Svar: Sensitiv dreng

---

Kære Louise

Jeg synes det er dejligt at du har mulighed for at have din dreng hjemme til han er ca 2 år gammel. Det er jo netop i den alder at børn først rigtigt begynder at lege rollelege og derfor har de i den alder mere behov for at lege sammen med andre børn. Det at I nu bor et sted, hvor der er mange børn, at du tager på biblioteket med ham, på legepladsen osv. er rigtig fint i forhold til den alder han har. Nyd det - nyd at I har den mulighed.

Med hensyn til sensitivitet, så er vi alle forskellige. Nogle er altid først til at råbe op i forsamlinger, andre vil først lige se det hele lidt an... og tit ligner børn jo også deres forældre.

Det er derfor en god idé at du overvejer, hvordan I forældre selv er i jeres personlighed. Er du eller hans far selv lidt stille og tilbageholdende, så skal I tænke over hvordan det påvirker jeres dreng. Han spejler sig jo i jer, bruger jer som rollemodeller og han lærer af det han ser I gør.

Det er helt naturligt for et barn på 1½ år at virke lidt følsom, lidt genert, lidt tilbageholdende. Han er motorisk så god nu at han, som du også beskriver, løber af sted, for at opleve. Verden åbner sig for ham på mange måder og kan virke helt uoverskuelig. Derfor vil børn i den alder i nogle situationer, søge om bag mors bukseben, og gemmer sig, for verden er lettere at klare, når mor (den livsvigtige base) er der.

Som sagt så bruger din dreng jer forældre som rollemodel og læser jer som et spejl. Han vil derfor mærke, hvis I i forskellige situationer bliver forlegne, eller føler jer utrygge. Tænk derfor meget over hvilke signaler I sender videre til ham og hvordan I kan hjælpe ham videre, støtte ham i at møde verden.

Vær opmærksom på at du ikke skal bruge betegnelsen genert omkring ham. Tit så kommer vi til at sige "nå, bliver du helt genert ...

---

---

... nu" eller "lad nu være med at være så genert". På den måde bliver han holdt fast i rollen som 'den generte'.

Lad også være med at sammenligne ham med andre børn. Lad være med at sige: "Du kan da også løbe hen og lege med de andre" eller "se den anden dreng, hvor han...". Det er ikke befordrende for hans selvværd.

---

---

---

Hjælp ham med at svare, når han ikke selv kan. Når I møder nogen der spørger til ham og han gemmer sig, så svar for ham, så du hjælper ham og efterhånden får han måske lyst til selv at svare. "Hvad hedder du så lille ven?" Du fortæller hvad han hedder og siger "ik os´" til din dreng, så han er med i samtalen, oplever at du træder til, når han ikke selv kan og samtidig får mod på det. Se på ham og giv ham plads når han tør.

Hjælp din dreng til at være social. Når du kan se at han vægrer sig ved at gå hen til de andre børn eller andre voksne, så fortæl ham at du godt kan forstå at han er utryg, men nu vil du gå med ham og så tager du ham i hånden og I følges derhen. På den måde får han nogle værktøjer til at tackle forskellige situationer. Brug det hjemme hvor I bor, brug det når I er på biblioteket og brug det på legepladsen. Når du oplever at han bliver ked af det, føler tingene er lidt svære, så sæt de ord på som han naturligt mangler, sæt ord på hans følelser så han hører at du forstår ham og forstår hvordan han har det. Men sæt også ord på i forhold til andre børn, som måske gør noget de ikke skulle have gjort. Hjælp ham med at sige fra, hvis han ikke selv kan. Selv om man er stille og lidt tilbageholdende, så skal man jo ikke finde sig i hvad som helst... :o)

Som sagt er han dog stadig kun 1½ år, så der er masser af tid til at lære det i og det lyder som om at I er rigtig godt på vej. Jeg håber du kan bruge ovenstående råd lidt videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---