Svar: At vokse op hos bedsteforældre
Kære Bedsteforældre
Det er rigtig dejligt at høre, at I bedsteforældre er gået så aktivt ind i jeres barnebarns liv og for mig at se, er der ingen tvivl om at dette har været godt for den lille dreng.
Når forældre er meget unge, har psykiske problemer eller af forskellige årsager ikke er i stand til at varetage forældreopgaven fuldt ud, så er det rigtig vigtigt at der er personer i netværket og især at der er bedste forældre som træder til. Der er ingen tvivl om (og det er der også skrevet meget teori om) at børn har brug for at være sundt og godt tilknyttet en stabil voksen. Den psykologiske tilknytning mellem barn og en voksen er uhyre vigtig for at barnet vokser op og udvikler sig i god og sund retning.
Man skelner mellem primær tilknytning og sekundær tilknytning. De primære tilknytningspersoner er ofte forældrene og de sekundære tilknytningspersoner er ofte bedsteforældre, en au-pair pige eller f.eks. en dagplejer/pædagog. Når de primære omsorgspersoner har svært ved at være primære - så er det helt naturligt og rigtig godt at I som bedste forældre har fået denne rolle og det lyder ud fra jeres historie som om at jeres barnebarn er ligeså tæt knyttet sine bedsteforældre som sine forældre. I jeres situation lyder det således som om at I som bedsteforældre er primære tilknytningspersoner.
At være tilknyttet er ikke noget man kun er kortvarigt eller i en periode, det er noget I vil være altid - resten af drengens liv. I bedsteforældre er nogle meget vigtige personer for den dreng. Derfor lyder det umiddelbart også lidt mærkeligt at de i institutionen har sagt at de oplever dette som et problem.
I skal naturligvis være opmærksom på, hvorvidt I selv har talt med institutionen omkring disse tanker, eller om det er noget I får at vide. Da situationen er som den er hos jer, så tænker jeg at det vil være helt relevant at institutionen ved hvorfor ordningen er som den er hos jer, og hvor stor en tilknytning I faktisk har. Kunne man f.eks. forestille sig at de ikke er klar over dette og derfor finder det problematisk, at han ikke er mere knyttet til sin mor/far? At de derfor har sagt nogle ting omkring at han er omgivet jer for meget, fordi de ikke kender baggrunden. De tænker måske at han har brug for bedre tilknytning til sine ...
... forældre, men er ikke klar over at I måske er hans primære omsorgspersoner?
Det er altid svært når der er flere primære omsorgspersoner inde over. Alt efter hvordan jeres forhold til drengens forældre er, så har det jo noget at sige, hvorvidt det er jer eller forældrene som deltager i samtaler med institutionen, den kommende skole osv. Hvis I er så meget inde over som I er, så kan man derfor diskutere, hvorvidt bedsteforældrene skulle være en del af de beslutninger der tages omkring drengen, hvad han skal og ikke skal, om han er skolemoden eller ej osv. Jeg synes derfor det er relevant at I bedsteforældre er aktive i sådanne ting, hvis det er jer som har den primære tilknytning, hvis det er jer der fungerer som hans primære omsorgspersoner.
Igen så kan I jo ikke troppe 4 bedsteforældre og to forældre op til enhver samtale, men I må her blive enige om en måde at gøre det på - naturligvis hele tiden med tanke for at sikre drengen det bedste. Det er helt relevant at I spiller med åbne kort, fortæller hvordan situationen er og har været, så det tages med i vurderingen af hvad drengen skal og hvad der er hans tarv fremover. Det vil også være rart for jer, at vide, hvis der er måder I kan støtte ham på, ting I kan arbejde med, tale med ham om osv. når I er sammen. Så han hjælpes på flere niveauer og også oplever at der er sammenhæng og fælles linie, på trods af om han er hos den ene eller den anden...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I har fuldstændig ret i at trygheden, stabiliteten og roen, som I bedsteforældre har været med til at give jeres barnebarn, har styrket ham og været vigtigt for den dreng han er i dag. Det er bestemt ikke uden betydning. Det ved pædagogerne også godt - men spørgsmålet er altså om de ved, hvor stor en betydning I altid har haft?
Med hensyn til vurderingen af, hvorvidt jeres barnebarn er skolemoden eller ej, så synes jeg I skal læse det spørgsmål der hedder "skolemoden" I finder det i brevkassen under 'udvikling' fra 09052007.
Med hensyn til hvorvidt der er lavet undersøgelser eller analyser omkring det at vokse op hos sine bedsteforældre, så tænker jeg at I måske kan kontakte børnerådet og høre om de kan svare på dette. Se www.boerneraadet.dk
Håber I hermed er hjulpet lidt videre på vej, forsat held og lykke til jer alle. Rigtig god påske.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre