Svar: Ændring i adfærd, separationsfase?

---

Kære Linda

Det er helt normalt at børn omkring 20 måneders alderen har en periode, hvor de er mere pylrede, fysisk kontaktsøgende, de smågræder lettere, vågner om natten og græder og i det hele taget virker de lidt mere følsomme.

Det handler om at børn i den alder begynder at opfatter verden meget mere. Jeres datter går nu, løber måske næsten, verden åbner sig for hende, verden er stor. Hun får derfor rigtig mange nye stimuli, mange nye indtryk at forholde sig til og det går mere og mere op for hende at verden kan være farlig. Det gør ondt at falde og slå sig, når man klatrer op kan man ikke selv komme ned, når mor går så går der tid inden du atter er tilbage, når man har noget legetøj så bliver det pludselig revet ud af hånden på en af en anden pige osv. osv. Det er pludselig lidt svært at være jeres datter.

Alt det hun oplever skal bearbejdes i drømme og det er derfor at nætterne ofte virker urolige. Hun er så bevidst nu at hun godt ved at når hun bliver afleveret, så er det fordi hun skal være der, men nogle gange er det rigtig hårdt, for det er hyggeligt derhjemme. Det er dejligt at være i dagplejen og hun har det godt der - men skiftet mellem dagpleje og hjem er svær. Det samme sker ofte om eftermiddagen, når du henter hende, så er det også svært at gå med mor hjem igen, hun skal lige være ...

---

---

... færdig med at lege...

Hun har naturligvis ikke kunne forstå hvor du har været henne i 3 dage, men hun har jo været hos far og har haft det godt der. Dagligdagen, går jeg ud fra, har lignet sig selv selvom mor ikke har været der og det har været okay. Hun vil dog naturligt trykke sig lidt mere til dig nu og det er helt okay, du skal naturligvis give jer selv lov til at være lidt mere fysisk sammen lige nu.

---

---

---

At pigerne tager legetøjet fra hende, kradser eller slår ud efter jeres datter skal hun naturligvis også lære at forholde sig til, ligesom de skal lære at sådan gør man ikke. Det lyder dog som om at dagplejer er rigtig god til at gå ind og støtte rigtigt op i disse situationer og ikke problematisere det mere end højst nødvendigt. Det er ikke usædvanligt at børn i 1½ års alderen netop begynder at bide eller slå og det skal naturligvis stoppes men samtidig må man ikke give det så meget opmærksomhed at man risikerer at det fortsætter...

Det bliver godt med lidt påskeferie for jer alle. Jeres datters reaktion er altså helt normal for alderen og det bedste I kan gøre er altså at støtte hende, give hende ekstra fysisk kontakt, forsøge at lytte og være der, når hun har behov for det. Hjælpe hende med at sætte ord på de følelser hun har og de ting hun oplever.

Fortsat held og lykke og rigtig god påske:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---