Brev:
Reflux og astmatisk bronkitis
Kære Helen
Jeg har kigget i oversigten over spørgsmål/svar, men har ikke fundet det der matcher mine spørgsmål, så derfor kommer de her.
Kort fortalt har jeg en søn på 13 mdr. der har Reflux. Han har fået Losec fra sit 5 mdr. til sit 11. mdr., som forsøg på at dæmpe symptomerne. Han har fået Airomir og Spirocort fra sit 9. mdr. og får det stadig – for Astmatisk Bronkitis.
Han har skreget rigtig rigtig meget fra han var under et døgn gammel og til han blev 7½ mdr. Det var på alle tider af døgnet. Og han gylpede og gurglede i et væk. Derefter blev det fra den ene dag til den anden næsten væk, men dog alligevel ind i mellem.
Jeg ammede ham fuldt til 7 mdr., så skulle der altså noget mere mættende til. Vi forsøgte inden da i det små med lidt mos og grød, men han havde mange vanskeligheder omkring fast føde. Ikke at han ikke ville, tværtimod. Men det gav ham smerter og han gylpede ofte op til 1½ time efter et måltid. Det var virkelig noget med en ting ad gangen og så i en uge 14 dage, før der kunne komme noget nyt på banen. Og nogle ting kunne han slet ikke tåle – skreg med det samme – f.eks. ris og kylling. Kyllingen er nu den eneste ting han stadig ikke kan.
Vi har forsøgt at bruge egen læge siden det hele startede, men ikke med den store opbakning. Vi havde sundhedsplejersken inde over omkring den faste føde, men det var ikke stort hun kunne sige. Vi har – da jeg ”tvang” egen læge til det – været hos en børnelæge. Men han kunne heller ikke sige stort.
Som du måske fornemmer, er jeg en smule pas på at ingen rigtig hjælper os. Og samtidigt fornemmer jeg hele tiden, når jeg fortæller om hvad jeg ser, at de ikke tror en pind på mig. Jeg får at vide, at der er mange, der lider af Reflux (jeg har så ikke mødt nogen) og samtidigt er der ingen, der kan hjælpe os med vejledning. Sikkert fordi der her er et sted, hvor lægevidenskaben ganske enkelt ikke kan gøre noget endnu. Og sådan er det jo med nogle ting, det erkender jeg selvfølgelig.
Når jeg så hele tiden selv skal forsøge at finde svar på mine spørgsmål, så er internettet jo det eneste sted. Men hvis jeg siger det til en læge, så er det som at holde en rød klud op foran dem.
Jeg vil forsøge at finde mine svar, der hvor de er. Derfor skriver jeg til dig.
Jeg har tre hovedspørgsmål, som jeg vil høre om du kender noget til.
Manglende vækst. Han har gået til kontrolmålinger og vejninger siden ...
... ca. november. Og desværre er han ikke rigtig vokset siden. Det nærmer sig to vækstkurver. Jeg undres – det er sammenfaldende med at han begyndte at få medicin for Astmatisk Bronkitis. Kender du noget til en sammenhæng der?
Ødem. Siden han fik medicinen for Astmatisk Bronkitis har han haft et universalt ødem. På et tidspunkt var det så meget at han blev henvist til børnemodtagelsen. Men da de intet anormalt kunne finde, og ødemet lagde sig lidt i løbet af dagen vi var der, så blev vi sendt hjem igen. Det har ikke lagt sig helt siden. Men det svære er, at det ikke er så meget at andre end vi kan se det. Og mærke det. Før mærkedes hans muskler f.eks. lår faste og spændte, men nu er de bløde og lidt gummiagtige at røre ved. Og motion får han nok af, for han stavrer rundt og har gjort det siden før jul. Kender du noget til det?
Sammenhæng mellem Reflux og Astmatisk Bronkitis. Han havde haft en periode på 1½ mdr. hvor han var helt symptomfri for begge dele. Så for en måned siden forsøgte vi at mindske hans indtag af Spirocort. Vi gik fra to til et blæs om dagen. Reaktionen var, at han begyndte at gylpe og gurgle igen (refluxen). Det blev værre og værre, med flere og flere smerter. Og efter en ugens tid, kom der også hiven efter vejret (astmatisk bronkitisen).
At give medicin er fint nok, hvis bivirkningerne ikke er for store, og hvis man ved hvad det er den gives for. Men jeg undres, når det der først dukker frem når astmamedicinen bliver halveret, er Refluxen. Jeg har fundet flere steder på hjemmesider bl.a. i USA, hvor der bliver skrevet om en sammenhæng mellem disse to tilstande. Også på Rigshospitalets hjemmeside for den kirurgiske afdeling - hvor de opererer de børn der har behov for det – beskrives en sammenhæng. Og at de to ting kan danne en ond cirkel hvor de tricker hinanden. Kender du noget til dette?
Jeg håber dette er til at forstå. Det er et broget billede han viser os. Og derfor erkender jeg at det er svært at finde hoved og hale i. Men grunden til at jeg bliver ved med at lede efter disse svar er, at det er som om jeg har fået to forskellige børn. Han er den mest utrolige vidunderlige perle af glæde, når han har det godt. Og han er det mest afskyelige pivehoved, når han ikke har det godt. Vi vil gerne hjælpe ham – og vi er 5 i vores familie, så der er også andre, der bliver trykket af forældrenes manglende søvn og overskud.
Med venlig hilsen
TrineE
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
12. juni 2024 | Sygdom | 11 mdr.
Klør næse non-stop. Symptomer på nye tænder?
Hej Helen. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind! Min søn på knap 11...
7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.
Sut/amme - sove uden bryst om natten
Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...
Viden om børn:
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.