Brev:
Søvn om dagen - 12 uger
Kære Helen,
Tak for dine tidligere svar og råd. Julie, der nu er 12 uger, blev for 3 uger siden pludselig fra den ene dag til den anden meget mere rolig om aftenen, det er dejligt. Hun tager fint på og vejer nu 7500 g (hun var på 3100 g ved fødslen).
Hun sover fantastisk om natten og er nem at putte der. Det er om dagen, vi har problemer med hendes lure, og det er det, jeg gerne vil have et råd om. Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke kan få det til at fungere om dagen, når det nu går så fint om aftenen og natten?
Hun viser træthedstegn (gnider sig om næsen og øjnene, gaber og bliver lidt pivset) efter 1-1½ time vågen, og jeg begynder derfor at gøre klar til at putte. Jeg giver hende tøj på og allerede her begynder gråden typisk. Jeg tager hende op og holder hende tæt, til hun holder op med at græde og fortsætter så. Gråd igen. Putter hende i barnevognen, mens jeg selv tager tøj på. Gråd igen. Tager hende op, til hun holder op med at græde, lægger hende igen. Gråd igen. Triller ud med barnevognen og et grædende barn.
Finder et stykket bumlet fortov og holder mig til det, det er det eneste, der får hende til at falde til ro. Hvis gråden bliver voldsom, tager jeg hende op igen udenfor, jeg HADER, at hun græder og kan bare ikke få mig selv til at lade hende græde, til hun sover, men det er for det meste det, det ender med alligevel, hun falder jo ikke i søvn, ...
... mens jeg holder hende.
Hun sover sjældent længere end ½ til en hel time og er kun en gang imellem til at få til at falde i søvn igen ved at trille frem og tilbage med barnevognen. Hun nægter i øvrigt at tage en sut, vi har prøvet forskellige varianter, men de bliver enten spyttet ud med det samme/når jeg slipper den eller også lyder hun, som om hun er ved at kaste op, når hun får den i munden.
Om aftenen har vi succes med et lille ritual der består af 10 minutters stille massage og snak på puslebordet, det elsker hun. Derefter ammer jeg hende liggende i mørket, svøber hende derefter og putter hende i liften, mens hun er vågen men helt rolig, og hun falder selv i søvn. Hun sover 7-10 timer fra kl. ca. 19 og vågner så for at få bryst. Det får hun så sammen med en ren ble, jeg svøber hende igen, og hun sover igen uden problemer til kl. ca. 6.
Hun er vidunderligt nem om natten, der er ingen problemer, som du nok kan høre. Har du eventuelt et forslag til et lignende ritual, vi kan bruge om dagen og som involverer søvn i barnevognen, eller vil du mene, at det er vognen, hun hader, og jeg bare må acceptere det? I så fald kunne jeg bruge et råd om at putte hende indenfor, for det kan jeg heller ikke rigtig få til at lykkes om dagen. Jeg vil så gerne have hende til at sove uden gråd, det piner mig, at hun bliver så ked af det. Kan du hjælpe?
Mange hilsener
Jenny
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...