Svar: Bliver man nogensinde frisk igen?
Kære Camilla
Når vi sover så gennemgår vi forskellige faser i søvnen. Man starter med at være døsig (det er fase 1), så går man over i let søvn (fase 2) og når man når til fase 3-4 så er i det der kaldes for dyb søvn. Hvis man måler de elektriske impulser i hjernen, så kan man se at de er meget langsomme under den dybe søvn og samtidig bliver du fysisk mere og mere afslappet, sover dybere og dybere. Det er især den dybe del af søvnen, som man regner med er vigtig for at vi fungerer bedst næste dag.
Ind imellem disse faser, første gang ca 1½ time efter vi er faldet i søvn, begynder det der hedder REM-søvn. Det er vores drømmesøvn. Den er vigtig fordi det er i drømme at vi bearbejder alle dagens oplevelser og man mener at REM søvnen spiller en meget vigtig rolle for vores hukommelse og vores indlæring.
Når vi sover så falder vores blodtryk, puls, vejrtrækningen bliver langsommere og temperaturen falder. Men vores hormoner stiger og det betyder at vi har et højere niveau af væksthormon, kønshormon osv. om natten og når vi sover. Søvnen er vigtig fordi vores krop opbygges, fordi vi bliver lidt klogere når vi sover, kroppen repareres.
Når man skal vurdere hvordan det er at sove godt, så er man nødt til at se på hvor længe man sover og hvordan søvnkvaliteten har været. Så selvom du har sovet længe, oplevet at få 5 timers sammenhængende søvn, så er det jo ikke ensbetydende med at disse timer har haft en god kvalitet. Hvordan du oplever dig selv dagen efter, hvordan dit overskud føles afhænger således af hvorvidt du har gennemgået alle dine søvnfaser og også hvornår du er blevet vækket i forhold til de faser du skal gennemgå. Det har således betydning om du vækkes i den lette søvn eller i f.eks. drømmesøvnen.
Jeg håber du kan bruge denne forklaring på hvorfor du ikke altid føler dig udhvilet, trods lidt mere sammenhængende søvn.
Med hensyn til ændring af søvnrytme, så er det noget Isabella stille og roligt skal ...
... hjælpes til at få. Hun vil have en naturlig biologisk rytme og hvis den passer med din så er det jo godt, men generelt vil det være godt at hjælpe hendes krop til at lære at når det er lyst, så er vi aktive og i vigør, når det er mørkt, så er det nat og vi skal sove. Du kan således godt arbejde på at lære hende at der er forskel på nat og dag.
De fleste børn vil i 4-6 måneders alderen begynde at få lidt mere rytme og det er også i denne alder at du kan begynde at kigge lidt mere på klokken og skabe lidt mere struktur og regelmæssighed, faste rutiner omkring søvnen. Sådan at forstå at du arbejder på at hun skal sove 3 gange dagligt - en formiddagslur, en lur over middag, og en lur sidst på dagen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Fra 6 måneders alderen siger man at børn rent ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt om natten og du vil således her kunne hjælpe hende til at sove mere sammenhængende. Hun vil stadig have behov for mælk inden midnat og igen tidlig morgen, men midt nat behøver hun det ikke.
Med hensyn til hvornår du føler sig frisk igen, så er det jo meget forskelligt. Det afhænger helt af hvordan din datter sover og hvordan du selv har mulighed for at få hvile. Du har en vigtig pointe i det med vægt og vægttab - at bruge sig selv fysisk, få motion, gå nogle ture med barnevognen i den friske luft osv. er med til at din krop hurtigere restituerer sig efter fødslen. Men der er også mange andre faktorer som spiller ind, det har naturligt indflydelse hvordan man får sovet, hvordan man får spist, om man får brugt sig selv fysisk, om man har et barn som udvikler sig, trives og har de godt, om man selv føler sig som en god nok mor, om man psykisk selv har det godt osv.. Det er meget individuelt hvornår man som mor føler sig ovenpå igen.
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke og dejligt at høre at børnelægen sagde at der ikke var problemer med blærebetændelse eller lignende - hellere undersøge en gang for meget:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
Viden om børn:
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.