også besværligt at der er så mange tudeture i forbindelse med amningen, fordi jeg bliver brugt som sut.
Såvidt jeg har læst mig til er der i princippet ikke behov for amninger om natten hos så stort et barn, men det lader ikke til Arthur er enig. Så hvad gør man?
Jeg forudser du siger at barnet skal ammes fx kl 23 og kl 5, men det passer ikke sammen med hverken min eller Arthurs søvnrytme. Jeg har forsøgt at give ham en "drømmetår" når jeg selv var på vej i seng omkring kl 21.30-22 men han vågner allerede en time efter, fordi det jo ikke handler om sult, men om at sove videre med sin "mor-sut".. Og herefter vågner han som sagt mindst hver tredie time.
Jeg tror måske det er pga 26 ugers spring, tænder, tørst, sult.. Ja men der bliver ved med at være en grund, og jeg bliver ved med ikke at få noget søvn.
HJÆLP!
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Alex
PS: Jeg fik ikke skrevet at Arthur altså udover 2-3 skemåltider bliver ammet ca 8 gange dagligt. Da han var 2-3 måneder var der perioder hvor han sov 4-5,5 time i træk, men pga tænder og sygdomme er det jo efterhånden længe siden. Der har de sidste tre måneder vist kun været to gange han har sovet mere end 3,5 time.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.