Brev:
Hvornår undvære brystmælk om natten og hvad ved pasning
Hej Helen
Jeg har et par spørgsmål vedr. Min søns sove og spise vaner. Min søn en glad og aktiv dreng på snart 6 mdr., han vejer lidt over 9 kg og er 70 cm lang, han vejede 4.5 ved fødslen og har altid været stor og sulten :0).
Jeg har ammet fuldt siden han blev født og er nu godt i gang med at vænne ham til mos osv. Han har altid ammet meget ofte (ca. hver 2. time hele døgnet), og havde det med at falde i søvn ved brystet, hvilket resulterede i en masse powernaps og et meget uregelmæssigt sovemønster. Da han var ca. 4 mdr. var jeg oppe ca. hver time om natten og jeg begyndte efter samråd med min sundhedsplejerske at vække ham efter hver amning om dagen og give ham mme som han glædeligt spiste 80 – 100 ml af. og ammede så hver 3. time i stedet.
Det gik fint et stykke og han begyndte at sove lidt bedre men i takt med at han begyndte at holde sig vågen under amningerne begyndte han at afvise flasken og vil nu slet ikke tage flaske, heller ikke i stedet for en amning. Så nu ammer han kun og ret kort tid ad gangen, men det virker som om han tager nogle ordentlige slurke og det virker som om han får en del indenbords. Han bliver desuden hurtigt distraheret undervejs og falder så til igen, men så vidt jeg kan forså er det normalt for et barn i hans alder.
Mht. søvnen så vågner han et sted ml. 4 og 7 gange hver nat. Oftest er det en blanding af 1, 2 & 3 timer ml. hver opvågning (mest 1 el. 2) og jeg er ved at være rigtig godt træt af ikke at sove ordentligt. Det skal lige siges at den første del af søvnen plejer at vare ca. 3 – 4 timer, men det er også ved at ændre sig til kun at vare et par timer inden han vågner første gang. Han var syg kort efter jul med lidt snue og vågnede derfor meget pga. stoppet næse og siden da har det været det mønster, men inden da var vi nede på 2 - 4 gange pr. nat.
Jeg ammer ca. 4 gange om natten. Jeg ammer liggende og forsøger at stoppe inden han er faldet helt i søvn og lægger ham så over i sin egen seng og aer ham på ryggen til han falder i søvn. Jeg forsøger dog altid at få ham lullet i søvn igen når han vågner uden at amme ved at vende ham om på den anden side, ae ham eller vugge ham i mine arme. Men det virker sjældent.
Hvad kan jeg ...
... gøre for at få ham til at sove bedre! Jeg er nået dertil nu at jeg gerne vil stoppe helt med at amme om natten hvis det kan hjælpe, da denne søvnmangel er ved at rive mig midt over. Der må ske noget nu for jeg holder det ikke ud længere.
Min sundhedsplejerske siger at jeg bare kan stoppe fra den ene dag til den anden og så bare trøste ham når han græder og så skulle han kunne sove uden at amme efter et stykke tid. Synes du at det er forsvarligt at stoppe fra den ene dag til den anden? Jeg har egentlig lyst til at prøve, men ved ikke om han kan klare sig helt uden mad om natten. Jeg vil jo ikke forsømme min søn, det er jo selvfølgelig hans velbefindende der er det vigtigste.
Derudover så vil vi så inderligt gerne kunne få ham passet snart, bare i nogle timer så vi kan få lidt tid til hinanden. Men han tager jo ikke flasken længere og det virker lidt sent at begynde at vende ham til flasken igen, eller hvad synes du?
Jeg ved ikke hvad vi kan gøre hvis han skal passes, jeg synes at han nu bør kunne indtage nogle måltider (mos såvel som mælk) uden at jeg er nødt til at være der. Har du nogle forslag til hvordan vi skal gribe det an?
Her er et eksempel på en typisk dag:
Han ammes kl. 5.30 og vi står op kl. 6.00. Han er oppe ca. 1 time og puttes så til lur på altanen, her sover han 1-2 timer og kommer så op og får grød og ammer herefter.
Resten af dagen er han oppe ca. 1 ½ - 2 timer ad gangen (oftest kun 1 1/2) og puttes så til lur på altanen. Hvis han er oppe længere bliver han sur og tvær.
Han får 3 måltider mos/grød om dagen og ammer efter hvert af dem og derudover ammer han 1 – 2 gange i timerne inden han skal i seng. Dvs. 5-6 amninger pr. dag er det tilstrækkeligt?
Jeg ammede tidligere både efter hvert måltid og inden hver lur men erfarede at han ikke spiste ret meget før luren og at han blev lettere irriteret undervejs i amningen, så det stoppede jeg med. Mht. maden så spiser han ca. 1 dl. el. mere ved hvert måltid og får en slurk vand af tudekop undervejs eller bagefter.
Han bliver puttet i sin egen seng et sted mellem kl. 19 og 20 og han er ikke super svær at putte.
Jeg håber du kan hjælpe mig med et par gode råd :0)
Mange hilsner
En MEGET træt mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
Viden om børn:
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.