Svar: Reaktion på andres følelser
Hej med dig
Rigtig dejligt at høre at I har fået en ny institutionsplads og at Fiona trives der. Det var godt I tog en beslutning om at flytte hende og faktisk godt at I, hvor I boede før, havde oplevet noget helt anderledes, så I havde noget at sammenligne med. Så selvom flytingen var hård for jer alle på flere områder, så var det trods alt okay nu...
Det er helt normalt at børn græder, når andre børn græder og selv nyfødte kan græde, når de hører andre nyfødte græde - i en mødregruppe kan det pludselig virke meget voldsomt - man kan næsten sige at gråden smitter:o)
Den reaktion nyfødte har på gråd fra andre børn er formentlig en refleks. Denne gråd aftager normalt i løber af de første måneder og kommer så igen, som en mere viljestyret gråd - ofte omkring 10 måneders alderen. Gråden bliver ikke brugt som "jeg vil have min vilje", men bliver dog brugt som et kommunikationsmiddel, hvor barnet via gråden netop sympatisere med det andet barn for at fortælle at der er noget galt, der er brug for hjælp.
Større børn, som Fiona, der er i stand til at sætte ord på, tåler ofte heller ikke særlig godt gråd hos andre børn. Det er f.eks. ikke usædvanligt at den 2 årige vil hente mor når lillebror græder og enten også selv græder eller ser meget ulykkelig ud i sit udtryk - igen for at signalere at her er noget galt og behov for hjælp. Og de helt store børn kommer tit med løsningsforslag "tror du ikke han er sulten" eller udtrykker deres bekymring "hvad tror du der er galt?" børn bryder sig simpelthen ikke om at andre græder og det kan man jo ikke fortænke dem i:o)
Den bedste måde du kan møde din datter på er ved at hjælpe hende med at sætte ord på de ...
... følelser hun har og på den situation der opstår. Du skal ligesom legalisere de følelser hun har, vise hende at det er helt okay og samtidig også fortælle hende at du har styr på det, du skal nok sørge for at det bliver godt igen.
Man skal naturligvis ikke gøre et stort nummer ud af det, eller problematisere det for meget, men modsat skal man heller ikke ignorere det. I stedet skal du ligesom gøre det legalt at hun bliver ked af det og så vise hende hvordan du hjælper, vise hende at I får løst problemet og på den måde får det hele gjort godt igen. "Pyt med det" er en god sætning...
Hvis hun kommer til at vælte et glas mælk, så sig til hende: "Nej altså, væltede mælken, sikke noget, så er det godt vi har en klud, se nu kan vi tørre mælken op, vil du hjælpe mig, sådan, så er det godt igen, vil du have et nyt glas mælk" eller lignende. Hvis hun græder, når andre børn græder så bekræft dette: "Pigen blev bare så ked af det og så bliver du også ked af det, det er okay, der sker ikke noget, se nu gøre vi sådan, så bliver det godt igen" osv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Altså møde hende, sætte ord på, vise hende at du har styr på det og at det er okay at hun bliver lidt ked af det i situationen.
Når hun har svært ved at finde ud af, hvad der sker, når du og din mand kilder hinanden, du hviner osv. så er det fordi hun ikke forstår de signaler I sender. Det er helt normalt at børn ikke forstår hvad der foregår imellem forældre og bliver forvirrede og utrygge - også selv om kildende hvin ikke er noget negativt. Igen skal I bekræfte overfor hende at det er helt okay og at I har det godt.
Rigtig meget held og lykke, håber I her er hjulpet lidt videre på vej, fået lidt ro på, og rigtig god påske:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.