Brev:
Opdragelse - spørgsmål fra en far
Hej,
Jeg havde en dårlig oplevelse i morges og kunne godt tænke mig at vide hvad der gik galt, for på den måde at undgå at vi kommer i samme situation igen.
Vi er et par der har to dejlige knægte, Markus på 3 & Lukas på 5. Moren arbejder som pædagogmedhjælper og jeg er salgsdirektør.
I morges havde vi en dejlig morgen - ungerne kom ind og hoppede på os og der var en udmærket stemning.
Min kone er gravid i 12. uge og har mange komplikationer - en afsindig kvalme, og hun sover rigtig skidt. Har meget stærke drømme, stønner og pruster og kaster sig rundt om natten. Hun var i rimeligt humør og vi spiste morgenmad. Ungerne begyndte at slås - det gør de tit og det sidste nye er at de lyver. Hvis man ikke er i rummet og så hører de hyler, så kan det nærmest være umuligt at finde ud af hvem der har gjort hvad.
Jeg holdt foredrag for ungene i går om at lyve og fortalte dem at jeg ville blive rigtig gal på dem hvis jeg tog dem i at lyve - men det hjælper ikke rigtig. De blev ved med at tørne sammen i morges og de fleste gange gik min kone ind og fik dem fra hinanden - men de sidste tre gange tog jeg. Den næstsidste gang var jeg træt af at komme ind til to unger der hylede og begge pegede på hinanden. Jeg havde ikke nogen chance for at finde ud af hvad der foregik fordi de kunne potentielt lyve begge to - Lukas kan endda finde på at hyle bare så man tror det ikke er ham.
Jeg forklarede dem så at hvis jeg endnu engang skulle ind i børneværelset for at skille dem ad - så ville de begge ryge i time out. Jeg var rigtig træt af situationen.
Dette forklarede jeg ikke min kone, men næste gang den var gal (2 minutter efter) gik jeg ind og sagde med bestemt stemme at siden de ikke kunne holde fred måtte de få to minutters timeout hvor de kunne tænke over om de ville lege pænt.
Lukas blev sat på Timeout stolen i gangen og Markus blev sat ind i gæsteværelset. De begyndte at hyle og skrige begge to og jeg gik så ind i stuen for at få luft - man bliver jo anspændt i situationen.
Min kone sad på en stol og angreb mig med det samme jeg kom ind - sagde at det kunne jeg bare ikke gøre - man kunne ikke sætte dem i timeout for ikke at gøre noget. Jeg forklarede hende at jeg satte dem i timeout fordi at jeg havde sagt til dem at det ville blive konsekvensen hvis de ikke kunne holde fred. Hun blev gal og talte meget nedladende til mig og sagde at jeg ikke havde en skid forstand på pædagogik og sådan kunne man ikke bare gøre.
En times tid før havde hun brokket sig over den institution de gik i. Mange ting kunne jeg nikke genkendende til men jeg synes slet ikke at det er så slemt som hun gør det til. Jeg synes pædagogerne kæmper en brav kamp med de relativt knappe resourcer de har, men hun har meget høje forventninger til hvad ungerne skal og hvilken information forældrene skal have "Sådan gør de ikke i HENDES børnehave"
Her fik jeg at vide at jeg jo næsten aldrig var der så det kunne jeg ikke vide noget om. Det er rigtigt at jeg rejser omkring 80 dage om året (som regel korte ture) men ellers henter og bringer jeg mindst 50%. Jeg bruger meget tid på at snakke med ...
... pædagogerne og jeg blev meget såret over bemærkningen - jeg sagde dog ikke noget, for jeg gad ikke en diskussion og rystede det af mig.
Men når nu situationen efterfølgende opstod så knækkede filmen og jeg blev super gal. Ungerne sad og hylede, moren beskyldte mig for ikke at have en skid forstand på pædagogik og at det var forkert det jeg gjorde. Jeg gik ud tog ungerne og sagde at de kunne gå ind til deres mor - så kunne hun opdrage dem.
De gik ind til hende og jeg gik efter og sagde at jeg synes hun var tarvelig at angribe mig i situationen og om hun havde ret eller ej var irrelevant, det skulle have været sagt på en anden måde. Hun lukkede nu i som en østers og ville ikke diskutere og jeg provokerede hende fordi jeg blev gal over hun ikke gad at snakke om det. Hun var rigtig nedladende og jeg rystede nærmest indeni af vrede. Jeg gik ud og tog min jakke på - for jeg ville gå så jeg kunne få luft, men kom i tanke om at vi skulle med Lukas til ørelægen kl. 09:00.
Så jeg gik tilbage og selv om jeg prøvede nogle gange at diskutere hvad der var sket var hun nu klappet i - og nærmest ignorerede mig. Vi fik overstået besøget hos ørelægen og fik afleveret begge drenge - med enstavelsesord og jeg kørte så på arbejde.
Så er det at jeg sidder og spørger mig selv, hvad skete der egenligt? Hvorfor blev jeg så vred? Jeg vil gerne være en engageret Far og bruger al den tid jeg kan på dem. Jeg har et super tæt forhold til dem begge og kan sagtens være alene i flere dage med dem. Jeg tænker over opdragelse og jeg prioriterer min familie meget højt. Men det er somom at fordi min kone arbejder som pædagogmedhjælper - så er hun meget klogere på opdragelse. Hvis jeg ikke er med bliver jeg angrebet, men hvis jeg forsøger at gøre noget selv - som ikke lige falder i hednes smag - så bliver jeg angrebet lige midt i situationen?
Jeg er ikke uden skyld i konfrontationerne fordi jeg bliver personlig når jeg bliver gal - siger at jeg synes hun er en idiot eller lignende flatterende. Tidligere på morgenen havde hun siddet og vrøvlet og der havde jeg sagt med et smil at "nu var hun da dum" - det flippede hun også over og jeg synes bare det er total overkill at reagere sådan på det.
Hun har haft ekstrem kvalme siden hun blev gravid, er sandsynligvis hele tiden træt - hun kan ikke bære noget, hun kan ikke gøre rent, kan ikke lave mad og vil knap nok spise. Sex er noget vi vel har haft 1-2 gange siden hun blev gravid - men det er ikke noget jeg har brokket mig over da jeg kan se hvordan hun har det. Jeg synes at jeg knokler for at hun skal have det ok - men sådan en situation som i morges gør mig rigtig ked af det.
Har du nogle forslag til hvordan vi kan tackle situationerne bedre? Hvordan ser du på kollektiv afstraffelse? Altså - I får begge straf hvis der er en af Jer der slår? Hvis man ikke må det - hvad skal man så gøre? Må man bebrejde den anden i øjeblikket hvis man synes han/hun straffer for hårdt?
Det ville være dejligt med noget input... Har du evt. nogle gode råd til bøger om opdragelse målrettet forældre i vores situation? En dreng på 3, en på 5 og en m/k på vej
Med venlig hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for svar omkring lillebror, det går allerede meget...
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.