Svar: Dagsplan og antal amninger
Kære Karin
Du har allerede gjort dig rigtig mange gode overvejelser og der er bestemt noget rigtigt i det du tænker. Det må da være dejligt at vide... :o)
For det første lyder det som en rigtig god idé at flytte formiddagsluren lidt og ikke putte hende så tidligt som nu. Derudover vil det være helt relevant at tilbyde hende skemad 3 gange dagligt og du kan også begynde at undvære brystmælken midt nat. Det vil sige, at når du sørger for at hun får skemad og mælk nok i løbet af dagen, så vil du kunne amme hende sen aften og igen tidlig morgen - men midt om natten behøver hun ikke længere mælk.
Far kan evt. tage over her, du kan sove i andet lokale, eller lillepigen kan flytte til eget værelse, hvis I har mulighed for det. Som du selv skriver, så er hun motorisk meget urolig nu og derfor søger hun også brystet mere om natten - det er dog ikke et udtryk for at hun behøver mælken, men mere at det er måden hun falder til ro på. Hun kan således godt lære at sove videre uden brystet....
Nu hvor hun bliver 6 måneder må du gerne begynde at tilbyde hende meget større variation af grød og grøntsager og du kan også begynde med lidt kogt kød og fisk i grøntsagsmosen.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes, sover lidt videre
Morgen kl 8: Havregrød eller anden grød, vand af kop. Evt lidt frugtmos på grøden
Formiddag 9.30: Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 10, sover måske kun 45 minutter til 1 time
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og begynde med lidt kød eller fisk, du kan også en gang imellem give lidt øllebrød her, så hun stille og roligt vender sig til smagen af rugbrød på dette tidspunkt, men grøntsagsmos er også vigtigt. Ved siden af sin grøntsagsmos kan hun ...
... så få brødskorper, ristede rugbrødshumplere i hånden og lignende, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur i barnevogn ca kl. 13-13.30, sover her måske 2½ time som nu
Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes lidt frugtmos evt. lidt frisk frugt at sidde med i hånden, appelsinbåde, melon, moden pære, fersken, blomme og lignende, Ammes.
Powernapper evt. men begynder ofte i 6 måneders alderen at kunne springe denne lur over.
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver stille og roligt mere og mere af jeres mad. Vand af kop. Får lidt brødskorper, agurkestænger eller lignende i hånden
Ammes og puttes til natten mellem 19-21 som nu helt afhængigt at hvornår hun har sovet sidst og hvornår hun viser træthedstegn.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sen aften 23/24: Ammes
Nat 24-06: Kan godt sove 6 timer uden mælk og behøver således ikke længere mælk midt om natten.
Jeg håber at ovenstående plan kan give dig en idé om hvordan en dag kan se ud. Der er plads til amning, skemad osv. så hendes behov er dækket ind.
Med hensyn til skemaden så kan du fra 6 måneder som sagt tilbyde meget større variation af både mos og grød og maden kan begynde at tage udgangspunkt i jeres mad mere og mere. At hun falder i søvn i løbet af 15 minutter er fuldt ud acceptabelt, man siger det tager 30 minutter at falde i søvn... De 5 minutters gråd, fordi hun har svært ved at koble fra og sige farvel til dagen og overgive sig til søvnen er helt okay. Det er ikke noget der skader.
At vente ½ time og så forsøge igen er også måden at gøre det på, passere du det første søvntog, så må du springe på det næste der kører forbi. Tager du et tog for tidligt, så passer planen ikke i længden... :o)
Forsat held og lykke, rigtig god påske!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.