Brev:
Søvn og væk fra brystet om natten
Hej Helen
Jeg har med stor interesse læst dine mange rigtige gode svar og søger nu selv hjælp i forhold til vores datter på næsten 7 mdr. Hun er en meget glad, aktiv og frisk pige, der lige i øjeblikket er i rivende udvikling. Jeg synes næsten at kan se, der sker noget nyt dag for dag.
Mine spørgsmål er i forhold til søvn. Vi begyndte først at putte hende, da hun var ca. 4½ mdr. Indtil da vuggede vi hende i søvn, hvorefter hun sad på os og sov resten af aftenen inde i stuen. Det var dejligt trygt - også for hendes mor og far!! Det blev efterhånden lidt træls og vi tog et par dage (med voldsomme protester), hvor vi puttede hende i hendes egen seng, der står i vores soveværelse. Aftenerne foregår nu med at hun får nattøj på, leger inde i stuen sammen med os stille og roligt, siger godnat, bliver ammet i soveværelset og lagt i seng.
Jeg prøver så vidt muligt at undgå at hun falder helt i søvn, mens jeg ammer, men ofte ender det alligevel med at hun sover, når jeg ligger hende over i sengen. Det er den eneste gang i løbet af dagen hun falder i søvn i forbindelse med amning. Hun sover ca. 19-19.30. De næste par timer foregår desværre med mange opvågninger, hvor hun begynder at græde. Af og til er vi inde og trøste hvert kvarter og andre gange går der lidt længere imellem.
Hun bruger ikke sut, men har en sovebamse, som hun er glad for. Vi prøver at trøste hende i sengen og nogen gange lykkedes det og andre gange er vi nødt til at tage hende op. Hun falder hurtig til ro og accepterer fuldt ud, at det kan være enten mor eller far der kommer. Det ender med hun kommer med over i vores seng, når vi skal sove. Her ammer jeg hende og hun sover hurtig videre.
Mit spørgsmål går på om der er noget vi kan gøre i forhold til de mange opvågninger, andet end det vi ...
... gør nu?
Det hænger nok også sammen med mit andet spørgsmål. Hun har i en lang periode spist mange gange om natten, af og til hver 2. time. Derudover vågner hun også tit, grædende, klynkende. Det er som om hun ikke vågner helt op, men det hele foregår lidt i søvne, nærmest som om hun drømmer. Jeg prøver at trøste hende, ændre sovestilling, men nogen gange hjælper det kun at få mit bryst i munden.
Jeg er efterhånden ved at være lidt træt af alle de opvågninger, det begynder at blive lidt hårdt og jeg synes også hun har nået en alder, hvor hun ikke behøver mad mere om natten. Vi har snakket om at flytte hendes seng ind på hendes eget værelse, hvor hun så skal sove hele natten og far tilbyder vand, indtil hun har vænnet sig til det. Vi er godt klar over, det nok ikke bliver helt uden protester, hvilket også er okay, vi er bare ikke tilhænger af lange grædeture nogen af os.
Vi har snakket om at hun skal have mad ved mig, når vi går i seng. Jeg synes at det er for langt et stræk fra kl 19.00 til næste morgen uden mad, når hun har været vant til at få meget om natten. Mangler nok egentlig svar på om det forsvarligt, det vi har planer om? Eller om der er andet vi kan gøre?
Jeg har også tænkt på at tilbyde vælling inden natten, så hun får noget der mætter godt. Hun er godt igang med skemad 2 gange om dagen og skal netop til og igang med det 3. måltid. Hun får det første måltid efter første lur og så igen til aften. Vi har forsøgt tidligere med morgenmad, men der er hun ikke rigtig sulten, da hun jo er fyldt rigeligt op fra natten. Ellers spiser hun rigtig godt. Resten får hun gennem amning. Jeg har forsøgt at ligge hende mere til om dagen, men det ændrede ikke noget i forhold til natten.
Glæder mig til at høre dit svar.
Venlig hilsen
- en træt mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.