Svar: Rensning af øre
Kære Pia
I vores øregang sidder nogle små hårsække og nogle små kirtler som danner ørevoks. Ørevoksen er nødvendig fordi den beskytter vores ører mod infektion og på den måde er øregangen fra naturens hånd selvrensende.
Normalt vil det være nok at rejse øregangen efter bad med snippen af en stofble. Det anbefales ikke at bruge vatpinde til små børn, vælger man at rense det ydre øre med vatpind, så er det vigtigt at bruge store vatpinde (sikkerheds-vatpinde) specielt til børn, som ikke kan skubbes for langt ind i øret.
Nogle har så specielt formet øregang, andre har gentagende forkølelser osv. som gør at ørevoksen sætter sig og bliver til en stivnet prop. Det kan påvirke hørelsen og derfor er det vigtigt at være opmærksom på dette hos børn, som jo har særligt brug for at kunne høre godt, for at lære at tale og tale rent.
Jeg har hørt at familier far Japan har speciel formede øregange og at deres ørevoks også er anderledes end vi andres... Der kan således åbenbart godt være forskel alt efter hvor på kloden man bor - det synes jeg er en vigtig information, i forhold til de familier som adopterer børn eller familier der som din, også er en 'blandet' familie:o)
En øre-næse-halslæge vil normalt kunne suge proppen ud eller vil skylle øret på barnet. Men nogle gange bliver man også bedt om at gøre det selv, ligesom du har fået at vide.
Det kan være en god idé at opbløde proppen f.eks. natten over og så først skylle bagefter. Man kan godt bruge glycerin, men man kan også købe andre voksopløsende midler på apoteket. Det er godt at ...
... få en brugsvejledning med, så man ved præcist hvad man skal gøre. Det er vigtigt at voksopløsende midler bruges korrekt, da der altid kan ske en irritation af øregangen og behandlingen skal altid efterfølges af en skylning. Man kan skylle med håndvarmt vand, ved hjælp af en gummiøresprøjte, som også fås på apoteket (jeg kan ikke ud af dit brev se om I har skyllet med en speciel sprøjte?).
Fra min tid som hjemmesygeplejerske ved jeg at det er uhyre vigtigt at vandet man skyller med efterfølgende har den rette temperatur - 37 grader. Hvis vandet ikke har den rette temperatur, så vil den person der skal have skyllet ører kunne føle sig kraftigt svimmel og få det skidt - måske er det derfor jeres dreng har grædt så meget? I skal således sikre jer at vandet har den rette temperatur, anvende en speciel øreskyllesprøjte og så er det en god idé at trække lidt i den øverste del af øret - opad og udad. Skyl med jævn kraft og pas på, at sprøjtespidsen ikke lukker øregangen helt, I skal kunne se at vandet løber ud og I vil også kunne se at ørevoksen kommer med ud. Læg ham evt på et tæppe på bordet imens, så han ligger og slapper af.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg kan ikke svare på hvorfor I anbefales at alle skal have skyllet ører, det er ikke noget man gør normalt, men kun hvis det i særlige tilfælde er nødvendigt. Som sagt er ørevoks normalt og det er kun, hvis det sætter sig som propper, der lukker af for lydene, giver eksemproblemer eller lignende, at det er nødvendigt at skylle ører.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med begge børn:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.